lørdag den 17. maj 2014

Ctrl. alt delete blev der sagt

Nå...Så ramte jeg muren af træthed. Batteriet er ret fladt. Og så bliver man bare grådlabil. Ret meget. Faktisk.

Kunne da nærmest ikke rumme det, da pissesøde chef & boss sendte mig tidligere hjem med en kasse med aftensmad, et knus og skide søde ord.
Katapultsædet i tårekanalen blev godt nok udløst. Skal jeg love for. Har garanteret ikke været et kønt syn.

Men for fanden, hvor var det sødt. Hvis nogen havde kørt et EKG på mig, ville mit hjerte have givet flg. udsving:



Hvorfor kan jeg ikke bare være normal og ikke have et følelsesregister på speed? Altså...man behøver jo ikke at få et krøllet ansigt, vel? Mindre kan vel også gøre det?

Åbenbart ikke i min verden.

Men hvor gør det mig bare pisseskidemeget glad og rørt sådan noget. Så kan advokater, læger og andre rige svin bare stikke deres jurabog, termometer osv. op i røven sammen med deres sindssyge høje løn. Det vil jeg skide på...
At have arbejdsgivere der er så oprigtige og varme, kan ikke gøres op i penge overhovedet. Det betyder så meget.

Dagens optur:
Ovenstående.

Dagens optur II:
- At smide min bh. Føles som om blodet strømmer lige en tand hurtigere rundt i kroppen.
- At løsne knolden i håret og nærmst mærke, hvordan ansigtet glider tilbage i de gamle folder.
- Rødvin.
- En sms.
- Sol på terrandaen.
- Jeg kan slå alarmen fra på mobilen.

Dagens nedtur:
Stanken da jeg hoppede ud af skoene. Var ved at brække mig over mig selv, mens jeg tullede rundt i bare fødder og lavede cheesecake.
Nåede endda at åbne ind til skraldespanden for at tjekke, om der lå noget fordærvet, før jeg fik øje på de to dejklumper for enden af mine ankler og lagde to og to sammen.


Dagens "åh, jeg elsker tør humor" video:
https://www.youtube.com/watch?v=EhGMlrzC5_s

Dagens sang på hjernen: