tirsdag den 7. april 2015

Kære Dansk Arbejdsgiverforening

Kære Dansk Arbejdsgiverforening

Lad mig trykke jeres hånd og sige tillykke. Det er alligevel imponerende så autentisk et Hitlerskæg I har groet jer. Tæt, velvokset og gennemført.

I dagens aviser har man kunnet læse om de planer, som I tydeligvis må have nået til enighed om i en kæmpe brandert kort tid før I stak jeres hoved så langt op i jeres røv,  at I sikkert kan smage resterne af påskefrokosten. Nemlig planerne om at skære drastisk i de sociale ydelser.

Og mens I står der i modvinden og modtager tsunamier af kritik over jeres løsningsmodel på det danske velfærdssamfund, som onde tunger måske kunne fristes til at sammenligne med en ny udgave af Holocaust, må jeg bøje mig i støvet for jer. I har set lyset.

For hvad fanden skal vi bruge social intelligens og empati til i vore dage? I 1912 brugte de en glimrende model i udlandet, som jeg kan se, at I har ladet jer inspirere af. Da Titanic sank, sørgede man jo for at redde de vigtige og rige først. Og så kunne man jo vente til sidste time og se, hvor mange af 3. klasses passagerne der i bund og grund gad at arbejde for sagen og få sig møflet op på dækket og håbe på, at der var en flydende dør, som de kunne klamre sig til.

Clean cut! Skil fårene fra bukkene. Det kan man sgu lige så godt.

For hvad fanden ligner det også visse kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere at rende rundt og bilde sig selv ind, at de skal modtage behandling for deres psykiske lidelser? Dovne nasserøve, siger jeg bare.
Enhver ved, at arbeit mach frei og at lediggang er roden til alt ondt. Så det er da bare mere end rimeligt, at I straffer dem for deres manglende ressourcer og skærer dem i deres sociale ydelser. Så kan de sgu da mærke det, de nasserøve. Der er ikke noget, der motiverer folk mere til at komme i arbejde end at få forværret deres nuværende situation.
Snup deres penge, gør deres hverdag endnu mere sur, tving dem ud i alle de ledige stillinger, som landet bugner med. For vi ved jo de er der. Det er bare de skide klynkerøve til dagpengemodtagere, som ikke gider søge jobs, og som hellere vil miste deres forkortede dagpengeperiode.

Og der er jo ren bonus for de stærke. For kommunernes børne- og familieafdelinger får pludselig masser at lave. Måske endda så meget, at der oprettes nye stillinger? Der skal nok komme så meget røre i de små forhutlede hjem, at den syge kontanthjælpsmodtager ikke har overskud til at passe sine børn på en forsvarlig måde, fordi det økonomiske helvede (som de selvfølgelig helt selv er skyld i, fordi de er nogle svagpissere med vakkelvorne ressourcer), virker som en væltende dominobrik.

Og fogeden - uh, det bliver kronede dage, når skidtfolket ikke kan betale sine regninger.

Og tænk på alle de ledige lejligheder? Og sagsbehandlerne på kommunerne, som lige pludselig ser sig selv i farezonen for at blive sygemeldt pga. de voksende bunker på skrivebordet.
Det er en god måde at afprøve det kommunale væsen. Så kan man én gang for alle se, hvem der egner sig til faget og hvem der er robuste nok i psyken til at modstå desperate borgere, som i al deres sølle afmagt, tropper op på kommunerne og truer alt levende bag skrankerne.

Men I er jo slet ikke færdige der...

For så er der de autodidakte arbejdende mennesker. I véd, dem der er i fleksjob. Herregud altså. Skid da hul i, at de har knoklet sig gennem en masse afprøvninger og kommunal ydmygelse og udlevering af hele deres ynkelige liv til en masse mennesker. Det er sgu i orden, at de også skal straffes økonomisk. Hvad fanden bilder de dem egentlig også ind at rende rundt og bilde dem selv ind, at de tilhører det arbejde folk?

Og jeres gavesæk fortsætter til min store glæde. For jeg kan læse mig frem til, at I også vil svinge pisken over førtidspensionisterne. Og det manglede da også bare.
Hvad fanden ligner det, at Peter render rundt og nyder livet som førtidspensionist med den ptsd, som han ragede til sig, da han var udsendt i krigen i Jugoslavien?
Og at Gerda bare rager penge til sig, bare fordi hun mangler begge ben og synet på højre øje, som følge af den sukkersyge, som hun sikkert har ædt sig til?
Jeg har sgu da set en video på Facebook med en mand, som manglede begge ben og begge arme. Og han kunne da stadig slå kolbøtter og løbe maraton? Så det er da bare mere end rimeligt, at I mener, at førtidspensionisterne skal have 4000,- mindre om måneden.

Så kære Dansk Arbejdsgiverforening; rock on! Det er på tide, at vi får renset landet!


P.S
Jeg læste et læsertips i Ugebladet Hjemmet mod hæmorider. Man skal stoppe et fed hvidløg op i røven.
I jeres tilfælde ville jeg nok tage en håndfuld.

1 kommentar:

  1. Hvis man er lidt (meget) sortseer og pessimistisk, kunne man mistænke, at de ligefrem håber på, at der forsvinder nogle førtidspensionister, fordi de går totalt ned psykisk over at skulle leve for så lidt/ikke kan få det til at løbe rundt og i skal øvrigt igennem hele afklaringsmøllen igen med risiko for at få pensionen taget fra dem, så de tager turen ud fra en bro eller foran et tog :| Så er der da den udgift mindre!

    (Jeg tror nu ikke, at det er sådan, de tænker, men det kan være konsekvensen for nogen, det er jeg sikker på).

    SvarSlet