Har fået Cava på en regnfuld alm. torsdag. Har fået nøgler og alarmdims. Og...
...så er det jo sådan set nu mit nye arbejdsliv begynder. Fra mandag er jeg alene i køkkenet (mit køkken!) og...uh....altså...
På den ene side er jeg skide skide skide nervøs og kan nærmest allerede nu mærke en ond proces i tarmene, som meget vel kunne ende i noget hurtigt og eksplosivt.
Det er meget at forholde sig til lige nu. At pludselig stå med ansvaret alene.
A.n.g.s.t.p.r.o.v.o.k.e.r.e.n.d.e
800.000 tanker og skrækscenarier tordnet rundt i hovedet: Er jeg god nok? Overvurderer jeg mine evner? Ender det bare i en gastronomisk gigantisk katastrofe? For meget kan man sige om mig, men jeg er sgu født med omvendte fødder, hænder og logik nogle gange...
Men på samme tid er jeg skide spændt på den fede måde. Og proppet med selvsikkerhed. (Møgbelastende at kæmpe så selvmodsigende og dobbeltmoralsk med mig selv)
Men det er så latterligt. For jeg véd jo jeg kan. Jeg har masser af erfaring og evner. Så hvorfor er jeg så åndssvagt indrettet, at jeg ikke bare husker mig selv på det hele tiden, i stedet for at minde mig selv om mine mangelfulde ressourcer? Dem har vi sgu da alle. Selv dem i maks lønramme og svinedyrt hus.
Jeg vil nok bare hellere være lidt ydmyg. Hellere undersælge sig selv lidt. Så skuffer man ikke så mange.
Men det skal jo for fanden ikke være sådan at jeg kan tænke mig selv til at komme i tvivl om hvad jeg rent faktisk kan. For pokker! Og nu ER det jo ikke ligefrem Michelinstjernet kogekunst eller molekylær gastronomi jeg skal i gang med. Det er jo ret basic. Og lige ud ad landevejen.
Det er nok bare lige tilvænningen. Fordi der er så mange andre ting udover tilberedningen, som jeg skal klare. Selv. Uden Line-pigen.
Ja ja, jeg ved det godt. Selvfølgelig kan jeg. Og hvis jeg siger det ofte nok, ender jeg også med at tro på det. Det er jo for pokker ikke raketvidenskab.
Men lige nu skal jeg i bad. Fødder har været i strømpebuks i mange timer og tæer har traditionen tro gnavet sig ud og dermed efterladt så mange lufthuller, at lugten af ondskab siver op mod mine næsebor as we speak.
