Min søde dejlige Ugle er færdig m. folkeskolen. Vi var til afslutning her til aften, hvor eksamensbeviset blev uddelt.
Helt sært, at alle de børn og forældre, som man har omgivet sig m. de sidste 10 år, nu spredes til højre og venstre.
Skide hyggelig aften. Og fantastisk buffet.
Og en rørende aften.
Der kørte et slideshow på lærred m. billeder gennem årene.
Ej men altså, fik jo virkelig sitrende underlæbe. Min lille pige, som nu er så stor.
Kunne slet ikke lade hende være. Måtte bare række ud og nusse hende i håret og på skuldrene hele tiden.
Herhjemme var teenagesøn alene hjemme. Han havde kedet sig.
Så han var gået i gang m. at støvsuge værelset og gøre rent.
Ej men altså...det er sgu sådanne små ting, som smelter ens sind. Og hvor man bare ved, at man faktisk gør det godt som mor. Og hvor man får bevist, at ikke alle gener er arvelige. Nu som f.eks. m. sønnens rengøring.
Da jeg var teenager, lignede mit værelse noget der var blevet erklæret i undtagelsestilstand. Som om nogen havde vendt vrangen ud på en "Stort brændbart" container.
Eneste tidspunkt jeg gjorde hovedrent, var når jeg spottede en kæmpe edderkop. Så blev der fandeme gjort rent. Og sprøjtet m. insektgift. Hvorefter jeg gik i seng og sov i dampene.
Det forklarer så nok en del m. min mentale tilstand...
Men klokken er mange, og jeg skal sove. Er træt. Og rørt. Og utrolig ked af, at der stadig findes forældre/fædre, som vælger at blive væk en aften som i aften.
Forstår det på ingen måde.
