(Jeg kyler lige min seneste klumme herind. Copy/paste - dovenskaben længe leve.)
Hvis man er en kvinde, som er af den overbevisning, at man fandeme må åbne munden (tøhø), hvis man vil have tilfredsstillende sex, så risikerer man faktisk at blive stemplet som det 1949-generationen ville kalde: en tøjte.
Oversat til nutidens sprog: Skanky. Eller alternativt: billig.
Nu er jeg ikke en kvinde af få ord. Jeg er i øvrigt heller ikke bange for at bruge passende ord til passende situationer. There's no way in hell, at jeg snakker lyserøde candyfloss ord, når jeg nøgengnubber med en mand.
Og når hankønnet på arbejdet puster sig op og kører ”alt du siger, kan blive brugt imod dig og misforstået”-tema, så holder jeg mig ikke tilbage. Hvorfor fanden skulle jeg det?
Forsvinder min kvindelighed af at have det sjovt? Næppe.
Gør det dagene mere farverige med flirt og lumre platheder? Det vil jeg tro.
Men ovenstående kan så godt blive et problem i andre situationer. Som nu den sidste date jeg var på, hvor jeg rent faktisk endte med at tænke: ”Fuck...har han tænkt sig at voldtage mig?” Og hvor jeg efterfølgende tog mig selv i at lade tankerne køre i ring og kredse omkring: ”Er det egentlig min egen skyld? Burde jeg have været knap så farverig i stemmebåndet? Sådan generelt? Er det virkelig dét jeg udstråler?”
Lortetanker. Pga. en lortemand, som på alle områder var et klæbrigt svin med meget selektiv hørelse.
En lortemand, som fik mig til at tvivle på mig selv og hvilke signaler jeg sender ud. Faktisk så meget, at jeg søgte til et par mandevenner, som heldigvis kunne berolige mig med, at jeg intet galt havde gjort – og at det var krybet der havde opført sig ganske forkvaklet.
Lige med undtagelse af en enkelt, som uden at sige det direkte, fik antydet at jeg jo nok udsendte ”villige” signaler.
Undskyld...hvad?! Og har du en pose jeg kan brække mig i, og som er stor nok til at jeg kan trække den over hovedet på dig bagefter?
Når jeg flirter og griner, så er det fordi jeg har det sjovt. Ikke fordi jeg render rundt og er kronisk liderlig: Ikke fordi jeg står og klæder dig af med øjnene. Ikke fordi jeg har bagtanker.
Udelukkende fordi jeg elsker verbal pingpong og lidt knald på farverne i hverdagen. Men du ser det simpelthen som villig?
Imponerende.
Og endnu mere imponerende, at alt imens jeg har oplevet ovenstående; at blive opfattet som villig, fordi jeg faktisk bare elsker at knalde verbalt og fordi jeg udtrykker mine følelser og tanker som jeg føler og tænker dem – så knalder ligusterkvarteret ud i en simultan orgasme pga. den kommende filmatisering af Herstal-pornoen: ”Fifty shades of crap”.
Og inden man får set sig om, er der håndjern og piske og dominans over det hele. Selv Connie på 53 holder sig ikke tilbage på Facebook med at uploade et billede af et glas rødvin, tændte stearinlys og omtalte bog – vedhæftet statusopdateringen: ”Uha! Dada. Det går lige i trussen, det der! Hvem der dog bare havde sin helt egen Mr. Grey. Tihi” - efterfulgt af en savlende horde kvinder i kommentarfeltet, som er ved at falde over hinanden i deres iver for at erklære et indestængt savn efter piskeslag og fastspændte lemmer i håndjern.
Men det er helt okay. Åbenbart. Nu hedder det ikke længere tøjte, man-eater, skanky eller billig. Nu hedder det blot: ”Frigjorte seksuelle kvinder, der ved hvad de vil have – og som gerne ville domineres”.
Ej, men klap dog i! Som om det er en banebrydende nyhed, at kvinder vil domineres? I guder...
Det vil mange af os sgu da.
Vi er så bare nogen, som ikke har haft behov for at læse det i en (i øvrigt virkelig dårlig skrevet) bog for at springe ud af skabet, og som ikke sprøjter vores seksuelle fantasier og tendenser ud i et news-feed. Det er os...de billige, I ved.
Og så er der Connie-typen. Som slet ikke holder sig tilbage med at dele sine allermest dunkle fantasier om at blive gennempryglet og domineret af sin helt egen Mr. Grey (som i hendes verden så bare hedder Jørgen Jensen) på Facebook – alt imens sexologerne klapper sig i hænderne. ”Det er godt. Ud med det. I skal turde at sige hvad I vil have”.
Jeg gad godt se de forskellige reaktioner på Facebook, hvis jeg opdaterede, at jeg skulle i biografen og se ”Der Handwerker kommt immer zweimal” (ja, mit tysk er elendigt) og hvis Connie opdaterede, at hun skulle ind og se Fifty Shades Of Blablabla”
Der er intet galt med de kvinder, som har set lyset pga. den bog. Men der er fandeme noget galt og grinagtigt over, at sluttyness skal gradbøjes ud fra hvilke steder man henter sin inspiration og ud fra ens verbale personlighed.
