tirsdag den 26. november 2013

Hvem har nakket Rødhætte?

Og vil vedkommende venligst levere hende tilbage?

Kender I følelsen? At man ikke helt kan finde ud af om man er paranoid, eller om noget bare er galt? At der er en form for stilhed før storm? Og så snart den følelse rammer en, bliver man for alvor paranoid.

Og skide usikker.

Nå, glem det. Kan alligevel ikke forklare det. Er bare i et gnnff-humør. Sådan...bleh...
Skal vist bare have et langt varmt bad, og forsøge at slå tankevirksomheden fra.

Snupper lige en "beskeder til unavngiven person" kavalkade.

- Æv...bare æv. Gør mig sgu oprigtig ked af det, at jeg føler jeg skal konkurrere hele tiden. Jeg kan ikke sådan noget.
Det burde ikke være sådan. (Indsæt trist smiley).

- Når der er grønt lys, betyder det, at du skal køre. Store fede snotnar.

- Hvorfor skal du have så pæne ben. Føler mig fandeme som en Teletubbie.

- Hvad fanden nytter det, at du rækker armen ud, inden du svinger cyklen over vejen, når du hverken har lys eller reflekser på?

- Grøn pil betyder, at du må og skal køre! Spasser. Og tak fordi du blokerede trafikken, fordi du enten er ekstrem bælgøjet eller bare trafikmongol.

- Nej. Jeg er ikke interesseret. Overhovedet. Fang nu en hentydning. Du har flere kvindelige hormoner end mig. Og nej, det tiltrækker mig ikke, at du giver mig ret i alt.
Og jeg kan ikke lade være med at fokusere på din virkelig store næse og alt for tynde hals og krop.
Kæft en tud altså...Ligner en klump modellervoks.

- Nej! Du er ikke tyk! Og det ved du også udmærket godt. Kost. Du fisker bare efter komplimenter. Det er helt normalt at maveskindet folder, når du sidder ned. Det kaldes hud. I guder...gider du da lige klappe i. Gid du vågner med 14 kvadratmeter appelsinhud i morgen.

- Er du egentlig overhovedet klar over, hvor fuldstændig fantastisk dejligt et menneske du er?
(Kan heldigvis rettes mod flere personer)