torsdag den 31. august 2017
Hvad folk i virkeligheden mener, når de på Facebook skriver
- *Tommerfinger op-ikon.
Jeg gider ikke bruge mere tid på denne samtale.
- Smukke! 💗 (Som kommentar til profilbillede)
Ikke en skid. Alle på Facebook er åbenbart smukke.
- Sikke en lorte dag. Puha. Jeg har bare mest lyst til at gå i seng og blive der.
Jeg trænger til opmærksomhed. Spørg til mig! Gør det. Nu!
- Jeg vil ikke snakke om det.
Så fik jeg opmærksomhed. Tak. Nu fortsætter jeg min tavse offerrolle, så du kan blive helt vildt bekymret for mig.
- Karin tjekkede ind her: Skadestuen.
Karin har fået en splint i foden, men hun vil gerne have dig til at tro, at hun har punkteret den ene lunge efter et sammenstød med en terrorist med en sabel.
- Helt ærligt !!! Hvad sker der for regeringen ?????!!!!!!
Jeg er bundhysterisk og har ikke en skid styr på tegnsætning. Det ville jeg bare gerne lige vise jer. Hejhej.
- Uhh, så kalder sengen og den nye Fifty Shades bog - føler sig godt tilpas.
Jeg er pisseliderlig, har intet sexliv, men vil gerne fortælle, at jeg kan lide smæk i nummeren.
- *Poster et inspirational quote.
Se, hvor dyb og eftertænksom jeg er. Jeg reflekterer over livet med dette enormt grimme billede med en tekst skrevet i Comic Sans.
Alternativt: Jeg fortæller jer diskret, hvordan jeg har det mentalt.
- Så er der høvdingegryde! *Poster et billede af klam sammenkogt ret*
Jeg har haft diarré. I en 5-liters gryde.
- Livet er en gave. Modgang gør stærk. Tag ja-hatten på. Tryk på pyt-knappen.
Jeg er verdens største klynkeofferrøv i virkeligheden. Men på Facebook plejer jeg mit falske image som evighedsoptimist.
- Æv, så er det mandag. Der er længe til weekend.
Jeg har lært ugedagene udenad.
- “I'm selfish, impatient and a little insecure. I make mistakes, I am out of control and at times hard to handle. But if you can't handle me at my worst, then you sure as hell don't deserve me at my best.”
Derfor er jeg single.
- Husk! Når du peger fingre af andre, er der altid to fingre, der peger tilbage mod dig selv.
Jeg fatter overhovedet ikke ironi eller sarkasme. Til gengæld er jeg vild med at være en belærende lyseslukker.
- Den Korte Avis skriver bare det, som ingen andre tør.
Mine læseegenskaber og mit ordforråd har ikke udviklet sig siden 5. klasse.
- Den klamme blotter skal skydes. Hvis det var mit barn, der havde mødt ham, havde han ikke overlevet det. Skær pikken af ham!
Jeg går 100% ind for selvtægt, men jeg er bange for muslimerne, for de vil have shariatilstande.
- Fotovogne er pengemaskiner!
Jeg vil køre efter mine egne færdselsregler. Jeg ved bedre. Men hvad jeg ikke ved er, at det kun er en pengemaskine, hvis jeg aktivt bidrager til den.
- Henriette tjekkede ind her: Fitness World
Om to uger ser du mig aldrig her igen. Men lige nu må du gerne tro, at jeg er typen, der træner hver dag og altid. Se mit overskud og energi.
- Så i dag, ik'å...der kom jeg gående i Føtex,...der stod en Hus-Forbi sælger udenfor. Og han svedte, for det er varmt. Og folk gik bare forbi ham, ik'å. Også selv om de kunne se, at han og hunden ikke havde det godt. Så købte jeg altså lige en vand til ham og den. Ej, hvor blev han rørt og glad. Det var tak nok i sig selv for mig. Jeg købte ikke hans avis, men jeg gav ham en 20'er, så han kunne købe noget til sig selv.
Husk nu, folkens; det kræver ikke meget at være noget for andre.
Nobelpris. Nu. Og del mit opslag, så jeg måske kommer i Ekstra Bladet. Mvh. Mother Teresa.
- Så lærte Asger at bruge potten! *Poster et billede af en lang gennempresset lort på bunden af potten*
Mit barn kan skide. Tadaaaa.
Etiketter:
Facebook
tirsdag den 29. august 2017
Den mentale kriger vs. kritik
Jamen, i guder. Om jeg begriber, hvorfor folk er så dumme, at de falder i med begge ben og slubrer ordene fra denne mand i sig.
Er det lemmingeeffekten? Eller er folk bare så uoplyste og i så stor mangel af selvindsigt og livserfaring, at de nærmest opfatter krigeren som en Gud, fordi han sætter sig bag rattet i sin bil, tænder mobilkameraet og siger alt det, som burde være indlysende for enhver med bare en smule fornuft?
"Hej.
I dag vil jeg fortælle jer, hvordan man får sit parforhold til at holde. I skal taaaaaaale sammen, Hver dag. Ros hinanden. Kys hinanden. Anerkend hinanden. Og tal sammen. Vis interesse for hinanden.
Mvh. Den Mentale Kriger"
Jamen, wow! Det var da vel nok vældigt, at du lige kunne komme forbi og fortælle mig det. Ellers havde jeg da aldrig nogensinde indset vigtigheden i det du siger. For det er jo nok faktisk det tætteste man kommer på raketvidenskab, det der.
Og folk labber det i sig, som var han Jesus, der stod midt i Gudenåen og forvandlede den til vin ad libitum.
"Mrm, ja. Det er SÅ rigtigt!"
"Jeg lærer bare SÅ meget af dine videoer!"
"Godt brølt, løve!"
Det er fandeme sørgeligt.
Heldigvis findes der også fornuftige mennesker på Facebook, som har hjernekapacitet nok til at se, at manden i bund og grund kun lukker almen viden og sexistisk lort ud. Men det er krigeren ikke så glad for.
Så når folk anmelder hans én-mands-virksomhed med laveste karakter, bliver han vred. Uha, han bliver vred. Og så sletter han åbenbart al den kritik, som han ikke evner at svare på. (Kan jeg fornemme på opslagene på hans side).
Andre gange falder der en lille pisgul paryk ned over hans kriger-isse og forvandler ham til Donald Trump og så responderer han på kritikken. Ikke konstruktivt - nu skal man heller ikke lade sig rive med. Nej, han brøler et fake news ud over hele sin dumme side og anklager alle, som ikke er vilde med ham, for at være fake-profiler.
Og sådan kan man jo også udstille sine lånte fjer. Det er egentlig ganske underholdende læsning at se ham på fedtet line, hvor al hans selvindbildte intelligens pludselig drøner mod jorden og direkte gennem sikkerhedsnettet.
Hvornår stopper den tsunami af mennesker, som pludselig har set lyset og nu føler sig aldeles kompetent til at lege terapeut, sexolog og psykolog på samme tid?
Er det lemmingeeffekten? Eller er folk bare så uoplyste og i så stor mangel af selvindsigt og livserfaring, at de nærmest opfatter krigeren som en Gud, fordi han sætter sig bag rattet i sin bil, tænder mobilkameraet og siger alt det, som burde være indlysende for enhver med bare en smule fornuft?
"Hej.
I dag vil jeg fortælle jer, hvordan man får sit parforhold til at holde. I skal taaaaaaale sammen, Hver dag. Ros hinanden. Kys hinanden. Anerkend hinanden. Og tal sammen. Vis interesse for hinanden.
Mvh. Den Mentale Kriger"
Jamen, wow! Det var da vel nok vældigt, at du lige kunne komme forbi og fortælle mig det. Ellers havde jeg da aldrig nogensinde indset vigtigheden i det du siger. For det er jo nok faktisk det tætteste man kommer på raketvidenskab, det der.
Og folk labber det i sig, som var han Jesus, der stod midt i Gudenåen og forvandlede den til vin ad libitum.
"Mrm, ja. Det er SÅ rigtigt!"
"Jeg lærer bare SÅ meget af dine videoer!"
"Godt brølt, løve!"
Det er fandeme sørgeligt.
Heldigvis findes der også fornuftige mennesker på Facebook, som har hjernekapacitet nok til at se, at manden i bund og grund kun lukker almen viden og sexistisk lort ud. Men det er krigeren ikke så glad for.
Så når folk anmelder hans én-mands-virksomhed med laveste karakter, bliver han vred. Uha, han bliver vred. Og så sletter han åbenbart al den kritik, som han ikke evner at svare på. (Kan jeg fornemme på opslagene på hans side).
Andre gange falder der en lille pisgul paryk ned over hans kriger-isse og forvandler ham til Donald Trump og så responderer han på kritikken. Ikke konstruktivt - nu skal man heller ikke lade sig rive med. Nej, han brøler et fake news ud over hele sin dumme side og anklager alle, som ikke er vilde med ham, for at være fake-profiler.
Og sådan kan man jo også udstille sine lånte fjer. Det er egentlig ganske underholdende læsning at se ham på fedtet line, hvor al hans selvindbildte intelligens pludselig drøner mod jorden og direkte gennem sikkerhedsnettet.
Hvornår stopper den tsunami af mennesker, som pludselig har set lyset og nu føler sig aldeles kompetent til at lege terapeut, sexolog og psykolog på samme tid?
Etiketter:
Den Mentale Kriger,
Kejserens nye klæder
mandag den 28. august 2017
De ligegyldige nyheder
Det er de mest fantastiske historier og artikler, de kan få griflet sammen inde på Ekstra Bladet og BT.
For en uge siden, var det en stakkels stakkels kvinde, der havde skrevet en bog, som mildest talt lyder røvkedelig, hvis man må være så fri at dømme den på titlen. "POSITVSPILLEREN, en socialdokumantarisk roman om manden bag lirekassen".
Jamen, fantastisk. Positivspilleren...jeg vil vædde med, at han er typen, der går med ja-hat og trykker på pyt-knapper.
Den bog ville hun voldsomt gerne reklamere for hos TV 2, men de ville ikke åbne hendes vedhæftede fil. (Det havde jeg fandme også sagt, hvis jeg va blevet spurgt om at give skærmtid til sådan noget bras) Og dét gjorde Susanne så stiktosset, at hun straks skred til Ekstra Bladet med traume og virkelig grimt selfie.
For et par dage siden, kom denne gribende overskrift på BT: Cecillie havde glædet sig til at se Volbeat i Parken: Da hun gik på toilettet var aftenen ødelagt
Og allerede dér, kørte fantasien rundt i mit hoved. Havde Cecillie fået tyndskid? Blev hun låst inde på toilettet og efterfølgende befamlet?
Historien viste sig sig at være langt værre. Hun havde fået stjålet sine briller, fordi hun havde tabt dem ind i toiletbåsen ved siden af. Og det er jo nærmest ikke til at bære. Hvad er det for en verden vi lever i? Det kunne lige så godt have været mig. Faktisk var jeg på et offentlig toilet for et års tid siden. Og godt nok tabte jeg ikke mine briller, men det kunne jeg jo lige så godt have gjort.
Det giver mig myrekryb at tænke på, at man kan være så tæt på en tragedie helt uden at vide det.
Og i går kom artiklen så på Ekstra Bladet om en flok vrede handikappede hundejere, som fra deres kørestole/el-scootere, smadrede en rude i en bil på en parkeringsplads for at redde en hund, som måske sad og svedte.
En af de kriminelle udtalte og jeg citerer: "Jeg bor tæt ved og hopper op i min elektriske kørestol. Jeg tager en hammer under armen og kører derned". Og det må siges at være en sætning, som man sjældent hører.
They see me rollin'...
I dag er der endnu en ukendt dansker, der har et stort behov for at dele en hverdagstragedie. En blogger delte et billede af pædofil-sigtet med navns nævnelse på trods af navneforbud og kaldte ham 'kneppeaffald' og nu er hun meget fornærmet over at være blevet sigtet for krænkelse af privatlivets fred. Og som hun siger (for hun er nemlig en vred blogger - faktisk på vippen til at være en bad-ass: "Jeg ville gøre det igen, hvis det var. Hvis det var mit eget barn, så havde han ikke overlevet en retssag".
Nå for den da, din lille sherif. Det siger du ikke? Jamen, det giver da også bare fin mening, at dit barn først skulle pines ved minderne og traumerne om sådan et overgreb og efterfølgende miste sin mor, fordi hun skulle ind i et ét-værelses i omkring 12 år.
Hun forstår desuden ikke, hvorfor hun er den eneste der er sigtet, for "hun havde bare delt et opslag, som allerede florede på Facebook". Og så havde hun bare tilføjet et par, som hun kalder det; bevingede ord.
De bevingede ord var: "Her er det kneppeaffald. Del det, så alle kommer til at kende ham". Og det må man jo tage hatten af for. Sikke nogle bevingede ord. Du er da vist en lille forfattertrunte, er du ikke?
Bevares, jeg ville hade sådan en pædofil langt ind i sjælen, hvis det var mit barn. Gu' ville jeg det. Jeg ville sikkert også ønske alt ondt for vedkommende. Men slå ihjel ville jeg ikke. Mit barn skulle ikke have flere traumer at arbejde med. Og så stoler jeg i øvrigt på vores restsystem og domstole og lader dem om at håndtere sådanne sager. Der dumper ikke en dommerkappe og en paryk ned i min postkasse og giver mig ret til at lege med jura og strafudmåling.
Men det er typisk (og meget ironisk), når man læser kommentarerne til artiklen, at de mennesker, som er imod alt der ikke er dansk og som aldrig misser chancen for at brøle: "VIL VIL IKKE HAVE SHARIA-TILSTANDE HER I DANMARK", også er dem, der rigtig gerne selv vil lege politi, dommer og bøddel.
Der er et skræmmende antal danskere blandt kommentarerne, som meget stolt (og i et ubehjælpsomt sprog) praler af, at "de i hvert fald gerne så, at manden blev sat i gabestok og efterfølgende slået ihjel".
Den sidste nyhed kan jeg desværre ikke dele eller beskrive, da det kræver et plus-abonnement hos Ekstra Bladet. Men noget siger mig, at hele historien ligger i overskriften. Det er i hvert fald under deres sex & samliv sektion.
Rebekka er en frækkert. Hun vil have pik, mens hun løber. Hård pik. Hun kan jo lige så godt udnytte, at hun allerede ER svedig.
For en uge siden, var det en stakkels stakkels kvinde, der havde skrevet en bog, som mildest talt lyder røvkedelig, hvis man må være så fri at dømme den på titlen. "POSITVSPILLEREN, en socialdokumantarisk roman om manden bag lirekassen".
Jamen, fantastisk. Positivspilleren...jeg vil vædde med, at han er typen, der går med ja-hat og trykker på pyt-knapper.
Den bog ville hun voldsomt gerne reklamere for hos TV 2, men de ville ikke åbne hendes vedhæftede fil. (Det havde jeg fandme også sagt, hvis jeg va blevet spurgt om at give skærmtid til sådan noget bras) Og dét gjorde Susanne så stiktosset, at hun straks skred til Ekstra Bladet med traume og virkelig grimt selfie.
For et par dage siden, kom denne gribende overskrift på BT: Cecillie havde glædet sig til at se Volbeat i Parken: Da hun gik på toilettet var aftenen ødelagt
Og allerede dér, kørte fantasien rundt i mit hoved. Havde Cecillie fået tyndskid? Blev hun låst inde på toilettet og efterfølgende befamlet?
Historien viste sig sig at være langt værre. Hun havde fået stjålet sine briller, fordi hun havde tabt dem ind i toiletbåsen ved siden af. Og det er jo nærmest ikke til at bære. Hvad er det for en verden vi lever i? Det kunne lige så godt have været mig. Faktisk var jeg på et offentlig toilet for et års tid siden. Og godt nok tabte jeg ikke mine briller, men det kunne jeg jo lige så godt have gjort.
Det giver mig myrekryb at tænke på, at man kan være så tæt på en tragedie helt uden at vide det.
Og i går kom artiklen så på Ekstra Bladet om en flok vrede handikappede hundejere, som fra deres kørestole/el-scootere, smadrede en rude i en bil på en parkeringsplads for at redde en hund, som måske sad og svedte.
En af de kriminelle udtalte og jeg citerer: "Jeg bor tæt ved og hopper op i min elektriske kørestol. Jeg tager en hammer under armen og kører derned". Og det må siges at være en sætning, som man sjældent hører.
They see me rollin'...
I dag er der endnu en ukendt dansker, der har et stort behov for at dele en hverdagstragedie. En blogger delte et billede af pædofil-sigtet med navns nævnelse på trods af navneforbud og kaldte ham 'kneppeaffald' og nu er hun meget fornærmet over at være blevet sigtet for krænkelse af privatlivets fred. Og som hun siger (for hun er nemlig en vred blogger - faktisk på vippen til at være en bad-ass: "Jeg ville gøre det igen, hvis det var. Hvis det var mit eget barn, så havde han ikke overlevet en retssag".
Nå for den da, din lille sherif. Det siger du ikke? Jamen, det giver da også bare fin mening, at dit barn først skulle pines ved minderne og traumerne om sådan et overgreb og efterfølgende miste sin mor, fordi hun skulle ind i et ét-værelses i omkring 12 år.
Hun forstår desuden ikke, hvorfor hun er den eneste der er sigtet, for "hun havde bare delt et opslag, som allerede florede på Facebook". Og så havde hun bare tilføjet et par, som hun kalder det; bevingede ord.
De bevingede ord var: "Her er det kneppeaffald. Del det, så alle kommer til at kende ham". Og det må man jo tage hatten af for. Sikke nogle bevingede ord. Du er da vist en lille forfattertrunte, er du ikke?
Bevares, jeg ville hade sådan en pædofil langt ind i sjælen, hvis det var mit barn. Gu' ville jeg det. Jeg ville sikkert også ønske alt ondt for vedkommende. Men slå ihjel ville jeg ikke. Mit barn skulle ikke have flere traumer at arbejde med. Og så stoler jeg i øvrigt på vores restsystem og domstole og lader dem om at håndtere sådanne sager. Der dumper ikke en dommerkappe og en paryk ned i min postkasse og giver mig ret til at lege med jura og strafudmåling.
Men det er typisk (og meget ironisk), når man læser kommentarerne til artiklen, at de mennesker, som er imod alt der ikke er dansk og som aldrig misser chancen for at brøle: "VIL VIL IKKE HAVE SHARIA-TILSTANDE HER I DANMARK", også er dem, der rigtig gerne selv vil lege politi, dommer og bøddel.
Der er et skræmmende antal danskere blandt kommentarerne, som meget stolt (og i et ubehjælpsomt sprog) praler af, at "de i hvert fald gerne så, at manden blev sat i gabestok og efterfølgende slået ihjel".
Den sidste nyhed kan jeg desværre ikke dele eller beskrive, da det kræver et plus-abonnement hos Ekstra Bladet. Men noget siger mig, at hele historien ligger i overskriften. Det er i hvert fald under deres sex & samliv sektion.
Rebekka er en frækkert. Hun vil have pik, mens hun løber. Hård pik. Hun kan jo lige så godt udnytte, at hun allerede ER svedig.
Hvis I nu spiser jeres kikærter i fred, må jeg så slagte et dyr i fred?
Bare for at få det på det rene; jeg er bedøvende ligeglad med, hvad andre folk spiser og hvordan de lever. Det må siges at være en menneskeret, at man selv vælger, hvad man propper i munden.
Men jeg er efterhånden grotesk træt af den mentalitet, der hersker blandt rigtig mange veganere. De har udviklet sig til at være en rigtig træls flok, som kan få selv den mest troende Jehova til at sige: "Ærligt talt! Gider I godt stoppe med at være så påtrængende og prædikende? Det er da virkelig ikke til at holde ud."
Jeg ved ikke, hvad fanden der sker i den planteverden. Om de skal bestå en adgangsprøve for at blive fuldbyrdet veganer og om de bliver nægtet adgang til det allerhelligste, hvis de viser bare det mindste tegn på situationsfornemmelse og rolig fornuft?
Men én ting er helt sikkert: At være veganer er efterhånden lig med at være højtråbende og for nu at sige det lige ud: Pissetræls.
Af uvisse årsager er det ikke muligt for mange af dem at æde deres soya i fred og ro. Det er som om, at de har et bizart behov for at hævde sig og søge efter anerkendelse. Der findes i hvert fald ikke ret mange af dem, som er veganere, uden at de sideløbende holder lange pegefingerpegende foredrag om, hvor gode mennesker de er og hvor onde alle vi kødspisere er. Og det kan man så sige er en anelse ironisk. At de, i deres desperation efter at vise, hvor overskudsvirile de er, faktisk konstant fremstiller dem selv som nogen, der er lidt for indebrændte og bitre på alle, der ikke er som dem. Et nedfaldsæble af værste slags.
Der følger i hvert fald en del selvfedme og narcissisme med den livsstil. Og et sygeligt behov for at bliver set og hørt. Man kan fandeme ikke engang støde på en konkurrence på Facebook, hvor der er en pels på højkant, uden veganerne fylder kommentarfeltet med dommedagsprofetier og eder og forbandelser.
Det er slet ikke nok for dem at forpeste alle de møder med lange formaninger om at droppe kød og safter fra dyr. De har åbenbart et så stort behov for bekræftelse og selvhævdelse, at de opsøger alt det, som de er dybt og gennemsyret forargede over.
Hvorfor er det ikke muligt for dem at leve deres liv for dem selv? Hvorfor kan de ikke spise deres soyamad, tofu og andre sære køderstatninger uden at stå og pege med en pissegrim gulerod mod alle de onde mennesker, som de desværre deler planet med?
Forleden var det en slagter, der blev møflet ned af en flok arrige grøntsager og som fik et hav af bandeord og dårlige anmeldelser, fordi han - og hold nu fast - solgte kød i sin butik.
Ærligt talt; er de helt gennembagte? Jeg render sgu da heller ikke ind til helsekosten og bitcher og brokker mig over, at jeg ikke kan få en rib-eye og en fuldfed medister. Ligesom jeg heller ikke stormer Bazar Vest i et grisekostume og skælder ud over, at de ikke sælger bacon.
De må fandeme have for meget fritid.
"Jamen, prøvligeoghørher....det er jo fordi det handler om vores planet og fremtid og om dyrevelfærd. Men du er du måske ligeglad med, hva'?"
Næh. Egentlig ikke. Jeg er bare ikke nær så træls som du er, og det siger faktisk ikke så lidt. Og det er da meget muligt, at du gør langt mere for vores jord, end jeg gør. Til gengæld driver jeg ikke mine omgivelser til vanvid med opspilede kuglerunde øjne og energidrænende formaninger og fordømmelser og en harsk odeur af selvretfærdighed.
Det er også ganske muligt, at din grøntsagsskuffe i køleskabet (som jo nok er hele køleskabet - badum-tsshh) aldrig formår at ende i en halvrådden tilstand, hvor kartoflerne har udviklet egen vejrtrækning sammen med nogle væskende gulerødder, fordi man glemte at kigge derned, inden man smed en nyindkøbt bunke ovenpå. Jeg modsiger dig ikke. Du har garanteret meget mere styr på stop madspild end jeg har. Det behøver vi slet ikke diskutere. Men kan vi så ikke diskutere din personlighed? For den er - mellem os sagt - faktisk lidt småfordærvet i perioder.
Igen: Jeg har faktisk ikke noget imod andre mennesker livsstil, når det kommer til madreligion. Der findes da mange lækre vegetarretter.
Veganerretter, not so much. Beklager. Men jeg skal fandeme ikke hakke mig igennem en smæskesteg til jul, som er en klump tofu, der er formet som en svinekam eller køre veganer-mayo ind, som intet har med mayo at gøre, eftersom den vigtigste ingrediens i en ægte mayo, er æggeblommer.
Men det er fint, at DU gør det. Jeg dømmer dig ikke. Jeg synes bare det er synd, at du går glip af så mange mundorgasmer. Hvis det fungerer for dig, er det da det du skal gøre. Vi kan da godt være venner alligevel.
Men det kan vi jo så ikke altid, fordi DU tydeligvis har opfundet den dybe tallerken og jeg åbenbart spiser mad fra et kloakdæksel. Du gør det i hvert fald ret svært, når din konstante prædiken kører mere insisterende, end lydsporet fra en højtaler på en moské.
Jeg har det fint med, at du drikker rismælk eller modermælk. Det er dit valg. Jeg skal bare ikke have mælk i kaffen hos dig så. Men jeg vil gerne hygge mig med dig.
Jeg har det uproblematisk med, at du spiser smæskesvær. Jeg vil bare gerne have flæskesvær. Men derfor kan vi jo godt se en film sammen.
Og jeg har det helt afslappet med, at du bærer edderkopperne udenfor. Det er storsindet af dig Jeg forbeholder mig blot retten til at kvadre og kvæle det lille svin i en sky af ukorrekt gift. Men derfor kan vi da godt klappe hundehvalpe sammen.
Men måske - og det er en vild tanke...jeg ved det godt - kunne du, kære veganer, koncentrere dig om dit liv og dine valg og holde den der? Og hvis du virkelig ikke kan holde det inde, kunne du så overveje at fortælle om plusserne ved din måde at leve og spise på, uden du peger fingre og vrænger ansigt af alt og alle, der ikke har set lyset så klart, som du har?
Det er bare et forslag og et velment råd. For der er endnu intet menneske, der har lyttet til en emsig arrogant foredragsholder fra det modsatte hold og tænkt: "Hold nu op. Novra. Der fik hun mig. Den der nedladenhed var virkelig en ice-breaker og åbenbaring for mig".
Men jeg er efterhånden grotesk træt af den mentalitet, der hersker blandt rigtig mange veganere. De har udviklet sig til at være en rigtig træls flok, som kan få selv den mest troende Jehova til at sige: "Ærligt talt! Gider I godt stoppe med at være så påtrængende og prædikende? Det er da virkelig ikke til at holde ud."
Jeg ved ikke, hvad fanden der sker i den planteverden. Om de skal bestå en adgangsprøve for at blive fuldbyrdet veganer og om de bliver nægtet adgang til det allerhelligste, hvis de viser bare det mindste tegn på situationsfornemmelse og rolig fornuft?
Men én ting er helt sikkert: At være veganer er efterhånden lig med at være højtråbende og for nu at sige det lige ud: Pissetræls.
Af uvisse årsager er det ikke muligt for mange af dem at æde deres soya i fred og ro. Det er som om, at de har et bizart behov for at hævde sig og søge efter anerkendelse. Der findes i hvert fald ikke ret mange af dem, som er veganere, uden at de sideløbende holder lange pegefingerpegende foredrag om, hvor gode mennesker de er og hvor onde alle vi kødspisere er. Og det kan man så sige er en anelse ironisk. At de, i deres desperation efter at vise, hvor overskudsvirile de er, faktisk konstant fremstiller dem selv som nogen, der er lidt for indebrændte og bitre på alle, der ikke er som dem. Et nedfaldsæble af værste slags.
Der følger i hvert fald en del selvfedme og narcissisme med den livsstil. Og et sygeligt behov for at bliver set og hørt. Man kan fandeme ikke engang støde på en konkurrence på Facebook, hvor der er en pels på højkant, uden veganerne fylder kommentarfeltet med dommedagsprofetier og eder og forbandelser.
Det er slet ikke nok for dem at forpeste alle de møder med lange formaninger om at droppe kød og safter fra dyr. De har åbenbart et så stort behov for bekræftelse og selvhævdelse, at de opsøger alt det, som de er dybt og gennemsyret forargede over.
Hvorfor er det ikke muligt for dem at leve deres liv for dem selv? Hvorfor kan de ikke spise deres soyamad, tofu og andre sære køderstatninger uden at stå og pege med en pissegrim gulerod mod alle de onde mennesker, som de desværre deler planet med?
Forleden var det en slagter, der blev møflet ned af en flok arrige grøntsager og som fik et hav af bandeord og dårlige anmeldelser, fordi han - og hold nu fast - solgte kød i sin butik.
Ærligt talt; er de helt gennembagte? Jeg render sgu da heller ikke ind til helsekosten og bitcher og brokker mig over, at jeg ikke kan få en rib-eye og en fuldfed medister. Ligesom jeg heller ikke stormer Bazar Vest i et grisekostume og skælder ud over, at de ikke sælger bacon.
De må fandeme have for meget fritid.
"Jamen, prøvligeoghørher....det er jo fordi det handler om vores planet og fremtid og om dyrevelfærd. Men du er du måske ligeglad med, hva'?"
Næh. Egentlig ikke. Jeg er bare ikke nær så træls som du er, og det siger faktisk ikke så lidt. Og det er da meget muligt, at du gør langt mere for vores jord, end jeg gør. Til gengæld driver jeg ikke mine omgivelser til vanvid med opspilede kuglerunde øjne og energidrænende formaninger og fordømmelser og en harsk odeur af selvretfærdighed.
Det er også ganske muligt, at din grøntsagsskuffe i køleskabet (som jo nok er hele køleskabet - badum-tsshh) aldrig formår at ende i en halvrådden tilstand, hvor kartoflerne har udviklet egen vejrtrækning sammen med nogle væskende gulerødder, fordi man glemte at kigge derned, inden man smed en nyindkøbt bunke ovenpå. Jeg modsiger dig ikke. Du har garanteret meget mere styr på stop madspild end jeg har. Det behøver vi slet ikke diskutere. Men kan vi så ikke diskutere din personlighed? For den er - mellem os sagt - faktisk lidt småfordærvet i perioder.
Igen: Jeg har faktisk ikke noget imod andre mennesker livsstil, når det kommer til madreligion. Der findes da mange lækre vegetarretter.
Veganerretter, not so much. Beklager. Men jeg skal fandeme ikke hakke mig igennem en smæskesteg til jul, som er en klump tofu, der er formet som en svinekam eller køre veganer-mayo ind, som intet har med mayo at gøre, eftersom den vigtigste ingrediens i en ægte mayo, er æggeblommer.
Men det er fint, at DU gør det. Jeg dømmer dig ikke. Jeg synes bare det er synd, at du går glip af så mange mundorgasmer. Hvis det fungerer for dig, er det da det du skal gøre. Vi kan da godt være venner alligevel.
Men det kan vi jo så ikke altid, fordi DU tydeligvis har opfundet den dybe tallerken og jeg åbenbart spiser mad fra et kloakdæksel. Du gør det i hvert fald ret svært, når din konstante prædiken kører mere insisterende, end lydsporet fra en højtaler på en moské.
Jeg har det fint med, at du drikker rismælk eller modermælk. Det er dit valg. Jeg skal bare ikke have mælk i kaffen hos dig så. Men jeg vil gerne hygge mig med dig.
Jeg har det uproblematisk med, at du spiser smæskesvær. Jeg vil bare gerne have flæskesvær. Men derfor kan vi jo godt se en film sammen.
Og jeg har det helt afslappet med, at du bærer edderkopperne udenfor. Det er storsindet af dig Jeg forbeholder mig blot retten til at kvadre og kvæle det lille svin i en sky af ukorrekt gift. Men derfor kan vi da godt klappe hundehvalpe sammen.
Men måske - og det er en vild tanke...jeg ved det godt - kunne du, kære veganer, koncentrere dig om dit liv og dine valg og holde den der? Og hvis du virkelig ikke kan holde det inde, kunne du så overveje at fortælle om plusserne ved din måde at leve og spise på, uden du peger fingre og vrænger ansigt af alt og alle, der ikke har set lyset så klart, som du har?
Det er bare et forslag og et velment råd. For der er endnu intet menneske, der har lyttet til en emsig arrogant foredragsholder fra det modsatte hold og tænkt: "Hold nu op. Novra. Der fik hun mig. Den der nedladenhed var virkelig en ice-breaker og åbenbaring for mig".
onsdag den 23. august 2017
Man (Raket-Madsen) er uskyldig til det modsatte er bevist
Uanset hvor grum og slem en forbrydelse der er sket, så er den mistænkte uskyldig til andet er bevist og belyst i retten. Det er common sense. Og det må så også gælde Raket-Madsen.
Men derfor må man jo godt undre sig.
Ej, men hvad fanden er der foregået dernede i den ubåd? Og har manden tabt alle mentale brikker?
- "Kim Wall, siger I? Forsvundet? Det ved jeg virkelig intet om. Jeg satte hende af kl. 22:30".
- "Nåehh, dén Kim Wall? Jeg skulle lige være med. Ja...men hun er død. Der skete et uheld. Jeg har sørget for begravelsen".
I synonymordbogen, finder man (hvis man slår "uheld" op) synonymet: "en streg i regningen". Ja tak, det skal jeg da lige love for. Uheld tolkes vist temmelig selektivt i rakethjernen.
For altså; når jeg har et uheld, så er det som oftest i den knap så blodige afdeling. Så er vi mere ude i noget med ikke at kunne skelne mellem en prut og pruttens storebror, når man har diarré. Eller at jeg skærer fingeren på helvedets køkkenmonstrum numero 1: Mandolinjernet.
Der er ikke tale om at partere kroppen i seks dele.
Og det bliver bare mere og mere mærkeligt, jo mere man dykker ned i det. Især når en af Rakets-Madsens venner ytrer sig til pressen og forsøger at bakke op om ubådmandens forklaring om et uheld. "Ja, men altså, jeg vil bare lige sige, at der ligesom GODT kan ske et uheld dernede i den ubåd. For jeg har ligesom selv været med til at bygge den og sikkerhedsforanstaltninger gjorde vi ikke så meget i. Man kan godt falde og slå sig hårdt".
Joeh...det skal jeg ikke afvise. Men vi ER enige om, at man fandeme skal falde ret uheldigt ret mange gange for at begge ben, begge arme og hovedet falder af. Ikke?
Det er edderrøvme sygt. Virkelig sygt. Ud over det sædvanlige. Det lyder mest af alt som en temmelig amerikansk film. Eller som den scene i Monty Pythons "Black Knight" med den emsige ridder i skoven.
-None shall pass.
-I move for no man.
-'Tis but a scratch!
-A scratch? Your arm's off!
- No, it isn't!
-Look, you stupid bastard, you've got no arms left!
-Yes I have. Just a flesh wound
.....
.........
Men derfor må man jo godt undre sig.
Ej, men hvad fanden er der foregået dernede i den ubåd? Og har manden tabt alle mentale brikker?
- "Kim Wall, siger I? Forsvundet? Det ved jeg virkelig intet om. Jeg satte hende af kl. 22:30".
- "Nåehh, dén Kim Wall? Jeg skulle lige være med. Ja...men hun er død. Der skete et uheld. Jeg har sørget for begravelsen".
I synonymordbogen, finder man (hvis man slår "uheld" op) synonymet: "en streg i regningen". Ja tak, det skal jeg da lige love for. Uheld tolkes vist temmelig selektivt i rakethjernen.
For altså; når jeg har et uheld, så er det som oftest i den knap så blodige afdeling. Så er vi mere ude i noget med ikke at kunne skelne mellem en prut og pruttens storebror, når man har diarré. Eller at jeg skærer fingeren på helvedets køkkenmonstrum numero 1: Mandolinjernet.
Der er ikke tale om at partere kroppen i seks dele.
Og det bliver bare mere og mere mærkeligt, jo mere man dykker ned i det. Især når en af Rakets-Madsens venner ytrer sig til pressen og forsøger at bakke op om ubådmandens forklaring om et uheld. "Ja, men altså, jeg vil bare lige sige, at der ligesom GODT kan ske et uheld dernede i den ubåd. For jeg har ligesom selv været med til at bygge den og sikkerhedsforanstaltninger gjorde vi ikke så meget i. Man kan godt falde og slå sig hårdt".
Joeh...det skal jeg ikke afvise. Men vi ER enige om, at man fandeme skal falde ret uheldigt ret mange gange for at begge ben, begge arme og hovedet falder af. Ikke?
Det er edderrøvme sygt. Virkelig sygt. Ud over det sædvanlige. Det lyder mest af alt som en temmelig amerikansk film. Eller som den scene i Monty Pythons "Black Knight" med den emsige ridder i skoven.
-None shall pass.
-I move for no man.
-'Tis but a scratch!
-A scratch? Your arm's off!
- No, it isn't!
-Look, you stupid bastard, you've got no arms left!
-Yes I have. Just a flesh wound
.....
.........
mandag den 21. august 2017
Sådan lykkedes det Silkeborg at ødelægge Regattaen
Silkeborg har denne smukke tradition, som løber af stablen hver 3. år. En ildfest med masser af lyskæder og fyrværkeri, som dekorerer smukke Silkeborgs natur. En hyldest til alt det smukke; skoven, vandet, bådene og nattehimlen.
Eller rettere; det havde Silkeborg. Nu er det hele forvandlet til en fladpandet åndet havnefest med et rekordstort overskud af stilforvirring.
Ja, jeg er sikkert en gammel sur kost. En kedelig-Karen. Et brokkehoved. Den kvindelige udgave af Thomas Treo.
Og det må folk hjertens gerne synes. Akkurat ligesom jeg må synes, at det, der tidligere var en smuk fest, nu er blevet en gang proletar-hillbilly-redneck-fest.
Hvis man havde været en flue på væggen under det møde, hvor årets Regatta skulle planlægges, ville det have lydt nogenlunde som dette, da de forskellige bød ind med ønsker og forslag til arrangementerne:
-"Vi skal have lyskæder på alle bådene, som vi plejer"
-"Og der skal lyskæder langs søen".
-"Hørt, hørt. Ganske som vi plejer".
-"Jeg vil have et irsk telt! For i Irland drikker man mange øl. Og øl skal vi have!"
-"Jeg vil have et fo'bold-telt! Vi skal vise fo'bold på storskærm!"
-"Hvis vi må få telte, så jeg have et Afterski-telt! Det vil jeg altså! Vi skal ha' et sted, hvor det lugter af bjælker og dans på bordene og DJ Ötzi"
-"Så vil jeg have et vintelt. Ellers gider jeg ikke være med!"
-"Hel' ærli' ik'å! Hvis I skal have alt det der, så vil jeg have en Asti-oase! En Asti og champagne-bar!"
-"JEG VIL HAVE ET MAGISK SPEJLTELT!"
- "Vi skal da også have mad!"
-"Jaaaa. Jeg vil have kebab og pøller!"
-"Jeg vil ha' streetfood og international food-marked!" (Den person, der foreslog det, kan jeg godt lide!)
-"Så skal vi altså også have Dinner in the Sky. Altså...vi kalder det bare dinner. Men så serverer vi drinks".
-"Der skal være Jazz-musik!"
-"Kun hvis der også er reggae!"
-"Jeg vil høre kopi-bands! De skal spille Shu-bi-dua musik".
- "Jeg vil høre kopi AC/DC og QUEEN! Og Bruce Springsteen"
-"Okay...men hvis I skal ha' alt det der, så vil jeg altså have Dodo & The Dodos og Rocazino!"
-"Nå! Okay. Men hvad med os, der er lidt ældre? Hvad skal vi så høre?"
-"Ja, hel' ærli'! Vi gider da ikke nøjes med ungdommens larm."
-"Okay okay...så får I Sussi & Leo. Og Kandis!"
-"Der skal være kvindefrokost!
-"Og seniorfrokost!"
-"Og Kabaret!"
- "GIDER I LIGE HØRE PÅ MIG? HVA'? GIDER I? SYNES I IKKE VI MANGLER DET VIGTIGSTE?"
-"Men vi har da masser af fyrværkeri?"
-"DET ER IKKE DET JEG MENER. JEG VIL HA' PATTAH! KÆLLINGER OG PATTAH!"
-"Men vi har jo Årets Regattapige?"
-"CÅM' ÅÅÅÅN! DE VISER JO INGENTING! JEG VI' HA' PATTAH! PATTAH PATTAH PATTAH!"
-"Okay, så laver vi "Biler & Babes". Det er godt nok lidt bizart med alt det nylon og polyestertøj på lidt for gamle damer, men Biler & Babes skal der til. Er du så tilfreds?"
-"NEJ! JEG VIL HA' PATTAH!"
-"Det er der ikke plads til. Vi har fuldt byen op nu. Der skal jo også være River Art".
-"PATTAH!"
-"Okay! Nu gider vi ikke høre mere på det plageri! Vi hyrer nogle strippere. Så kan de sørge for topløs servering og vaske liderlige mænds biler. Også topløs. Er der så ro?"
-"Gnøf-gnøf-gnøf".
-"Så er vi vist ved at være der. Pyha, det er godt vi har sat fem dage af det til. Så mangler vi bare fyrværkeriet og Dahlgaards (polske) Tivoli"
Og så hældes ovenstående sammen i en kæmpe røremaskine...vrromvrroom....
...og vupti!
Sådan ødelægger man en fest, som tidligere havde hygge, charme og sjæl over sig og forvandler det til verdens grimmeste sammenskudsgilde med verdens største fravær af stil og sammenhæng og rød tråd.
Velbekomme.
Eller rettere; det havde Silkeborg. Nu er det hele forvandlet til en fladpandet åndet havnefest med et rekordstort overskud af stilforvirring.
Ja, jeg er sikkert en gammel sur kost. En kedelig-Karen. Et brokkehoved. Den kvindelige udgave af Thomas Treo.
Og det må folk hjertens gerne synes. Akkurat ligesom jeg må synes, at det, der tidligere var en smuk fest, nu er blevet en gang proletar-hillbilly-redneck-fest.
Hvis man havde været en flue på væggen under det møde, hvor årets Regatta skulle planlægges, ville det have lydt nogenlunde som dette, da de forskellige bød ind med ønsker og forslag til arrangementerne:
-"Vi skal have lyskæder på alle bådene, som vi plejer"
-"Og der skal lyskæder langs søen".
-"Hørt, hørt. Ganske som vi plejer".
-"Jeg vil have et irsk telt! For i Irland drikker man mange øl. Og øl skal vi have!"
-"Jeg vil have et fo'bold-telt! Vi skal vise fo'bold på storskærm!"
-"Hvis vi må få telte, så jeg have et Afterski-telt! Det vil jeg altså! Vi skal ha' et sted, hvor det lugter af bjælker og dans på bordene og DJ Ötzi"
-"Så vil jeg have et vintelt. Ellers gider jeg ikke være med!"
-"Hel' ærli' ik'å! Hvis I skal have alt det der, så vil jeg have en Asti-oase! En Asti og champagne-bar!"
-"JEG VIL HAVE ET MAGISK SPEJLTELT!"
- "Vi skal da også have mad!"
-"Jaaaa. Jeg vil have kebab og pøller!"
-"Jeg vil ha' streetfood og international food-marked!" (Den person, der foreslog det, kan jeg godt lide!)
-"Så skal vi altså også have Dinner in the Sky. Altså...vi kalder det bare dinner. Men så serverer vi drinks".
-"Der skal være Jazz-musik!"
-"Kun hvis der også er reggae!"
-"Jeg vil høre kopi-bands! De skal spille Shu-bi-dua musik".
- "Jeg vil høre kopi AC/DC og QUEEN! Og Bruce Springsteen"
-"Okay...men hvis I skal ha' alt det der, så vil jeg altså have Dodo & The Dodos og Rocazino!"
-"Nå! Okay. Men hvad med os, der er lidt ældre? Hvad skal vi så høre?"
-"Ja, hel' ærli'! Vi gider da ikke nøjes med ungdommens larm."
-"Okay okay...så får I Sussi & Leo. Og Kandis!"
-"Der skal være kvindefrokost!
-"Og seniorfrokost!"
-"Og Kabaret!"
- "GIDER I LIGE HØRE PÅ MIG? HVA'? GIDER I? SYNES I IKKE VI MANGLER DET VIGTIGSTE?"
-"Men vi har da masser af fyrværkeri?"
-"DET ER IKKE DET JEG MENER. JEG VIL HA' PATTAH! KÆLLINGER OG PATTAH!"
-"Men vi har jo Årets Regattapige?"
-"CÅM' ÅÅÅÅN! DE VISER JO INGENTING! JEG VI' HA' PATTAH! PATTAH PATTAH PATTAH!"
-"Okay, så laver vi "Biler & Babes". Det er godt nok lidt bizart med alt det nylon og polyestertøj på lidt for gamle damer, men Biler & Babes skal der til. Er du så tilfreds?"
-"NEJ! JEG VIL HA' PATTAH!"
-"Det er der ikke plads til. Vi har fuldt byen op nu. Der skal jo også være River Art".
-"PATTAH!"
-"Okay! Nu gider vi ikke høre mere på det plageri! Vi hyrer nogle strippere. Så kan de sørge for topløs servering og vaske liderlige mænds biler. Også topløs. Er der så ro?"
-"Gnøf-gnøf-gnøf".
-"Så er vi vist ved at være der. Pyha, det er godt vi har sat fem dage af det til. Så mangler vi bare fyrværkeriet og Dahlgaards (polske) Tivoli"
Og så hældes ovenstående sammen i en kæmpe røremaskine...vrromvrroom....
...og vupti!
Sådan ødelægger man en fest, som tidligere havde hygge, charme og sjæl over sig og forvandler det til verdens grimmeste sammenskudsgilde med verdens største fravær af stil og sammenhæng og rød tråd.
Velbekomme.
tirsdag den 15. august 2017
Der bor nogle kæmpe røvhuller i Silkeborg
Også i Silkeborg. Desværre er de ikke kun bosat her. De pibler frem fra deres indelukkede lettere jordslåede hjem, hver gang et nyhedsmedie bringer et link på Facebook til en artikel, som handler om de mørke og slet-slet-ikke danskere.
Allerede før politiet, teknikere og/eller dommerne er nået frem til en konklusion, har den lille betændte selvbestaltede folkedomstol svaret:
"Det er perkernes skyld. Altid! Sådan er det bare".
Omtalte folkedomstol har sjældent (faktisk aldrig) nogle argumenter. De er hvad man kan betegne som værende: Argumentrestistente. For de ved bedre. Selvfølgelig gør de det. Det siger "Den Korte Avis" selv. Og den avis kan man regne med. (Selv om det ikke er en avis, men en ganske almindelig beskidt blog).
"De skriver det ingen andre tør!" - brøler folkedomstolen, mens man kan ane lidt tuttifruttikrymmel fra hindbærsnitten mellem deres fortænder.
Men når historien så viser sig fra en lidt anden vinkel, så bliver der stille fra deres lejr. Det tror da fanden. Det ville jo kræve, at de besad empati, selvindsigt og et par ordentligt velhængte nosser, for at de kunne komme med en beklagende kommentar.
I øvrigt skammer de sig sjældent. I stedet henviser de til de tilfælde, hvor de havde ret i deres antagelser.
"Ja ja, denne gang passede det så ikke. Men det er sgu også undtagelsen!" - hvorefter de lader tastaturet med hagekors og hvide hætter og fortsætter deres racistiske og ikke så kløgtige ord-diarré, som kun har ét formål: At sætte ord på deres uvidenhed og deres meget tunge skyklapper, som danner en konstant tåge og skygge over deres ligusterhækskvarter.
Jeg bliver så træt. Men allermest bliver jeg trist over alle de I(nger)S(tøjberg) kloner, der desværre også har ytringsfrihed og internetadgang. For det bliver jo aldrig bedre. Aldrig. Igen; det ville kræve selvindsigt fra deres side.
Nå, men i torsdag brændte et hotel her i byen. Et tidligere hotel. Totalt nedslidt. Skimmelsvampsbefængt med punkterede ruder og med så mange K3'ere, at selv Peter Ingemann ville vende om og skride fra stedet med et tomt blik i øjnene.
Hotellet blev brugt som opholdssted for flygtninge her i byen. Og det var ilde set blandt mange.
Deres forudindtagede holdninger og uvidenhed om flygtningene, fik dem til at glemme alt om, at det er mindst 30 år siden, at det hotel var værd at sætte sine fødder hos.
For det var et hotel! Hvor der boede flygtninge. ET HOTEL!
Og så anholdt politiet en mistænkt, som desværre var brun i huden. Og inden man kunne nå at klø sig i næsen, havde folkedomstolen inficeret Facebook med racistisk lort i en sådan grad, at ISS ville nægte at rengøre stedet.
Mange forsøgte at fortælle dem, at manden sådan set ikke var sigtet for noget endnu. Eller dømt. Men det gled de selvfølgelig af på. Alt andet ville være imod deres natur.
Og så fik teknikerne afsluttet undersøgelserne på brandstedet. Og ta-daaa; manden er uskyldig.
Den skyldige skulle findes et helt andet sted.
Sur-fucking-prise! Den gamle rønne - the artist formerly known as Hotellet - var jo for pokker faldefærdig over hele linjen.
Og nu er folkedomstolen stille. Ikke et ord undslipper deres tastatur. Og det værste er, at de sikkert sidder over den dybstegte karbonade og konspirer over, HVEM af flygtningene det er, der har leget elektrikere.
Det stopper aldrig. Og det er fandeme trist.
Allerede før politiet, teknikere og/eller dommerne er nået frem til en konklusion, har den lille betændte selvbestaltede folkedomstol svaret:
"Det er perkernes skyld. Altid! Sådan er det bare".
Omtalte folkedomstol har sjældent (faktisk aldrig) nogle argumenter. De er hvad man kan betegne som værende: Argumentrestistente. For de ved bedre. Selvfølgelig gør de det. Det siger "Den Korte Avis" selv. Og den avis kan man regne med. (Selv om det ikke er en avis, men en ganske almindelig beskidt blog).
"De skriver det ingen andre tør!" - brøler folkedomstolen, mens man kan ane lidt tuttifruttikrymmel fra hindbærsnitten mellem deres fortænder.
Men når historien så viser sig fra en lidt anden vinkel, så bliver der stille fra deres lejr. Det tror da fanden. Det ville jo kræve, at de besad empati, selvindsigt og et par ordentligt velhængte nosser, for at de kunne komme med en beklagende kommentar.
I øvrigt skammer de sig sjældent. I stedet henviser de til de tilfælde, hvor de havde ret i deres antagelser.
"Ja ja, denne gang passede det så ikke. Men det er sgu også undtagelsen!" - hvorefter de lader tastaturet med hagekors og hvide hætter og fortsætter deres racistiske og ikke så kløgtige ord-diarré, som kun har ét formål: At sætte ord på deres uvidenhed og deres meget tunge skyklapper, som danner en konstant tåge og skygge over deres ligusterhækskvarter.
Jeg bliver så træt. Men allermest bliver jeg trist over alle de I(nger)S(tøjberg) kloner, der desværre også har ytringsfrihed og internetadgang. For det bliver jo aldrig bedre. Aldrig. Igen; det ville kræve selvindsigt fra deres side.
Nå, men i torsdag brændte et hotel her i byen. Et tidligere hotel. Totalt nedslidt. Skimmelsvampsbefængt med punkterede ruder og med så mange K3'ere, at selv Peter Ingemann ville vende om og skride fra stedet med et tomt blik i øjnene.
Hotellet blev brugt som opholdssted for flygtninge her i byen. Og det var ilde set blandt mange.
Deres forudindtagede holdninger og uvidenhed om flygtningene, fik dem til at glemme alt om, at det er mindst 30 år siden, at det hotel var værd at sætte sine fødder hos.
For det var et hotel! Hvor der boede flygtninge. ET HOTEL!
Og så anholdt politiet en mistænkt, som desværre var brun i huden. Og inden man kunne nå at klø sig i næsen, havde folkedomstolen inficeret Facebook med racistisk lort i en sådan grad, at ISS ville nægte at rengøre stedet.
Mange forsøgte at fortælle dem, at manden sådan set ikke var sigtet for noget endnu. Eller dømt. Men det gled de selvfølgelig af på. Alt andet ville være imod deres natur.
Og så fik teknikerne afsluttet undersøgelserne på brandstedet. Og ta-daaa; manden er uskyldig.
Den skyldige skulle findes et helt andet sted.
Sur-fucking-prise! Den gamle rønne - the artist formerly known as Hotellet - var jo for pokker faldefærdig over hele linjen.
Og nu er folkedomstolen stille. Ikke et ord undslipper deres tastatur. Og det værste er, at de sikkert sidder over den dybstegte karbonade og konspirer over, HVEM af flygtningene det er, der har leget elektrikere.
Det stopper aldrig. Og det er fandeme trist.
mandag den 14. august 2017
Jävla H & M. Våra flickor är inte sexobjekter
Jeg bliver så træt. 00'ernes hippeste trend er åbenbart, at forældre skal føle sig trådt over fusserne og at de under ingen omstændigheder kan føle sig utilfreds med noget, der vedrører deres små arvinger, uden det skal knaldes op på en skriggul Breaking (hysterical) News bjælke på internettet.
Gud nåde og trøste, hvis nogen springer over en kø i Legoland eller hvis Djurs Sommerland løber tør for pølsehorn eller hvis en anden besøgende kunde kommer til at vrisse. Så ryger der en forfatter i forælderen med det samme og allerede inden deres stationcar er parkeret i carporten, har de fået sendt en gang viralt opkast ud på www.
"Til dig, der snerrede af mit barn i Føtex!
Min lille Clara var faktisk rigtig ked af det, da vi mødte dig i Føtex. Hun havde ellers glædet sig hele dagen til at komme ind og kigge på badebolde, men den glæde tog du så lige fra hende!
Vi stod bare der midt i det hele og passede os selv, mens Clara prøvede en hulahopring og så kom du med din indkøbsvogn og bad hende flytte sig.
Helt ærligt! Hvor travlt kunne du lige have??? Ville det have skadet dig at kigge på det Clara lavede og ville det have gjort ondt på dig at rose hende?
Nej vel???
Men i stedet blev du irriteret og moslede forbi med din indkøbsvogn, mens du snerrede, at vi alle skulle kunne være her.
JA!!! Det skulle vi faktisk. Men åbenbart ikke en glad lille pige!!! Det gælder åbenbart kun dig! Nå!
DEL GERNE!!!!!!!!"
Jeg magter det ikke. Det er fandeme konsekvensen af alle de selvudnævnte dronninger og konger, der insisterer på, at deres børn er prinsesser og prinser.
Og nu er den gal igen. Fra Svenska-landet. Og hysteriet breder sig så småt allerede i Danmark.
H&M sælger slutty tøj. Åbenbart. Til små pigebørn. Det er jo nærmest Heidi Fleiss om igen.
Den er helt gal. Tøjkæden sælger shorts til pigebørn med korte ben. Altså shortsene - ikke pigebørnene. Kvinden (og andre kunder) mener nemlig, at det er sådanne shorts, der gør deres børn til sexobjekter.
Vil vanviddet da ingen ende tage? Korte shorts? Hvad bliver det næste? T-shirts med korte ærmer?
Det er disse shorts, der har vakt vrede hos dagens emsige forælder.
Føj! Lyserøde og i 100% bomuld. Hvor er det sexistisk. Barnet kunne jo groft sagt lige så godt have et skilt om halsen med teksten: "Tag mig da for helvede, din store tyr!".
Og bedre bliver det da ikke, når man ser omtalte Sluts R' Us shorts på en barnemodel:
Lille skøge! Så står hun bare der og gør sig til i sine pornoshorts og sneakers.
Helt seriøst; hvis man mener, at omtalte shorts gør pigebørn til sexobjekter, vil jeg gerne foreslå noget psykologhjælp. Seriøst psykologhjælp. Det er fandeme ikke shortsene, der er problemet. Det er emsige nazi-forældre med et bizart behov for at komme i medierne. Nazi-forældre, som har et virkelig sygt syn på sexobjekter kontra børn.
Propper de så heller ikke deres pigebørn i badedragter om sommeren? Kunne jeg godt tænke mig at vide.
Det er vel bare et spørgsmål om tid, før denne t-shirt i H&M's kollektion bliver genstand for massehysteriet. For ærligt talt; tænk jer om: Kaniner boller som bekendt pænt meget. Og man skal jo ikke være nogen Einstein (og det er omtalte forældre sjældent) for at kunne fange, at der oprindeligt skulle stå Fuck i stedet for Fun.
Og med lidt god sensitiv psykotisk logik, kan man vel sige, at kaninerne er ved at lade op til en gang Fun. Bare se den liderbuk, der sidder ovenpå F'et og den horny lille satan, der allerede har smidt sig klar til at blive gennembollet under F'et.
Gud nåde og trøste, hvis nogen springer over en kø i Legoland eller hvis Djurs Sommerland løber tør for pølsehorn eller hvis en anden besøgende kunde kommer til at vrisse. Så ryger der en forfatter i forælderen med det samme og allerede inden deres stationcar er parkeret i carporten, har de fået sendt en gang viralt opkast ud på www.
"Til dig, der snerrede af mit barn i Føtex!
Min lille Clara var faktisk rigtig ked af det, da vi mødte dig i Føtex. Hun havde ellers glædet sig hele dagen til at komme ind og kigge på badebolde, men den glæde tog du så lige fra hende!
Vi stod bare der midt i det hele og passede os selv, mens Clara prøvede en hulahopring og så kom du med din indkøbsvogn og bad hende flytte sig.
Helt ærligt! Hvor travlt kunne du lige have??? Ville det have skadet dig at kigge på det Clara lavede og ville det have gjort ondt på dig at rose hende?
Nej vel???
Men i stedet blev du irriteret og moslede forbi med din indkøbsvogn, mens du snerrede, at vi alle skulle kunne være her.
JA!!! Det skulle vi faktisk. Men åbenbart ikke en glad lille pige!!! Det gælder åbenbart kun dig! Nå!
DEL GERNE!!!!!!!!"
Jeg magter det ikke. Det er fandeme konsekvensen af alle de selvudnævnte dronninger og konger, der insisterer på, at deres børn er prinsesser og prinser.
Og nu er den gal igen. Fra Svenska-landet. Og hysteriet breder sig så småt allerede i Danmark.
H&M sælger slutty tøj. Åbenbart. Til små pigebørn. Det er jo nærmest Heidi Fleiss om igen.
Den er helt gal. Tøjkæden sælger shorts til pigebørn med korte ben. Altså shortsene - ikke pigebørnene. Kvinden (og andre kunder) mener nemlig, at det er sådanne shorts, der gør deres børn til sexobjekter.
Det er disse shorts, der har vakt vrede hos dagens emsige forælder.
Føj! Lyserøde og i 100% bomuld. Hvor er det sexistisk. Barnet kunne jo groft sagt lige så godt have et skilt om halsen med teksten: "Tag mig da for helvede, din store tyr!".
Og bedre bliver det da ikke, når man ser omtalte Sluts R' Us shorts på en barnemodel:
Lille skøge! Så står hun bare der og gør sig til i sine pornoshorts og sneakers.
Helt seriøst; hvis man mener, at omtalte shorts gør pigebørn til sexobjekter, vil jeg gerne foreslå noget psykologhjælp. Seriøst psykologhjælp. Det er fandeme ikke shortsene, der er problemet. Det er emsige nazi-forældre med et bizart behov for at komme i medierne. Nazi-forældre, som har et virkelig sygt syn på sexobjekter kontra børn.
Propper de så heller ikke deres pigebørn i badedragter om sommeren? Kunne jeg godt tænke mig at vide.
Det er vel bare et spørgsmål om tid, før denne t-shirt i H&M's kollektion bliver genstand for massehysteriet. For ærligt talt; tænk jer om: Kaniner boller som bekendt pænt meget. Og man skal jo ikke være nogen Einstein (og det er omtalte forældre sjældent) for at kunne fange, at der oprindeligt skulle stå Fuck i stedet for Fun.
Og med lidt god sensitiv psykotisk logik, kan man vel sige, at kaninerne er ved at lade op til en gang Fun. Bare se den liderbuk, der sidder ovenpå F'et og den horny lille satan, der allerede har smidt sig klar til at blive gennembollet under F'et.
Og hvis vi zoomer ind til højre, er det jo tydeligt for enhver, hvad de to klamme kaniner har gang i. Der er tydeligvis anal indtrængen.
Bare vent og se. Hysteriet er kun lige startet.
Etiketter:
curlingforældre,
H&M,
Shorts
onsdag den 9. august 2017
Tror teenagere, at murene til deres værelse er lavet af 16 meter tyk armeret lydisoleret stål?
Okay, Uglen er med sine 20 år ikke teenager længere. Men hun er hjemmeboende. I dén grad.
- Mor, gider du godt stoppe med at streame på Chromecast? Internettet bliver sløvt.
Come nu on! Hvad laver du ved din computer, siden den skal bruge mindst 15000 Mb. forbindelse? -
Havde jeg lyst til at spørge hende om.
Men jeg orkede hverken at høre svaret eller at diskutere. I stedet forvandlede jeg mig til en YouSee-medarbejder i kundeservice, som roligt kunne fortælle hende, at med vores 100 mb. forbindelse, skulle en gang streaming af et kokkeprogram nok ikke lige være nok til at sænke hastigheden.
Hun var uenig. Sø'prais'. Det er en naturlov, at unge mennesker i dag tror de har patent på sandheden om internettet. Efter en meget moden og saglig "Nej!" - "Jo!" - Nej, det gør ikke!" - Jo, det gør så!" - "Nej" - "Jo"-diskussion, blev døren lukket indtil hvad der vel må betegnes som Nasa's hovedsæde. Og så blev jeg bagtalt. Eller hånet. På www via Skype.
Og det var ikke engang fordi jeg lyttede ved døren. Jeg ligger på sofaen og er øm efter en næsten nærdøds-oplevelse i dag, da jeg var sekunder fra at blive kvast under en skolevogn. (FFS! Man kører på cykelstien med flammende hår, stort korpus, lyserød cykel og bleghvide ben og bliver alligevel overset i trafikken. Fandeme da utroligt)
Men hun tror åbenbart, at væggene her i hytten er lydisolerede, kan jeg høre på hendes "My mom is...blarhblarh" og derefter en lidt for "Oh my"-latter, som om jeg havde påstået, at modemet var på vej tilbage på markedet.
At jeg så lystigt streamer inde i soveværelset og falder i søvn og indtil midt på natten har YouTube til at køre med automatisk afspilning af næste (og næste) video, skaber åbenbart ingen problemer på hastigheden.
Den kan man så tænke lidt over.
Nå, men ellers alles gut. Er græsenke, hvis man kan kalde sig det, når man hverken er samlevende eller gift med sin kæreste. Min äskling er på en slags wellness-ophold med mandebanden. Tre dage med alkoholmarinering og fermentering af leveren og - hvad jeg har kunnet forstå - enormt lækkert feel-good-comfort-food.
Det er godt til ham. Livskvalitet kan man sådan set aldrig få for meget af.
Imens er jeg landet i en slags dvale og skal lige vænne mig til, at der ikke sidder en i den anden ende af sofaen og nusser og kysser mine fødder. (Seriøst; en mand der vil kysse mine fødder er en keeper!)
Men det er okay at savne. Og ifølge visse selvbestaltede samlivsterapeuter ligefrem sundt.
Det vil jeg så ikke kloge mig på. Men inspireret af hans "nu nyder vi virkelig gode vine og champagne og jomfruhummer-hyggeophold, har jeg inviteret min kære veninde på middag hjemme hos mig på fredag. En god årgangsvin på karton og maden leveret af en knap-så-dansktalende-men-yderst-venlig-JustEat-tjener i en lettere ramponeret firmabil, skulle nok kunne gøre det. Og så afslutter vi med en tur på værtshus. (Eller bodega? Hvad er forskellen på de to?) Og selv om jeg kun kommer sådanne steder et par gange om året, ved jeg allerede på forhånd, hvad aftenen vil byde på af kulturelle highlights:
- Volvo V18 på lidt for høj volumen.
- 12 skingre stemmer, der brøler et "Who the fuck is Alice", mens de griner lige rigeligt af dem selv.
- Mig, liggende hen over bardisken med mavekramper af grin over venindens morbide humor.
- Mindst én latterlig kommentar om rødt hår.
- Mindst tre ældre mænd på 800 år, som præsterer at holde sig i oprejst position på trods af en hvilepuls på maks 8.
- En flok friske tøser på 55+, der er "ude at få en til det ekstra ben efter en vellykket tøseaften".
- Masser af forvaskede træningsdragter fra start 90'erne med delvist afskallet logo på ryggen.
- En plettet arbejdsbuks.
- Stamkunden over dem alle, som er en smule mentalt handikappet og som parkerer sin voksencykel med støttehjul ude foran indgangen.
Men det er okay. Det er sådan det skal være. Jeg kan lide forskellighederne. Jeg kan lide det uperfekte. Kant og nuancer; det er da det, der gør det hele langt sjovere. Jeg er ikke just selv perfekt og gudskelov for det.
- Mor, gider du godt stoppe med at streame på Chromecast? Internettet bliver sløvt.
Come nu on! Hvad laver du ved din computer, siden den skal bruge mindst 15000 Mb. forbindelse? -
Havde jeg lyst til at spørge hende om.
Men jeg orkede hverken at høre svaret eller at diskutere. I stedet forvandlede jeg mig til en YouSee-medarbejder i kundeservice, som roligt kunne fortælle hende, at med vores 100 mb. forbindelse, skulle en gang streaming af et kokkeprogram nok ikke lige være nok til at sænke hastigheden.
Hun var uenig. Sø'prais'. Det er en naturlov, at unge mennesker i dag tror de har patent på sandheden om internettet. Efter en meget moden og saglig "Nej!" - "Jo!" - Nej, det gør ikke!" - Jo, det gør så!" - "Nej" - "Jo"-diskussion, blev døren lukket indtil hvad der vel må betegnes som Nasa's hovedsæde. Og så blev jeg bagtalt. Eller hånet. På www via Skype.
Og det var ikke engang fordi jeg lyttede ved døren. Jeg ligger på sofaen og er øm efter en næsten nærdøds-oplevelse i dag, da jeg var sekunder fra at blive kvast under en skolevogn. (FFS! Man kører på cykelstien med flammende hår, stort korpus, lyserød cykel og bleghvide ben og bliver alligevel overset i trafikken. Fandeme da utroligt)
Men hun tror åbenbart, at væggene her i hytten er lydisolerede, kan jeg høre på hendes "My mom is...blarhblarh" og derefter en lidt for "Oh my"-latter, som om jeg havde påstået, at modemet var på vej tilbage på markedet.
At jeg så lystigt streamer inde i soveværelset og falder i søvn og indtil midt på natten har YouTube til at køre med automatisk afspilning af næste (og næste) video, skaber åbenbart ingen problemer på hastigheden.
Den kan man så tænke lidt over.
Nå, men ellers alles gut. Er græsenke, hvis man kan kalde sig det, når man hverken er samlevende eller gift med sin kæreste. Min äskling er på en slags wellness-ophold med mandebanden. Tre dage med alkoholmarinering og fermentering af leveren og - hvad jeg har kunnet forstå - enormt lækkert feel-good-comfort-food.
Det er godt til ham. Livskvalitet kan man sådan set aldrig få for meget af.
Imens er jeg landet i en slags dvale og skal lige vænne mig til, at der ikke sidder en i den anden ende af sofaen og nusser og kysser mine fødder. (Seriøst; en mand der vil kysse mine fødder er en keeper!)
Men det er okay at savne. Og ifølge visse selvbestaltede samlivsterapeuter ligefrem sundt.
Det vil jeg så ikke kloge mig på. Men inspireret af hans "nu nyder vi virkelig gode vine og champagne og jomfruhummer-hyggeophold, har jeg inviteret min kære veninde på middag hjemme hos mig på fredag. En god årgangsvin på karton og maden leveret af en knap-så-dansktalende-men-yderst-venlig-JustEat-tjener i en lettere ramponeret firmabil, skulle nok kunne gøre det. Og så afslutter vi med en tur på værtshus. (Eller bodega? Hvad er forskellen på de to?) Og selv om jeg kun kommer sådanne steder et par gange om året, ved jeg allerede på forhånd, hvad aftenen vil byde på af kulturelle highlights:
- Volvo V18 på lidt for høj volumen.
- 12 skingre stemmer, der brøler et "Who the fuck is Alice", mens de griner lige rigeligt af dem selv.
- Mig, liggende hen over bardisken med mavekramper af grin over venindens morbide humor.
- Mindst én latterlig kommentar om rødt hår.
- Mindst tre ældre mænd på 800 år, som præsterer at holde sig i oprejst position på trods af en hvilepuls på maks 8.
- En flok friske tøser på 55+, der er "ude at få en til det ekstra ben efter en vellykket tøseaften".
- Masser af forvaskede træningsdragter fra start 90'erne med delvist afskallet logo på ryggen.
- En plettet arbejdsbuks.
- Stamkunden over dem alle, som er en smule mentalt handikappet og som parkerer sin voksencykel med støttehjul ude foran indgangen.
Men det er okay. Det er sådan det skal være. Jeg kan lide forskellighederne. Jeg kan lide det uperfekte. Kant og nuancer; det er da det, der gør det hele langt sjovere. Jeg er ikke just selv perfekt og gudskelov for det.
Skammekrogen for de grimme ord og sætninger
- Punani
Brugt af mange kvinder, som åbenbart ikke kan få sig selv til at bruge læge- eller pornotermer om deres forplantningsområde.
Punani. Stop dog. Det lyder som nummer 12 på menukortet på en fiskerestaurant. Noget stuvning af en art. Måske med brød til.
- Dertil
Det bliver brugt af husmødre m/k, når de skal fortælle, hvad aftenens menu er. "I aften skal vi have karbonader, kogte kartofler (eller, hvis personen er virkelig "gakkelak-jeg-leger-med-sproget": 'tofler), dampet blomkål. Dertil pandesovs".
Bak lige! Du er ikke indehaver af en restaurant. Du er ikke med i Masterchef. Du serverer svinemursten, der er panerede i rasp. Ikke gourmet. (Og nej, der er intet galt med karbonader. Men for fanden....dertil?)
- Kopattesalve
Jamen, det lyder da virkelig som noget jeg har lyst til at smøre min røde bagdel med.
- Hapsere
Oftest sagt af lidt for friske typer i typisk parcelhus med Bilka bonuskort og lidt for stor kærlighed til Harald Nyborg.
"Så får vi lige nogle hapsere til dronningens nytårstale. Tihi".
- Gnavegrønt
Mest brugt af den jyske udgave af Østerbro-spelt-belastende-forældrene. "Jeg putter altid lidt gnavegrønt med i Tobias' madpakke" - og så sidder man tilbage med en film på nethinden af Tobias, der gnaver sig igennem tørre gulerodsstænger med en sådan iver, at guleroden splintrer ud af munden på ham i en sær symbiose med spyt.
- Brystvorter
Forfærdeligt ord. Brystvorter. Vorter? Det er normalt noget, som man skammer sig over i det fælles omklædningsrum og som man skal pakke ind i plastik, hvis man vil benytte bruseren i svømmehallen.
- Ja-hat
"Ih altså - sikke negativ du er. På med ja-hatten!" (Efterfulgt af et belærende klap på skulderen). Ordet bliver som regel brugt af mennesker, som får vendt lidt for mange Tarotkort på Facebook og som tror, at vejen til et lykkeligt jeg er at simulere optimisme. For Gud forbyde, at man forholdt sig kritisk i visse situationer.
- Blod på tanden
Hvor fanden kommer det fra? Hvorfor? Hvordan giver det overhovedet mening? Det eneste tidspunkt jeg vil have blod på tanden, er når jeg spiser en steak [stæjk]. I alle andre situationer ville det på ingen måde betyde noget positivt eller målrettet.
- Chance (Når der tydeligvis menes risiko)
"Ja, der er jo en chance for, at moster Jette skal have savet sit lårben af med håndkraft".
NEJ! Der er en risiko! Med mindre du selvfølgelig hader moster Jette. I så fald er det okay med chance.
- ”Havde jeg nær sagt”
Altid sagt efter personen allerede har lukket verbalt lort ud. Din lille rebel.
- Den gror på mig
"Jeg må sige; den nye Jussi Adler bog...den gror på mig. Den gør den".
Nå. Må jeg anbefale dig et bad? Eller evt. et lægebesøg?
- Massere
"Der var massere kage til receptionen".
Der var hvad? Kager, som I masserede? Det er sgu da klamt. Stop med det.
- Jamen, hvad med de ordblinde?
Guldkortet i en grammatikdebat, som altid bliver smidt med forurettelse og en forventning om en undskyldning.
Hør nu her: De ordblinde står slet ikke for skud. Men det gør alle de autodidakte dyslektikere, som i bund og grund bare er skide dovne og sjuskede. Og så dækker de sig ind bag ordblindeskjoldet, fordi det trods alt er nemmere, end at tage sig sammen og lade være med at tillægge sig grimme sproglige vaner via Facebook, hvor ord som "samværd", "selvskab", "afvide" og "diskution" desværre breder sig med større hastighed end herpes på Paradise Hotel.
- Laktoseintolerans & Glutenallergi
Alle har det lige pludselig.
- Inu
Smut du nu bare tilbage til Bamses hytte. Jeg skal nok låse efter dig.
- Øjebæ
Det er så grimt, så grimt. Øjebæ. Mrm. Så presser man seriøst lidt for hårdt på toilettet.
- Fremadrettet
Altid sagt af personer, som gerne vil være med på noderne. Selv den dummeste sætning får højnet sit niveau, hvis "fremadrettet" bliver proppet ind et sted. Tror de.
- Pivfræk
Yndlingsordet hos 50+ kvinder, som ikke helt har fundet sig til rette med dåbsattestens udvikling.
"Den er bare pivfræk", sagde Susanne og smilede så skælmsk, at de gelé-marinerede fremadrettede (fik I den?) bakkenbarter formede sig i folderne på kinderne, hvor der i forvejen var - lad os indrømme det - lidt for meget rouge (eller kinderrødt, som Susanner'ne ynder at kalde det).
- Fjæsbogen
Som regel brugt af folk fra Randers og Nakskov. Det er de samme typer, der elsker vittighederne fra "Humørhjørnet".
- Godt brølt
Gerne efterfulgt af et overforbrug af udråbstegn. Og altid brugt af "PS 12"-segmentet.
- En på opleveren
Typisk et ord, som man hører fra fastliggerne på Bamsebo Camping.
- Intra
Hvor doven kan man være? Og hvor kommer a'et fra? Det hedder sgu da heller ikke "intasseret".
Hvis jeg bortgiver noget i en Facebookgruppe, ignorerer jeg bevidst de dovne hunde, der gerne vil have fingrene i noget gratis, men som ikke orker at skrive et helt ord.
- Kisteglad
Kiste og glad er bare ikke to ord, der komplimenterer hinanden.
- Et skriv
Opfundet af en emsig lægesekretær med pink brillestil med similisten, og en passion for neglekunst og tandsmykker. I øjeblikket går hun med planer om at der skal bygges ny udestue med skydedøre, helt uvidende om hvor meget jeg hader hende. Hun hedder muligvis Jytte, men jeg kender ikke efternavnet.
- Ironi kan forekomme
Altid skrevet af personer, som tydeligvis ikke mestrer ironiens kunst.
- Skideballe
Bevares, en maveforgiftning kan godt udvikle sig til noget, som man kunne kalde en skideballe. Men bortset fra det, så er det et virkelig mærkeligt ord.
(Og ja, jeg har med garanti efterladt en stavefejl eller flere ét eller andet sted)
Brugt af mange kvinder, som åbenbart ikke kan få sig selv til at bruge læge- eller pornotermer om deres forplantningsområde.
Punani. Stop dog. Det lyder som nummer 12 på menukortet på en fiskerestaurant. Noget stuvning af en art. Måske med brød til.
- Dertil
Det bliver brugt af husmødre m/k, når de skal fortælle, hvad aftenens menu er. "I aften skal vi have karbonader, kogte kartofler (eller, hvis personen er virkelig "gakkelak-jeg-leger-med-sproget": 'tofler), dampet blomkål. Dertil pandesovs".
Bak lige! Du er ikke indehaver af en restaurant. Du er ikke med i Masterchef. Du serverer svinemursten, der er panerede i rasp. Ikke gourmet. (Og nej, der er intet galt med karbonader. Men for fanden....dertil?)
- Kopattesalve
Jamen, det lyder da virkelig som noget jeg har lyst til at smøre min røde bagdel med.
- Hapsere
Oftest sagt af lidt for friske typer i typisk parcelhus med Bilka bonuskort og lidt for stor kærlighed til Harald Nyborg.
"Så får vi lige nogle hapsere til dronningens nytårstale. Tihi".
- Gnavegrønt
Mest brugt af den jyske udgave af Østerbro-spelt-belastende-forældrene. "Jeg putter altid lidt gnavegrønt med i Tobias' madpakke" - og så sidder man tilbage med en film på nethinden af Tobias, der gnaver sig igennem tørre gulerodsstænger med en sådan iver, at guleroden splintrer ud af munden på ham i en sær symbiose med spyt.
- Brystvorter
Forfærdeligt ord. Brystvorter. Vorter? Det er normalt noget, som man skammer sig over i det fælles omklædningsrum og som man skal pakke ind i plastik, hvis man vil benytte bruseren i svømmehallen.
- Ja-hat
"Ih altså - sikke negativ du er. På med ja-hatten!" (Efterfulgt af et belærende klap på skulderen). Ordet bliver som regel brugt af mennesker, som får vendt lidt for mange Tarotkort på Facebook og som tror, at vejen til et lykkeligt jeg er at simulere optimisme. For Gud forbyde, at man forholdt sig kritisk i visse situationer.
- Blod på tanden
Hvor fanden kommer det fra? Hvorfor? Hvordan giver det overhovedet mening? Det eneste tidspunkt jeg vil have blod på tanden, er når jeg spiser en steak [stæjk]. I alle andre situationer ville det på ingen måde betyde noget positivt eller målrettet.
- Chance (Når der tydeligvis menes risiko)
"Ja, der er jo en chance for, at moster Jette skal have savet sit lårben af med håndkraft".
NEJ! Der er en risiko! Med mindre du selvfølgelig hader moster Jette. I så fald er det okay med chance.
- ”Havde jeg nær sagt”
Altid sagt efter personen allerede har lukket verbalt lort ud. Din lille rebel.
- Den gror på mig
"Jeg må sige; den nye Jussi Adler bog...den gror på mig. Den gør den".
Nå. Må jeg anbefale dig et bad? Eller evt. et lægebesøg?
- Massere
"Der var massere kage til receptionen".
Der var hvad? Kager, som I masserede? Det er sgu da klamt. Stop med det.
- Jamen, hvad med de ordblinde?
Guldkortet i en grammatikdebat, som altid bliver smidt med forurettelse og en forventning om en undskyldning.
Hør nu her: De ordblinde står slet ikke for skud. Men det gør alle de autodidakte dyslektikere, som i bund og grund bare er skide dovne og sjuskede. Og så dækker de sig ind bag ordblindeskjoldet, fordi det trods alt er nemmere, end at tage sig sammen og lade være med at tillægge sig grimme sproglige vaner via Facebook, hvor ord som "samværd", "selvskab", "afvide" og "diskution" desværre breder sig med større hastighed end herpes på Paradise Hotel.
- Laktoseintolerans & Glutenallergi
Alle har det lige pludselig.
- Inu
Smut du nu bare tilbage til Bamses hytte. Jeg skal nok låse efter dig.
- Øjebæ
Det er så grimt, så grimt. Øjebæ. Mrm. Så presser man seriøst lidt for hårdt på toilettet.
- Fremadrettet
Altid sagt af personer, som gerne vil være med på noderne. Selv den dummeste sætning får højnet sit niveau, hvis "fremadrettet" bliver proppet ind et sted. Tror de.
- Pivfræk
Yndlingsordet hos 50+ kvinder, som ikke helt har fundet sig til rette med dåbsattestens udvikling.
"Den er bare pivfræk", sagde Susanne og smilede så skælmsk, at de gelé-marinerede fremadrettede (fik I den?) bakkenbarter formede sig i folderne på kinderne, hvor der i forvejen var - lad os indrømme det - lidt for meget rouge (eller kinderrødt, som Susanner'ne ynder at kalde det).
- Fjæsbogen
Som regel brugt af folk fra Randers og Nakskov. Det er de samme typer, der elsker vittighederne fra "Humørhjørnet".
- Godt brølt
Gerne efterfulgt af et overforbrug af udråbstegn. Og altid brugt af "PS 12"-segmentet.
- En på opleveren
Typisk et ord, som man hører fra fastliggerne på Bamsebo Camping.
- Intra
Hvor doven kan man være? Og hvor kommer a'et fra? Det hedder sgu da heller ikke "intasseret".
Hvis jeg bortgiver noget i en Facebookgruppe, ignorerer jeg bevidst de dovne hunde, der gerne vil have fingrene i noget gratis, men som ikke orker at skrive et helt ord.
- Kisteglad
Kiste og glad er bare ikke to ord, der komplimenterer hinanden.
- Et skriv
Opfundet af en emsig lægesekretær med pink brillestil med similisten, og en passion for neglekunst og tandsmykker. I øjeblikket går hun med planer om at der skal bygges ny udestue med skydedøre, helt uvidende om hvor meget jeg hader hende. Hun hedder muligvis Jytte, men jeg kender ikke efternavnet.
- Ironi kan forekomme
Altid skrevet af personer, som tydeligvis ikke mestrer ironiens kunst.
- Skideballe
Bevares, en maveforgiftning kan godt udvikle sig til noget, som man kunne kalde en skideballe. Men bortset fra det, så er det et virkelig mærkeligt ord.
(Og ja, jeg har med garanti efterladt en stavefejl eller flere ét eller andet sted)
fredag den 4. august 2017
Sarkofag til salg
Jeg kan ikke tage æren for idéen. Den tilfalder min skønne kæreste, som i dén grad lagde fremtidsplaner for os i går aftes.
Etiketter:
DBA,
Dronning Margrethe,
Kongehuset,
Prins Henrik,
Sarkofag
torsdag den 3. august 2017
Tankespind på en sjælden regnvejsdag
Nå, men så regner det. Igen. Det er også rart med lidt variation i vejret.
På plussiden betyder det, jeg kan vikle mit lyserøde tæppe i wanna-be-uld om skuldrene og vinde førstepladsen i "Hvem ligner en luksus-hjemløs mest"-look-a-like-konkurrence, mens de obligatoriske stearinlys blafrer i Søstrene Grene vaserne og næsten fuldender looket med den hjemløse og de buldrende flammebefængte olietønder.
Man må godt, når det regner. Man skal.
Og som altid står tankerne i utålmodig kø og hopper ovenpå hinanden i den mentale trampolin. Det er godt. Så ved man, at man stadig trækker vejret på øverste.
Hvordan kan det være, at:
- Selv kommunerne/det offentlige er røget med på clickbait-bølgen? "Du har modtaget brev fra kommunen" - "Du har modtaget brev fra din arbejdsgiver" - "SKAT har sendt dig en meddelelse. Du gætter ALDRIG hvad de vil dig!".
Stop dog! Sig hvad I vil i emnefeltet. Det der opmærksomhedstrip klæder jer ikke.
- Hårene på underbenene vokser i 15 forskellige retninger? Så tror da fanden, at man skærer sig på kryds og tværs og ligner noget, der er ridset på fedtsiden og klar til en varm pande, når man langt om længe har fået fjernet al pelsisoleringen på benene.
- jeg aldrig opdager, når jeg en sjælden gang er med på moden? Åbenbart er syltetøjsglas brugt som kaffekrus temmelig moderne. Det samme gør sig gældende for urtopotteskjulere i rødbrun 70'er look.
Gad vide, om der er flere ting jeg har overset? Jeg kunne jo være et omvandrende modeorakel, helt uden at vide det.
Man véd, at man stadig er hamrende forelsket, når:
- Man endnu ikke er nået dertil, hvor man fjerner makeup, inden man går i seng. Jeg vil hellere have, at han ser mig med sorte bremsestreger omkring øjnene, end jeg vil have, at han skal vågne op til et lidt for beige ansigt.
Min forfængelighed er temmelig kikset. Egentlig.
Gad vide:
- Hvad der er blevet af Tigerbalsam? Det var da The Shit i slut 80'erne. Bruger nutidens unge det ikke længere? Hvordan simulerer de så tårer foran idrætslæreren, når de gerne vil slippe for at deltage, fordi de har virkelig slem migræne?
- Hvornår det gik galt for Maria Hirse?
- Om indehaveren af dette konkursmadsted kan blive enig med sig selv om, hvad hun vil sige til den lokale presse?
- Hvornår min faster fanger, at 99% af alle "kopier - del ikke!"-advarslerne på Facebook, er svindel og humbug? Flg. advarsel har hun postet jævnligt de sidste fire år. (Og hvorfor er det egentlig, at man under ingen omstændigheder ikke må dele?)
Hvem køber dog sådan:
- en bh? Det MÅ være kvinder med en a-skål, ligevægtige attributter og letvægtsudgaven af bryster. Her ville tingesten hænge som et træt hæfteplaster, hvor limen for længst har givet op ude i det yderste af flapperne.
Gaven, der bliver ved med at give, er:
- når man er trådt ind i 40'erne og møfler sig opad. Jeps. I dag afleverede DAO en pakke til mig. Og hvor det tidligere plejer at være kjoler, makeup, hårgejl og parfumer, er det denne gang en slet-ikke-diskret-skriggrøn-med-logo-over-det-hele-pakke med naturmedicin mod hedeture.
Jeps. Det er en sand gavebod. Hedeturen, hjertebanken og forlænget pms er en realitet.
Heldigvis døjer jeg da ikke med tørre slimhinder. (Ja, jeg har googlet mig rundt i overgangsalderens online leksikon).
Hvordan pokker:
- kan en Babbelut være laktosefri?
Moments where you go WTF:
- Rockshow? ROCK?
På plussiden betyder det, jeg kan vikle mit lyserøde tæppe i wanna-be-uld om skuldrene og vinde førstepladsen i "Hvem ligner en luksus-hjemløs mest"-look-a-like-konkurrence, mens de obligatoriske stearinlys blafrer i Søstrene Grene vaserne og næsten fuldender looket med den hjemløse og de buldrende flammebefængte olietønder.
Man må godt, når det regner. Man skal.
Og som altid står tankerne i utålmodig kø og hopper ovenpå hinanden i den mentale trampolin. Det er godt. Så ved man, at man stadig trækker vejret på øverste.
Hvordan kan det være, at:
- Selv kommunerne/det offentlige er røget med på clickbait-bølgen? "Du har modtaget brev fra kommunen" - "Du har modtaget brev fra din arbejdsgiver" - "SKAT har sendt dig en meddelelse. Du gætter ALDRIG hvad de vil dig!".
Stop dog! Sig hvad I vil i emnefeltet. Det der opmærksomhedstrip klæder jer ikke.
- Hårene på underbenene vokser i 15 forskellige retninger? Så tror da fanden, at man skærer sig på kryds og tværs og ligner noget, der er ridset på fedtsiden og klar til en varm pande, når man langt om længe har fået fjernet al pelsisoleringen på benene.
- jeg aldrig opdager, når jeg en sjælden gang er med på moden? Åbenbart er syltetøjsglas brugt som kaffekrus temmelig moderne. Det samme gør sig gældende for urtopotteskjulere i rødbrun 70'er look.
Gad vide, om der er flere ting jeg har overset? Jeg kunne jo være et omvandrende modeorakel, helt uden at vide det.
Man véd, at man stadig er hamrende forelsket, når:
- Man endnu ikke er nået dertil, hvor man fjerner makeup, inden man går i seng. Jeg vil hellere have, at han ser mig med sorte bremsestreger omkring øjnene, end jeg vil have, at han skal vågne op til et lidt for beige ansigt.
Min forfængelighed er temmelig kikset. Egentlig.
Gad vide:
- Hvad der er blevet af Tigerbalsam? Det var da The Shit i slut 80'erne. Bruger nutidens unge det ikke længere? Hvordan simulerer de så tårer foran idrætslæreren, når de gerne vil slippe for at deltage, fordi de har virkelig slem migræne?
- Hvornår det gik galt for Maria Hirse?
- Om indehaveren af dette konkursmadsted kan blive enig med sig selv om, hvad hun vil sige til den lokale presse?
- Hvornår min faster fanger, at 99% af alle "kopier - del ikke!"-advarslerne på Facebook, er svindel og humbug? Flg. advarsel har hun postet jævnligt de sidste fire år. (Og hvorfor er det egentlig, at man under ingen omstændigheder ikke må dele?)
Hvem køber dog sådan:
- en bh? Det MÅ være kvinder med en a-skål, ligevægtige attributter og letvægtsudgaven af bryster. Her ville tingesten hænge som et træt hæfteplaster, hvor limen for længst har givet op ude i det yderste af flapperne.
Gaven, der bliver ved med at give, er:
- når man er trådt ind i 40'erne og møfler sig opad. Jeps. I dag afleverede DAO en pakke til mig. Og hvor det tidligere plejer at være kjoler, makeup, hårgejl og parfumer, er det denne gang en slet-ikke-diskret-skriggrøn-med-logo-over-det-hele-pakke med naturmedicin mod hedeture.
Jeps. Det er en sand gavebod. Hedeturen, hjertebanken og forlænget pms er en realitet.
Heldigvis døjer jeg da ikke med tørre slimhinder. (Ja, jeg har googlet mig rundt i overgangsalderens online leksikon).
Hvordan pokker:
- kan en Babbelut være laktosefri?
Moments where you go WTF:
- Rockshow? ROCK?
Abonner på:
Opslag (Atom)