søndag den 2. marts 2014

Jamen, skyd mig da bare...

Aner ikke om det er rygestoppet eller om jeg er blevet smittet med noget af den virus, som har floreret på arbejdet. Men har det i hvert fald af røv.
Næse kan ikke finde ud af, om den vil være snottet eller ej. Den generelle tilstand er egentlig bare bleh - toppet med kvalme og hovedpine.
Har sovet af helvede til og savner at ryge!

Og så går man online, og falder over en latterlig liste over hvad der tiltrækker mænd.

 Langt hår og hår-farven på kvinden er en af mænds store passioner, hvor blondinen naturligvis er den mest berømte. (Ja, selvfølgelig vinder blondinen. Igen igen igen. Sker der snart fornyelse på det punkt, eller hvad?)

 Ryggen (bar) (Glem det.)

 Læber (fyldige – også omtalt som BJ-læber) (Her kan jeg godt snige mig ind med lidt god vilje)

 Maven (Tager du pis på mig?)

 Fødder (Det gør du åbenbart!)

 Et smil (Nå ja...jeg smiler da ret ofte).

 Ben (Forget it, har landmandsben).

 Øjne (I'm in!!!)

 Røven (I'm out!)

 Brysterne (And she's back again...sådan da.)


På Ugens Rapport aka. Ekstra Bladet, stod der så ydermere, at mænd foretrækker yngre kvinder. Ja, faktisk så unge, at de nærmest stadig ligger i pige-kategorien og ikke kvinde-kategorien. Og dét lagt sammen med ovenstående, lyder ikke lovende.

En uhyggelig pæn mand har inviteret mig ud på date. Og jeg er smigret. For han ser fandeme godt ud! Kvalmende godt ud.
Men det er så åbenbart på det punkt, at jeg adskiller mig fra mange mænd. (Ja, jeg er bitter i dag. Det går over igen, når abstinenserne lægger sig). For det er uendelig ligegyldigt med udseendet for mig, hvis manden ikke tænder mig mentalt. (Modsat nogle mænd, som tydeligvis flytter sine præferencer efter hvor lækker pigebarnet er)
Og det gør den pæne mand ikke. For selv om jeg kan falde i slibrig svime over hans udseende, så siger han mig intet.
Han er alt for poleret. Han er alt for stille. Han er alt for korrekt. Han får mig ikke til at grine sådan helt nede fra maven. Jeg slapper ikke af i hans selskab, hvilket gør mig stiv og kejtet og ubehagelig tilpas. Som om ens bukser strammer hele tiden, og man derfor suger maven inde for at lette det hele.
Og selv om han så faktisk IKKE foretrækker et ungt trofæ med de perfekte forpulede mål, så opvejer det bare ikke alt det andet. Og derfor er det nytteløst at sige ja til en date med ham.  Jeg gider ikke.

Så det er tilbage til spinsterhood. Hvilket er glimrende. Hellere det, end at gå på en date, som man véd er spild af tid. Og hellere dét, end at være nogens "på trods af". Jeg vil være nogens "på grund af".




Og jeg vil have en cigaret! Dampcigaretten giver mig kvalme. Og dækker jo ligesom ikke andet end placebo. Indtil jeg kommer i tanke om, at det kun er placebo.