onsdag den 24. september 2014

Uh uh - jul



Der er tre måneder til juleaften i dag! (Og teenagerne skal være hos deres far juleaften i år. Crap! Derfor skal der jules maks i dagene op til).

Ikke et sekund for tidligt at begynde at tænke på ønskesedler.




¤ Pæne ben.
¤ Den obligatoriske pejs.
¤ En bil. Bare en lille en. Kan sagtens "nøjes" med en Pegeout 107. Eller en Beetle.
¤ Pænere kurver på oversigten på netbank.
¤ En mobil der ikke spasser ud i elektroniske epileptiske anfald.
¤ Hvide lofter.
¤ Nyt glas i de franske døre. (Hvem helvede opfandt røgfarvet glas og tænkte, at det var flot?)
¤ At udlejer giver lov til at jeg får en kat. Og til at jeg hvidmaler mine trægulve.
¤ Rullegardin på badeværelset. De matterede ruder skjuler intet. (I-N-T-E-T) Vil vædde med at naboerne har frit udsyn til hudfarvet udgnidret Barbapapa.
¤ En el-cykel. (Så vidt er det kommet).
¤ Voksbehandling af ben og brasiliansk. I fuld narkose.
¤ Tryghed i hjertet.
¤ Opklaring af tånegles oprindelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar