I får først very merry julestemningsindlæg i morgen. For i dag; der er jeg sgu skide ked af det. Virkelig ked af det. Og så vil jeg have til at svælge i selvmedlidenhed. Fra i morgen står den til gengæld på überjulestemning.
Var til julehygge på arbejdet m. julegaver, glögg og æbleskiver. Og pludselig skulle jeg ligesom hjem. Og der kom jeg så i tanke om, at jeg jo sådan set ikke arbejder der længere.
Fik det mest vidunderlige lange og varme knus af min chef. Og så kunne jeg mærke, at det virkelig var på tide at komme ud. Der var forhøjet vandstand i øjnene, og fordi jeg er verdens grimmeste menneske når jeg græder, skulle ingen se hvad der var lige på trapperne.
Så jeg hastede ind i Bjarnebilen. Og brød grædende sammen.
Ja ja ja, kald det en overreaktion, hvis I vil. Jeg er ligeglad. Og ja ja, jeg ved da godt, at jeg når som helst kan tage ned til dem og snakke og få et krus kaffe. Og ja ja, jeg ved godt, at jeg ser dem allesammen igen i januar til julefrokosten.
Men jeg vil jo have mere... Meget meget mere...
Ubetinget, så er det verdens bedste arbejdsplads. Jeg har i hvert fald ikke været et sted før, hvor jeg har følt mig så accepteret. Og hvor kemien har været så fantastisk. Og hvor jeg hver morgen fandeme har været glad for at skulle på arbejde.
Og nu er det bare dét...Hold kæft hvor jeg kommer til at savne det. Og dem. Dem allermest.
Har givet min chef de syv rigtige Lotto tal, så kan kan vinde den store gevinst, og fastansætte mig.
Jeg giver ikke op. Det gør jeg altså ikke. Jeg stopper i hvert fald ikke med at håbe på at der sker mirakler.
Nå.
På gensyn butik. (Og køkken, som der ikke er billede af)
(Og ja, hundene véd, at der er gode snacks til dem)
Og da jeg ikke er kendt for at underdrive, men tværtimod slå ting og følelser fast m. syvtommersøm, så holder jeg mig heller ikke tilbage nu. Nej jeg gør ej. For jeg er nemlig den lille runde melankolske grådhætte lige nu.
