søndag den 20. oktober 2013

Zzzzzzzøndag

Efter noget, som faktisk kan betegnes som en gennemført skøn dag i går, gik jeg omkuld og har sovet helt ekstremt tungt. Og drømt om, at et stormvejr ramte byen, som var så voldsomt, at bilerne blev kylet op i luften og kylet gennem bygninger. Det mest foruroligende var dog, da en Barbiebil i voksenstørrelse faldt ned fra himlen på gågaden, og hvor jeg bare trådte hen over de menneskerester, som folk gik og skrabte op med skovle.

Nå, men vågnede til lyden af regn mod vinduet og følelsen af at blive krammet over hele kroppen af den varme knitrende dyne. Plus noget der minder om et hold i lænden og venstre næsebor, der er fyldt af snot.
Total sær følelse. Elendighed og velvære på én gang.
Så har møflet mig rundt i sengen med intet mindre end fem puder i ryggen, og har givet mig selv lov til at holde formiddag her.
Havde egentlig planlagt eftermiddagen med, men eftersom der kun er en halv rulle toiletpapir tilbage, kan jeg ligesom fornemme, at jeg er nødt til at forlade matriklen senere i dag, og får hentet noget mere.

Under en Googlesøgning, poppede dette frem:

"I 1935 så en længe ventet opfindelse dagens lys: det splintfri toiletpapir"

Splintfri? SPLINTFRI?

Nå...snupper lige en plus & minus liste:

Plus:
- Lun nærgående dyne med indlagt knitrelyd.
- Regn mod ruden. Ja tak!
- Kreativiteten peakede på job i går.
- Skar mig kun én gang.
- Vi har Disney plaster på jobbet.
- Det er snart november. Og november = man må godt snige lidt julepynt ind.
- Er faktisk ret velsignet med de mennesker jeg har i mit liv.
- Kom til at kigge på vagtplan. Har fri i morgen. (Eller rettere; boss kiggede på den og mindede mig om det. Er dårlig til selv at huske det, hvilket resulterer i, at jeg har for vane at møde ind på mine fridage).

Minus:
- Har virkelig ondt i lænden.
- Nu kun en kvart rulle toiletpapir tilbage.
- Har brugt alt for mange penge på Candy Crush. (For helvede, alle jeg kender er i level 200+, og de påstår, at de aldrig har brugt penge? Hvordan gør de?)
- Mine tæer er ikke menneskelige. De gnaver sig ud gennem samtlige strømpebukser. Er efterhånden ved at være dyrt.
- Har været hytten rundt for at finde gerningssted. Her lugter af hankattepis. Uanset hvor jeg gik hen, stank der.


Det var så min sove t-shirt, der havde udviklet den stank under armene. Hvad fanden sker der for visse stoffer? Hvorfor er der bare bestemte stoftyper, som udvikler sådan en stank? Og nej, er ikke min sved. For jeg har ætset huden væk under armene med en hidsig roll-on, der lukker svedporene.  (Lige efter fødder, er armsved noget af det klammeste jeg ved).



Slutter lige af med dette billede, som jeg tog i går. Gud, hvor jeg da elsker efteråret!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar