Vi spoler lige tilbage...
I går da jeg lå og var doven på sofaen, ville nussedyret lege. Så det gjorde vi. Jeg kastede hans bamse, han hentede den og landede på mit hoved, jeg kastede bamsen, han hentede den og landede på mit hoved, jeg kastede bamsen, han hentede den og landede på mit hoved, og sådan fortsatte vi til jeg blev træt af legen.
Så jeg gemte bamsen under tæppet og så gik han amok.
Det morede jeg mig meget med.
Tilbage til i dag:
Jeg lå på sofaen og ventede på maden blev færdig. Kommenterede lidt på en debat om HKH Gultand d. II af Danmark og hendes reaktion på at blive kaldt "du". (Så ved man bare man lever i et fredeligt land, når det kan optage landets borgere så hysterisk meget). Og bag mig i sofaen (jeg lå på siden med tæppet over mig) moslede hunden rundt.
Og så fik jeg luft i maven. Og gav efter. Og ud kom en vindstyrke på 18 m/sek. med et tilhørende brag.
Og så blev hunden stille. I nogle sekunder. Hvorefter den gik fuldstændig amok og begyndte at stå og kradse på min røv med begge forpoter.
Hvorefter den gik omkuld. As we speak (or type) ligger han på siden på gulvet i den anden ende af stuen - mast op mod fodlisten - og sover en dyb søvn.
Jeg er et meget klamt menneske.
