Men!
Og det er ikke et hvilket som helst "men".
Det er jo også sæsonen, hvor man bliver nødt til at gå grundigt til værks på nederste etage: Ben og fødder! Og det nærmer sig faktisk noget, som er pænt håbløst.
1: Hår på benene.
Man skal jo barbere benene hver dag, hvis de skal være helt glatte. Og jeg skal dælme ikke vokse noget som helst. Døde næsten af smerte, dengang jeg ved et uheld fik monteret en stribe voks på inderlåret.
Og de skide hår gror jo i 19 forskellige retninger. Det er nærmest som at være på manøvrebane med skraberen, hvis alle hår skal væk. Og det skal de jo. Det er pænt træls at sidde, som jeg gjorde i går på jobbet, udenfor og ryge, mens jeg strakte benene ud på bænken. Man føler sig bare ikke videre lækker, når man opdager en koloni af hår på bagbenet af underbenet, der blafrer i vinden. (Hårene, ikke underbenet).
Så det må blive VEET. Som koster pissemeget pr. liter. Og det er trods alt ikke en ubetydelig mængde, der skal til for at dække kvadratmeterne på mine ben.
2: Hælene! Virkelig klamt. Kan man lide af kronisk hård hud der?
Jeg har købt mig fattig i dyre fodplejeprodukter, som skulle forestille at blødgøre parmesansnuderne. Hjælper ikke en dyt.
Jeg har filet mig blodig. Og jeg har sovet med sokker og 800 gram Vaseline på fødderne. Og jo, hælene bliver da bløde. En uges tid. Og så er der dømt spånplader igen.
Godt nok er fødder pr. definition klamme. Faktisk den klammeste del på kroppen, bortset fra navlen. Men derfor må de da godt være præsentable. Og de må godt lade være med at rasle, når de kommer i nærkontakt med satinsengetøj.
3: Neglene.
I min familie er vi alle meget grovneglede. Det er ligesom en familiesvaghed. (Med undtagelse af mine børn. De har heldigvis fået normale negle).
Sidste gang klippede jeg i tæerne, fordi saksen gav efter i et kæmpe ryk, efter jeg havde siddet og presset den omkring kloven.
Jeg skal have købt mig en ordentlig solid 3i1'er. Og evt. noget slibeværktøj.
Alt ovenstående tager sådan cirka et par timer at ordne. Og det er jo ikke en éngangsforestilling, vel?
Og så mangler jeg på 41. år stadig at løse problemet: "Hvordan får jeg farve på mine ben?". Manglende pigment gør, at solen stråler glider af som fedtperler på teflon. Og selvbrunercreme har jeg ligesom prøvet. Det resulterede i at det begyndte at løbe som løbesod, da jeg begyndte at svede. På en scene. Med Mek Pek & Habbasutterne. Håber stadig, at ingen opdagede noget. Også selv om det var pænt tydeligt, da min overkrop var kridhvid og underbenene var træstammebrune med hvide midterstriber hele vejen rundt.
