onsdag den 25. juni 2014

Kunden har altid ret

I hvert fald udadtil.

Kunne aldrig drømme om at give andet end en smilende betjening. Og i 90% af tilfældene er smilet også oprigtigt. Men så er der de sidste 10%, hvor man når at køre dem gennem kødhakkeren mindst 31 gange, inden man er færdig med at betjene dem.



Men okay okay OKAY! I dag var det ikke kunderne, som sådan der var et problem. (Med undtagelse af den højrøvede kost med et seriøst problem med at tale pænt til folk). Det var vist nærmere mig. Og min lunte. Som var alt alt for kort.


Talte nærmest ud gennem et totalt sammenklappet tandsæt og har smilet så falsk, at mine tandhalse nok ikke bliver fugtige igen før engang i morgen eftermiddag.

Og så kommer man hjem...Til et hjem der stinker ad helvede til. Tror det var affaldsposen jeg glemte i morges, som havde torskerogn, markrel og andre klamme ting fra havbunden i sig. Tror det. Håber det. Men har kravlet rundt på alle fire - nærmest med tårer i øjnene pga. frygten for at finde noget der engang var levende - og sniffet. Højt og lavt. Fugl og fisk.
Fandt ikke noget. Tror også stanken er ved at daffe af. Håber jeg. Ellers er det vel bare mine næsebor der har valgt at lukke af.
Hvorfor fanden har teenagerne ikke båret skraldet ud? Eller som det mindste bare åbnet vinduerne og lukket lidt frisk luft ind?
Har overvejet at spørge Sundhedssøn, men han virker til at være gnaven. Og med min korte lunte, kan det ikke ende godt med en konfrontation.

Intet toiletpapir. Great. Der var sgu da to ruller i morges!? Måtte bruge kleenex og sorte servietter. Hvor meget skider de, mens jeg er på arbejde?

Og nu dimissionsfest på Sundhedssøns skole. Og så hjem for at sove. Og på arbejde i morgen. Og hjem og til Uglens dimissionsfest. Og så hjem at sove. Og så arbejde. Og så er det weekend. Og jeg skal sove så skide længe, at jeg får liggesår og kroniske pudemærker.


Jeg er træt. Og vil gerne duskes/nusse/aes/krammes. Men jeg glæder mig til i aften. Både til hygge på skolen, men også at smide tøjet og bh'en og kravle langt under min dyne.