fredag den 6. december 2013

Min bedstemor - Verdens dejligste kvinde

Som desværre ikke er her mere. Hvilket nok også ville være for meget at forlange. Nøgternt set. Hun nåede at fylde 100 år, inden hun døde for knap to år siden.
Men det betyder ikke at hun ikke er savnet. Hver dag. Der er bare nogen mennesker, som efterlader så mange fodspor i ens hjerte, at aftrykket altid vil være der og kunne mærkes.

Bedste. Hun var skøn. Hun var elskelig, oprigtig, ærlig og uden sammenligning et af de smukkeste mennesker jeg har kendt. Hun satte altid andres lykke før sin egen. Havde altid overskud til alle hun elskede. Og hvis hun havde vundet i Lotto, ville hun stadig have haft lige så lidt på bankbogen som tidligere, for hun ville have givet samtlige penge væk.

Og som en bonus, så var hun fantastisk morsom og ligefrem. Aldrig på en træls nedladende måde, bare ligefrem.
Som f.eks. den juleaften, da min bror og hans kone og jeg sad og talte om en overfladisk bekendt, som vist havde smidt konen ud, fordi han havde forelsket sig i sin mandlige elev. Det diskuterede vi sagte ved bordet, men dejlige bedstemor på knap 100 år, havde hørelsen med og spurgte: "Sig mig engang. (På jysk: Sæj mæ engang) Hvordan foregår det når de skal være sammen?"
Min bror sagde til hende, at det kunne han lige forklare hende senere. Så bedste tyggede videre, men var tydeligvis meget eftertænksom. Og et godt stykke tid senere, efter vores samtale var overstået, lagde hun pludselig bestikket fra sig, lænede sig lidt tilbage og sagde: "Vil det sige, at de var røvpulere?"

Årh, hvor jeg da elskede hende forbandet højt.

Og jeg kommer så tit til at tænke på dengang hun bestemte sig for at få en undulat. Mine forældre kørte ned til dyrehandleren og købte fugl og bur og hele pivtøjet. Og Bedste var glad for sin nye fugl, som straks blev døbt Putte.
Men glæden varede kort. For allerede om aftenen, ringede telefonen hos mine forældre. Da min mor tog røret, blæste der en larm ud af det. Lyden af et tv der var fyret op på maks volume, en fugl der pippede hysterisk og bedstemor der rasede over, at hun intet kunne høre i fjernsynet pga. fuglen.
Min mor forsøgte at forklare, at sådan var undulater. Jo højere lyden var, jo højere ville de skræppe og pippe. Men Bedste havde fået nok. For som hun sagde: "Sådan en fouwl (fugl) skal ikke komme og bestemme over mig".

Så Putte blev leveret tilbage, og erstattet med nogle Zebrafinker, som til gengæld blev en succes.


Gud, hvor jeg savner hende. Verden burde være proppet med mennesker som hende.