lørdag den 9. marts 2013

Gråstænkt, for helvede...

Nå, så sidder vi og spiser. Og Gråstænkts yngste udtaler: "Far, du har altid sagt, at vi skal smage på maden, før vi siger om vi kan lide det".


??



Det var benzin på mit bål. Kom til at udbryde et " Dobbeltmoral". Og så blev G. irriteret på mig. Og nok også lidt sur. Sagde i hvert fald, at jeg var konfliktsøgende.
Men for helvede...manden vil ikke engang smage pesto. Og han ved ikke hvad det er, eller hvad det indeholder. Vil i øvrigt heller ikke m. mig på kulinarisk rejse rundt i verden. Kun hvis der er en Mc Donalds i nærheden.
Nå, men jeg kom til at grine. Og, ok...indrømmet, blev måske også lidt hyæneagtig og triumferende...men for fanden...man kan sgu da ikke opdrage sine børn til noget, som man ikke selv vil.
Kom jeg til at sige...

Så tøffede han i køkkenet. Og mig efter ham. M. hjemmekomponeret sang til lejligheden. Som en pisseirriterende flue, der bare ikke fatter en hentydning.
Og så slog G. tilbage. Var faktisk tæt på, at han trak vejret gennem næseborene og lavede en "Wax on, wax off"...Kiggede iskoldt på mig, og så faldt dommen:

"Du er en ballademager".




Og så var det vist tid til at fortrække til trappen m. en cigaret. Kunne jeg fornemme. Min tilstedeværelse var bestemt ikke velkommen.
Tror heller ikke jeg ville kunne magte at få en reprimande af ham. Eller komme i skammekrogen.

Overvejer dog at liste et par daler ned i hans portemonnæ. Som undskyldning.