onsdag den 28. september 2016

Apropos den skide "Asyl-spray"

Nu har nyheden om de hjernelammelser, der uddelte "Asyl-spray" også nået udlandet. Og det er jo bare pænt pinligt, at det er sådanne grelle og klamme ting, skal snaske sig ud over Dannevangs omdømme.

Brækker mig over sådanne mennesker. (Vil bare vædde med at Fætter DF allerede har bestilt 12 paller af lortet). Der MÅ simpelthen være en fejlproduktion i deres gen-sammensætning. Og der burde jo bare opfindes en spray mod dem.




Derudover burde der opfindes flg. spray:


- 'Gå væk, frø". En effektiv gift, som pulveriserer frøer og tudser.

- Empatispray.

- Fedme-spray. Et pift smelter 5 kg. fedt.

- Anti-cellulite. Udglatter bizarre hudoverflader.

- Handyrs-spray. Tiltrækker lækre mænd. (Sådan en parfume har jeg. Det er bare som om virkningen af den fortager sig for hvert år der går).

- Gå-væk-ørkenfødder. Fjerner klam hård hud på hælene og forvandler dem fra Korn 180 til den pureste silkebløde hud. (Jeg kan allerede nu forudsige en slem kemisk røg, når processen går i gang).

- Trussespray. Aktiveres lydløst og sender lugtneutraliserende væske ud, når der slippes en vind.Dæmper desuden enhver lyd.

- Tjkkerlikkertjav-spray. Får hjemmeværnet til at fordampe.

- Vandlåsspray. Løser med et enkelt pift samtlige klamme slimede ting i vandlåsen.

- LA-Spray. Tilfører social intelligens og forståelse til LA-tilhængere.

- Kondispray. Et pift om dagen giver dig en topkondition på blot en uge.

- Farvel-kropshår. Fjerner uønsket hårvækst helt uden man skal gnubbe, gnide eller trykke.

- Voldtægtsspray. Medfører total koldbrand i penisser.

- Rynkespray. 'Nough said.