fredag den 23. august 2013

Ohh well...

Er da nok kandidat til titlen som verdens værste mor. Pga. møde m. G. i dag, endte jeg m. at sidde og tude ned i aftensmaden. Flot Rødhætte! Virkelig flot.
Og som om jeg ikke havde fået grædt nok tidligere. Satte mig på trappen og græd, efter han gik. Fordi jeg bare sad m. følelsen af at være et virkelig usselt menneske. Har jo aldrig haft intentionen om at såre nogen. Aldrig. Men alligevel lykkedes det mig undervejs i forholdet.
Så nu gnaver den dårlige samvittighed gennem mit hjerte m. sløve tænder. Og det gør groft sagt skide ondt. 

Dumme Rødhætte. 

Gik efterfølgende ud for at handle, og syntes ellers bestemt, at jeg havde fået styr på ansigt inden.

Det havde jeg så ikke. Havde sådan set stor mascaraklat og striber siddende under hagen og på brystkassen. Opdagede jeg, da jeg kom hjem...

Lortelortspassermøg. Og så kom posten ikke engang som lovet m. mine parfumer. Lå ellers næsten på lur bag ruderne, og nidstirrede det stakkels postbud. Overvejede at klæde mig ud som postkasse, så jeg kunne tage postbuddet på fersk gerning, hvis jeg spottede min pakke på cyklen, og hvis han bare ikke gad aflevere den. 
Men har skiftet taktik, når jeg handler på nettet. Sætter simpelthen leveringsadressen til firmaadressen. Så kan postbuddet nemlig ikke komme og påstå, at der ikke var nogen hjemme. (HA!)
Fungerer fint. Fik leveret kasse m. hårprodukter i dag.

Har brug for de parfumer. Virkelig. Ikke at jeg som sådan mangler nogen. (Årets underdrivelse). Men jeg elsker dem. Kan ikke få for mange af dem. Elsker duftene. Flakonerne. Åhh, flakonerne <3


Skal hygge m. veninde næste lørdag. M. Malibu. Så satser meget på, at de to kjoler jeg bestilte i forgårs, når at komme. Sammen m. parfumerne. Glæder mig til at være fin. At have håret løst. At have krøllerne fremme. Brysterne oppe i ny kjole. Fine sko. Velduftende. Glad. Fin make-up. 
Det bliver bare hende og mig. Og god musik. Og drinks. Og lækre kolde fadøl på skummelt værtshus inde i byen. Og masser af latter. 
Gud hvor jeg glæder mig. (Og håber på, at hun får fat i en barnepige).


Nå, men...gad egentlig godt at marinere mig i et par glas rødvin lige nu. Vælger i stedet sofaen, noget frugtsalat og en film. Skal arbejde i morgen. Sådan ca. 10-11 timer. Så skal nok bare holde alkoholen ude af kroppen. Og til gengæld give den så meget gas næste weekend. 

Hun skal sgu finde en barnepige! Kan jeg mærke.