Dog startede morgenen ikke så frisk. Vågnede og havde det træls. Og da jeg kom vaklende op ad trapperne, stod sønnen klar og et smil og en på ingen måde træt stemme: "Godmorgen mor! Nu skal du ikke sætte dig alt for godt til rette. Vi skal i Føtex!".
Lige der i det øjeblik, var det virkelig det sidste jeg havde lyst til. Mumlede surt ud gennem tænderne, at jeg først skulle have kaffe, før jeg på nogen som helst måde kunne og ville tage stilling til noget som helst.
Og så blev han sur og truede med at spise havregryn. Og "så kunne vi da bare droppe vores aftale om at hente morgenbrød", hvorefter han daffede ind på sit værelse.
Og så sad jeg ellers der. Med mit krus med kaffe og verdens dårligste samvittighed og følte mig som en lortemor. Så jeg tog mig sammen og vi gik mod Føtex kl. 08:09. Og det var skide hyggeligt. Og skønt. Og fremover tror jeg, at jeg foretrækker at handle så tidligt.
Ingen pisse irriterende gamle pensionister der skal betale en kassebon på 378,- i småmønter. Ingen møgører der står oppe i nakken på en. Ingen kø. Hele butikken for sig selv. (Stort set).
Pause - Uglen er (modvilligt) stået op til fælles morgenbord.
Og nu bare en lazy søndag forude. Elsker søndage. Elsker at varmehelvedet er overstået. Og glæder mig til Regatta er overstået og til efteråret for alvor banker igennem. Det sætter ligesom en automatisk stopper for højtbrægende idioter i gaderne.
Ellers noget nyt?
Tjo, lidt. Men ikke rigtig noget jeg gider skrive om. Bruger masser af tid på at overveje. Er stadig inde i en bakkedal, hvor der er lige lovlig mange stigninger...synes jeg.
Kan ikke helt finde ud af hvor jeg hører til, hvad jeg kan og hvad jeg er værd. Men satser på, at svaret kommer til mig. Det gør det jo. Og så kører vi lige ud igen. Med et smil på læben.
