torsdag den 12. juni 2014

Morgenstund har guld i mund

Christ...

Havde verdens bedste drøm. Og lige da den peakede - sekundet før alt det gode skulle ske - kimede vækkeuret.
Overvejede at snooze, men ved også bare, at det så godt som aldrig gør mig mere frisk.

Så jeg stod op.

Og gik i bad. Og fjernede mascara fra i går. Og rensede hud. Og lagde make-up. Og satte hår. Og tog det ned igen, fordi jeg lignede noget fra Muppet Show. Satte det igen - og accepterede at i dag skal være dagen, hvor jeg ligner noget fra Fragglerne. På issen.

Tog et stort krus kaffe med ud på terrandaen i morgensolen. Nussede katten. Drak resten af kaffen, som var så stærk, at jeg kunne lugte lyde.
Og fik pludselig en bange anelse...Om vagtplanen. Som jeg (of course) ikke har taget en kopi af med hjem.


En sms til chefen bekræftede mine bange anelser: Jeg skal først møde kl. 14:00.




Seneste optur:
Sundhedssøns 12-tal i mundtlig kristendom. (Ved ikke helt hvor han har det fra...? Men mor er stolt! Også selv om han på Facebook nægter kendskab til, hvordan han er blevet så klog. Tak. Af hjertet).

Seneste nedtur:
Gjorde en skrækkelig opdagelse, da jeg skulle vaske tøj. Bag på min kjole, som jeg havde på på arbejde i forgårs, var der på røven en kæmpe hvid klistret plamage. Mel. Som har været i kontakt med noget vådt.
Hvilket sådan set betyder, at jeg har travet gennem byen/offentligheden med klæbrig melrøv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar