torsdag den 6. juli 2017

Kære Dagbog

Jeg har sådan set sommerferie fra på mandag. (Okay, fra i dag, men det tæller først fra på mandag. Jeg har jo ligesom altid fri om fredagen).
Egentlig skulle jeg først starte ferien om en uge, men når man har nogle overtimer og nogle feriefridage stående på kontoen, skulle man da være pænt dum, hvis man ikke benyttede sig af det.
Så det gør jeg. Og jeg kan egentlig ikke helt forholde mig til det endnu. Sådan er det hvert år. Jeg bruger altid den første uge af ferien på at fatte, at jeg sådan set godt må geare helt ned.


Burde tage mig sammen og få lejet den container og få ordnet den kælder én gang for alle. Magter ikke engang tanken om at køre frem og tilbage til genbrugspladsen med alt det lort, som jeg har bildt mig selv ind i årevis, at jeg bestemt nok får brug for på et senere tidspunkt.
Men efter 9 år på matriklen, står det lysende klart:

Jeg er lidt af et hoardersvin. En lille (nuttet...bevares) rodegris. Og nej, jeg kommer ikke til at få brug for alt det børnetøj, voksentøj, "hov-det-er-jeg-vist-vokset-ud-af-men-det-kommer-til-at-passe-igen-tøj", stole, hattehylder, hylder, møbler, nips, lysestager, dvd-film, brændte cd'er (vi taler overload...jeg var virkelig et lille brændesvin i starten af 00'erne), maling, højtalere, mælkebøtte-lemmingeeffekt-IKEA-lamper, bordlamper nok til at oplyse Mønsted Kalkgruber, ældre fladskærm-tv, dvd-afspillere, fodtøj nok til en mellemstor flygtningelejr og diverse overflødigt skrammel.

Det gør jeg jo ikke. Overhovedet. Så det skal ud. Jeg skal bare lige tage mig sammen. Er sikker på, at der både er frøer, edderkopper og et par flagermus bagerst i de mørke kroge. Så sundhedssøn må gå først. Jeg tør ikke. (Hvilket er endnu en god grund til at få ryddet det hele. Ligner jo fandeme noget Madam Skrald har kastet op på - på alle kvadratmeter. Med undtagelse af sønnens værelse, som - selvfølgelig - er pletfri, støvfri og holdt i en orden, som næsten skræmmer mig).

Fremover må der kun være flg. ting på nederste etage:

- Kummefryser. (Med redigeret indhold...ej.men.for.fanden.altså)
- Julepynt. <3 Og så er der jo plads til flere indkøb.
- Sønnens værelse.
- Børnenes gamle legetøj. (Det der ikke er blevet fugtskadet)
- Bøger.
- Vaskemaskine. (Og defekt tørretumbler. Kan jo ikke slæbe den på af trappen.)


Bliver træt bare ved tanken. Haster jo egentlig heller ikke. Jeg har trods alt næsten fire ugers ferie.

På den anden side, så kan jeg godt se idéen i at gå i gang med det i næste uge. Godt nok er sønnen ikke hjemme. Og datterens hjælp skal jeg nok ikke lige satse alle mine penge på. Ikke for at sige noget negativt, men nu har jeg testet hende hemmeligt en lille uges tid med en gryde i køleskabet, som hun har efterladt med et par spsk. mad (for det er jo lettere end at skulle vaske gryden op) og hun har udviklet en fantastisk evne til at gøre sig pænt meget bælgøjet, når hun åbner køleskabet. Eller også har hun selektivt syn. Gryden rammer i hvert fald ikke hendes pupiller.
Satser på at eksplodere på hende i morgen. Hvor meget jeg ellers gerne gad at se hende rengøre en gryde med mug-angreb på "så-kan-du-lære-det"-måden, kan jeg ikke få mig selv til at lade stå til og få behårede ting i køleskabet.


Men jeg burde. Eller også skal jeg bare fordrive næste uge med at misbruge træningsrummet på arbejdet.  For jeg kommer til at befinde mig i en sø af savn og elendighed. Det kan jeg lige så godt erkende på forhånd.
Efter 4½ uges konstant kærestetid med min skønne älskling, tager han på ferie. En uge. Syv dage+1½. Pissemange timer. Uendelig mange minutter. Og jeg savner ham allerede.
Det er vildt hvordan man kan være så heldig at møde en mand, som man bare hiver ind under huden med det samme. Connected. På den allersmukkeste måde. To skæve (men dejlige) puslebrikker, der glider ind i hinanden.


How do I love thee? Let me count the ways. I love thee to the depth and breadth and height. My soul can reach, when feeling out of sight