onsdag den 24. september 2014

Jeg har fået webcam på badeværelset



Mrm....




It's all about the headlines :-) (Og gud forbyde det da. Med live streaming fra badeværelset).




Jeg har valgt at holde fri på den helt rigtige dag. Gråvejr og regnvejr, det indbyder til Frasier marathon på Netflix. Med masser af kaffe. Og stearinlys. Og fødderne begravet i lammeskindet.Og pludselig vågnede jeg ved en sær lyd. Som var mig selv der snorkede. Åbenbart med så stor en intensitet, at jeg kunne grave et stykke fnuller fra tæppet ud af min mund.

Har kun været ude ganske kort. Med skraldet. Og kan ved tilbagegangen til hytten konkludere, at jeg glæder mig rigtig meget til at få løn. For udover en sindssyg el-regning der skal betales, skal jeg vist i den grad have købt noget tøj.
Er stadig fed og alt det der. Hvilket der stadig er narhoveder, der synes de gerne vil gøre mig opmærksom på. (Men jeg er en sød fed en af slagsen...Nå! Noget pænere end stankelbenet i nabolaget, som har scoret ham den lækre singlemand. Ej men seriøst...Helloooo Tranny) Og folk med sådanne kommentarer er bare tilbagestående på det sociale plan. Jeg ved godt hvad der er værst.).

Dog er der forsvundet lidt af polstringen, hvilket betyder at visse beklædningsdele er for store.
Har smækket mig selv i klemme i døren flere gange, fordi kjole er blevet for lang og nærmest har fået slæb. Og i dag faldt jeg så direkte ind i entréen, fordi jeg trådte i mine bukser på vej op ad trappen.

Så det glæder jeg mig til.

Not much to tell. Føler at jeg har fået stressen lidt på afstand, men dog ikke mere, end at jeg stadig er på vagt og føler mig som et skranteøg. Er i hvert fald ret sensitiv på følelsesfronten. Men forsøger at passe på mig selv. Og forsøger at skabe lidt liv ved at omgive mig med humor og positive mennesker. Og her må dagens tak gå til ny kollega, som har en helt speciel evne til at gøre stemingen god og til at få latteren med på arbejde.
Kæmper stadig med tanken om overvejelser, hvilket ikke er skide kompatibelt med mit tryghedsnarkoman-gen. Er desuden dagligt i dialog med hjertet og fornuften på samme tid. Er for fanden 39 år. Bliver nødt til at stoppe med at lade hjertet have så stor indflydelse, at det efterlader mig som den dumme. Man skal sgu da aldrig gå hen og forelske sig i nogen, som man for det første aldrig tør erkende det til - og da slet heller ikke til nogen, som elsker kirsebær og som ser mig som en lidt for moden og jordslået blomme.

Det er bare noget møg. Ikke? Forelsker mig sjældent. Har ved gud haft mine flings og flirts, men det er edderpokkerme ganske få, som får lov at krybe ind under huden på mig.
Og når det endelig sker, så vælger hjertet selvfølgelig ikke dem, som synes jeg er helt vidunderlig.
Har afvist gammel flamme, som også havde antennerne ude, da jeg var sammen med G. Men ham kan jeg selvfølgelig ikke falde for. Det er jo logisk. Hvorfor forelske sig i en, der er forelsket i mig? Giver ingen mening. Ingen grund til at vælge det ukomplicerede. Nope. Det er da langt bedre at falde for det umulige.

Mit hjerte er åbenbart lidt emo.


Nå, fuck det. *Indsæt Gloria Gaynors "I will survive" i baggrunden*. 




Tingene kunne værre værre. Jeg kunne være i et kedeligt forhold. Jeg kunne have skedesvamp. Jeg kunne have barberet mine øjenbryn af i et anfald af kedsomhed og tegnet Benneweis-attrapper med sprittusch. Jeg kunne have en klam sofa i grå og lilla farver og et ditto marmor sofabord.

Nå - dagens billeder:











Ville I være bange, hvis I blev hjemsøgt af et spøgelse med briller? Bare en tanke?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar