tirsdag den 11. november 2014

R.I.P Kenwood

Har bagt pebernødder. Og hjernen slog fra. Så jeg gangede opskriften op med fire og drønede alle ingredienserne i Mr. Kenwood.

Og glemte lidt om den, fordi jeg faldt i snak med Uglen.

Og så ramte en sær lugt mine næsebor...Drejede hovedet og så min stakkels maskine stå og røre og røre og røre, mens der steg en fæl røg op fra panden og baghovedet af den.

Altså...den kan stadig køre...? Spørgsmålet er, om den er brændt af og bare tager de sidste omdrejninger, eller om det bare var fordi jeg kørte den varm?
Håber på det sidste. Kan sgu da ikke undvære den.

Dagens nedtur:
Har dog muligvis nok overdrevet en anelse, da jeg smurte kroppen ind i hårfjerningscreme. Jeg har arealer på kroppen, som ligner noget, der er blevet lukket nøgen ind til 36 gale hankatte med meget skarpe kløer.

Dagens optur:
Har ikke hørt mere fra Hr. Fritzl Snitzl. (Selv en tysker kan bakke ud af kampen. Imponerende).

Dagens optur II:
Var på det lokale gymnasium i dag og vadede gennem kantinen. Kæft, hvor er jeg glad for, at jeg er voksen og ikke skal være der. Undskyld mig skide meget, men hvor er der mange tøjter sådan et sted. Der er fandeme kvindelige arbejdere i Red Light District, der ville løfte en pegefinger af deres påklædning.
Kunne ligesom sagtens godt forudsige, hvilken ende af kantinen jeg ville høre hjemme i.

Dagens optur III:
Bwahaha! Facebook-stalken giver så meget pote. Fik tilsendt et link til en eks og dennes kæreste, som har fået taget...ja, hvad fanden skal jeg kalde det...? "Vi-får-taget-parbilleder-og-er-bare-helt-gakkelak-sjove".
Hold nu kæft,. hvor er det sjovt! Der er ridetur på ryg, der er skålen med tomme champagneglas, der er det hele. I en fantastisk kombination af Søndre Vissen forsamlingshus/Ude & Hjemme. Jeg elsker det. Og jeg elsker Facebook!

Dagens forventning:
At skride under dynen sammen med Netflix.

Dagens kys:
Til yndlings-R. Bare fordi.

Dagens bommert:
Meljævner eksploderede under omrystning.

Dagens tak:
Til Dime. (Jæs...dæknavn). Fordi han har så brede empatiske skuldre.

Dagens efterlysning:
Køkkenmaskine købes. Gerne brugt - men i god stand. Kenwood foretrækkes. Ellers KitchenAid.

Dagens billede:
Pebernødder! It's the most wonderful time of the year!