Okay...på Facebook er der mange grupper oprettet efter landsdel, hvor man kan sælge sine ting. Skide genialt. Jeg går all-in for genbrug.
MEN: (Og dette er et hamrende stort dundrende men!):
Visse mennesker skulle fandeme tæskes m. de grusomme ting, som de sætter til salg. Der er åbenbart ingen grænser for hvor grimme ubrugelige ting man forsøger at sælge.
Og dette jeg vil vise jer nu, er så grotesk, at jeg næsten tror, at det er en joke.
Dadadadaaaaaaaaa! Jeg præsenterer: Lokumshelvedet!
"BYD - brugt to gange håndlavet".
Kan I lige se, hvor levende det er? Og kan I forestille jer hvad der sker m. det næste gang manden i huset sjatpisser? Eller næste gang en voldsom roskildesyge rammer hytten? Eller hvis man lige skal rejse sig, fordi toiletpapiret står uden for rækkevidde?
Jeg skulle eddermanme ikke nyde noget af at sidde m. mine fødder begravet i det der syntetiske helvede.
Det MÅ sgu være en joke. Så dårlig smag er der bare ingen der har.