mandag den 11. juni 2012

Gul og Gratis aka. Gul og Grotesk.

For helvede...så lurer man inde på Gul og Gratis, internettets losseplads, og selvfølgelig skal jeg da snage og krumme tæer over kontaktannoncerne.
Kunne folk for pokker da ikke bare tage sig lidt sammen, hvis de absolut skal sælge deres krop?
Prøv at se denne her mand. Hvad sker der lige for ham? For det første: Hvad hulan er det for et profilbillede? Med en potte indblandet. Og hvad sker der for hans underlivsbillede? Der er da vist blevet stretchet lidt.





Og så er der hende her, som er frisk på z'erne i knusene.
Jesus...! Hvad sker der for den gang volapyk hun har nedfældet? Og så hendes "jeg sender ikke billeder, hverken her eller på min mobil".
Nej snuske, du uploader dem kun til Gul og Grotesk.
Og er det i øvrigt landbrugsmaskiner der er på sengetøjet til højre?





Det er et slaraffenland af dårlig smag derinde. Folk tror de har guld til salg. Se blot denne fikse sofa og ikke mindst prisen. Regner de virkelig med at få solgt det lort? Det er da muligt, at de gav 8300,- for skidtet tilbage i 1983 hos Hansen Møbler, men indse dog realiteterne og sælg skidtet til afhentningspris.





Og til slut er der denne gyselige termokande, som med garanti har patina i form af 28 års gamle kaffeaflejringer på indersiden, efter alt for mange sæsoner i forteltet på campingpladsen.
Hvorfor sætter man sådan noget til salg? Jeg undrer mig virkelig. Smid dog skidtet ud.
Er forresten vild med salgsteksten, hvor der hersker forvirring omkring om der er tale om en termokande eller flere. Og så ER det da en smart alt-i-en-sag, som kan rumme både 2 liter OG evt. også porto.
Vild med det! Måske man skulle slå til og samtidig høre sælger, om de har farvekoden på den friske maling som væggen har.





Nu går jeg simpelthen ind og ser en film. Kan I have en forrygende aften.