I dag gider jeg ikke lave en skid. Jeg vil bare slappe af - blev til:
Oprydning, rengøring, bagning af cookies, boller og hindbærsnitter.
Giver jo faktisk ikke mening. Og nej, jeg er ikke som visse spader med selvpromoveringsliderlighed på Facebook, som lige laver en overskudsopdatering i stil med: "Så blev der sørme lige gjort hovedrent, vasket tøj, bagt 87 boller, 33 hindbærsnitter og 21 cookies. Så nu vil jeg da tillade mig at slappe af med at ordne haven og rense tagrender. Pyhhhh".
For jeg er jo ikke sej. Eller overskudsagtig. Jeg er i bund og grund bare snotdum, at jeg ikke lytter til min krop og tillader mig selv en hviledag.
Men for fanden...har været en lousy mor denne uge, som har serveret crappy hurtigmad og gået tidligt i seng fordi det eneste selskab jeg har orket, har været Frasier.
Og nu har jeg jo været en dumhætte og lavet dejen til det hele, så nu kører jeg den igennem og slapper i stedet totalt af i morgen.
Nej, vi skal ikke bestille pizza til aftensmad. Det er alt for dyrt. Vi laver det selv - blev til:
En tur i Super Best med glemt huskeseddel, manglende tilstedeværelse af fornuft og rationel tankegang.
Arrrmen, vi bager ja lige ovenstående, og så laver vi altså hjemmelavet pizza til aften.
700,- kr. Bare på beløbet, tak.
Kunne jo for fanden have bestilt pizza til 200,- kr. Og købt kagerne hos bageren og i hvert fald have sparet mindst 300,- kr.
Men på den anden side, så er det sgu hyggeligt. Og bedre. Og jeg er lidt af en madsnob, må jeg sgu indrømme. Ikke, at jeg ikke selv kan kværme billige e-numre. Men jeg er sgu imod papmadsmentaliteten, som er skyld i, at tusinde af unge mennesker fandeme ikke aner, hvordan hjemmelavet mad smager, fordi mor og far har det bedst med "tilsæt kun 300 gram kød og 2½ dl. vand" konceptet.