torsdag den 21. august 2014

Morgenhjertesuk

Når man nu skal møde sent pga. lukkevagt, så har man jo masser af tid til at drikke morgenkaffe og scrolle Facebook igennem.

Og så ser man, at veninde har uploadet 100+ billeder fra sit nylige bryllup. Og man (bliver åbenbart ved med at omtale sig selv selv i træls intetkøn) starter med at smile. Og sukke. Og smile og sukke over al den lykke og kærlighed. Og så rammer håbløsheden, og følelsesdronningen vælger så også at vågne og sparke til samtlige sider af hjertet og brøle:

"Du bliver aaaaaaaaldrig gift".





Det kræver jo for fanden, at jeg først skal finde manden. Og tro mig; det er edderrøvme ikke så ligetil! For når man lurer rundt omkring på datingsider og apps. tegner der sig et tydeligt billede af trenden pt:

Det er åbenbart voldsomt populært, at mændene skal fremstille dem selv med utallige billeder af hvor aktive de er. Og dem matcher jeg ikke ligefrem med.
Resten er bonderøve. Med klamt overskæg, grimme briller i 70'er style, og virkelig grim boligindretning.




Hvor er profilbillederne af mænd der sidder i sofaen og smiler afslappet med et glas vin? Der står og laver mad? Der nusser en kat eller en hund. (Og IKKE en klam slange, rotte eller edderkop). Der står i almindeligt tøj og ikke i stramsiddende cykeldragt/våddragt/løbebukser?

Jeg vil sgu da bare gerne læse en profiltekst i stil med denne:

- Jeg er ikke 100% inaktiv. Gåture er fantastiske, men skal vi ikke holde det på et tempo, som holder lungerne på deres plads? 

- Sofahygge med rødvin er lige mig. 

- Jeg elsker at se film!

- Og lave mad. (Og er ikke bange for take-out). Jeg er desuden ikke kræsen. 

- Det betyder ikke en skid, at du har appelsinhud og deller. Jeg er selv en voksen mand med patina, og leder ikke efter en photoshoppet kvinde eller en kvinde der lige er trådt ud af teenageårerne.

- Men HVIS du gerne vil tabe dig, støtter jeg dig selvfølgelig. Du må bare ikke blive fanatisk. 

- Jeg har ikke sixpack. 

- Jeg er den diametrale modsætning af din eks. Dvs. jeg er ikke kedelig og gammeldags.

- Jeg er en blød mand. Både fysisk og mentalt. Men ikke så blød mentalt, at jeg ikke er en mand, som uden problemer tager det jeg vil have. I sengen". 

- Jeg er småskør. Og jeg har humor. 

- Jeg kan sammensætte sætninger og leger gerne med ord. 

- Jeg glor ikke uhæmmet på andre kvinder. I hvert fald ikke når du er til stede. Det er respektløst overfor dig, at jeg får elastiske nakkemuskler. 

- Jeg kan rumme dig. 






Suk og dobbeltsuk.






1 kommentar:

  1. Ansøger hermed om tilladelse til at tyvstjæle profiltekst til min imaginære datingprofil?

    SvarSlet