Pivvågen.
?
Hvorfor nu det? Ikke nu...altså....for pokker.
Keder mig. Og G. sover. Vågner kun kort, når jeg slipper en vind og hvisler et forarget "ej altså". Og så sover han videre, mens jeg ligger her og griner primitivt af mig selv.
Hytten sover. I hvert fald denne etage.
Nedenunder sidder Uglen og en veninde. Sover of course ikke. Gør de nok først om fire timer.
De havde ellers placeret sig i stuen, efter G. og jeg var gået i seng. Jeg havde knap nok fået puttet mig godt til rette, før min mobil gik amok. Den ene sms efter den anden kom rullende.
Var teenagesøn. Skidesur. Over at Uglerne larmede på den anden side af væggen. Og om "jeg ikke kunne bede dem om at skride ned på underetagen, så han kunne sove".
Magtede ligesom ikke at ligge og sms'e m. en beboer i hytten, så bad ham om at ordne det selv.
Hvilket udløste en sky af vrede anklager gennem mobilen. På tekst. "Tak for lort"...lød en af dem på.
Og selv da natdyrene flaksede nedenunder, fortsatte mobilen m. at brumme.
"Nå, nu skred de!"
Tak for oplysningen. Havde du ikke noget søvn du skulle indhente, i stedet for at sms'e?
Ja, min lunte er selvantændelig, når jeg har lagt mig selv til opladning.
Guderne skal vide, at jeg elsker mine børn. Og vil gøre alt for dem.
Men løse deres stridigheder, når jeg er gået I seng, gider jeg simpelthen ikke.
Når døren til soveværelset er lukket, er der dømt kvalitetstid, ro, søvn og fyraften. Skal under ingen omstændigheder agere mægler der. Min seng er mit tempel. Uden besøgstid.
