mandag den 28. juli 2014

Omstillingshætte

Teenagerne er taget på en uges ferie hos deres far. Hold nu op, en omstilling man skal igennem. Hytten er jo total stille.
Nu elsker jeg alenetid, og mest fordi det sker så sjældent, så jeg sidder ikke og snøfter af savn lige nu. Men giv mig tre dage. Så ved jeg bare, at jeg bliver rastløs og utålmodig for at få dem hjem igen.

Så jeg rydder op. Og rydder op. Og vasker tøj. Og lægger tøj sammen. Og rydder op. Og er faktisk lige i zen rent energimæssigt lige nu, og har en voldsom lyst til at gå i gang med rengøring nu.
Fornuften må dog tage over. Får håndværkere på besøg i morgen, og gider (trods alt) ikke gøre rent to dage i træk.

Hvad fanden skal jeg så lave?

Foreløbig to-do liste for resten af dagen:

- Se, om jeg kan fjerne skriveblokade og få skrevet klumme.
- Få skrevet indkøbsseddel til alt det jeg mangler til på onsdag, når de søde kommer.
- Se tv.
- Snakke i telefon.
- Tage et bad.
- Glatte hår. (Bare for at prøve det).
- Tage make up på.
- Trisse ned i firmaet og hente firmabilen og videre i Føtex.
- Proppe varer i køleskabet.
- Fodbad.
- Proppe fødder i "Baby Foot" anordningerne. (Glæder mig så meget til at se hvordan al den døde hårde hud på hælene eksploderer. Har store forventninger, efter at have tjekket resultater ud på YouTube).
- Være eftertænksom og prøve at fortælle mig selv, at selvfølgelig er der ikke nogen der træder på mig, mens jeg er fraværende.
- Hov - aflevere firmabil igen.
- Sove. Ikke alt for sent. Fordi håndværkerene jo kan komme kl. 07:00. Men de kan så også komme kl. 12:00. Oh the joy.  Hvilken cliffhanger.


Men uden mad og drikke, duer Hætten ikke. Så nu må det være tid til morgenmad.