Er bare sådan blehh-kom-lige-og-hold-om-mig-og-sig-at-jeg-er-god-nok-blehh-agtig. Faktisk er jeg ikke ret charmerende. Har en lille bitte lyst til at sætte mig ned og lade underlæben blive bred og sitrende, og snøfte et jeg-vil-gerne-prøve-at-være-absolutte-førstevalg.
Jeg sagde det jo...Varmen har smeltet min mentale tilstand. Det er jo lige før, at jeg sætter mig til at synge Medina, for at understrege elendigheden.
Men det er da ved gud heller ikke nemt at flirte med sit eget spejlbillede i disse dage, hvor mascaraen skrider fra vipperne, hvor overarmene ser dagens lys for første gang i 500 år, når fregnerne pipler frem, når huden glinser, når man ligner en langtidssimret grydesteg, når man i bund og grund bare ligner Grethe Sønck.
Det er altså hårde odds at være oppe imod. Især når det hele bliver skyllet ned med at alle andre mennesker render rundt og er deres sædvanlige dejlige jeg.
Arhh well...
Så snart temperaturen skrider lidt ned, går det jo glimrende igen. Og ellers må jeg hjælpe det på vej med noget koldt og boblende.
