Sidder i sofaen. M. tæppe. Og fryser helt ad helvede til.
Har været på inspektion gennem hele hytten for at finde åbne vinduer. De var der ikke...
Kvalme. Et hoved der vejer 91 kg. Og en krop der føles som om den er skæbt efter en tunet Ferguson traktor. Hen over de frosne pløjemarker m. hårde jordknolde.
Hør lige her! Det var ikke aftalen. Vel? Har ligesom huset fuld af Uglens venner, som er på nytårsferie frem til tirsdag. Og Gråstænkt piger frem til søndag.
Og kæleskabet er tomt. Og folk er sindssyge i Føtex. Og...jeg kan ikke lige overskue det.
Jeg bevarer optimismen! Er sikker på, at det er al den snak om den grumme influenza der plager landet, som har symptomsmittet mig. Gennem netaviserne.
Det er indbildt! Selvfølgelig er det da dét.
Og så skal jeg have menstruation om et par dage. Så der er sikkert også noget der spiller ind dér. Pms, og sådan noget.
Snupper lige en ufarlig overdosis af Panodil, trækker tæppet over hovedet, og sover en times tid eller to.
Så er det væk igen.
