torsdag den 28. juli 2016

Et greb i mandens skridt og fedt på dåsen

Det kører ikke rigtig for mig disse dage. Det er lidt som om kroppen er startet i fejlsikret tilstand efter ferien. De vigtigste funktioner er der, men resten kører sådan lidt kluntet. Af nævneværdige ting, kan jeg fortælle:

- Da jeg slog den største skid i køen i supermarkedet. Helt ufrivilligt. Jeg ville bare lige hoste lidt kriller væk og endnu engang må jeg jo sande, at ringmuskel ikke kan holde til det samme pres mere, som før i tiden.
Og det er jo slet ikke pinligt at aflevere sådan en omvendt bøvs.

- Da jeg gik i mine egne tanker (også i supermarkedet) og af grunde jeg ikke kender, skiftede vejbane med svingende håndled i venstre side og gik direkte ud foran en mand. Det er hvad det er. Sådan går det, når man ikke orienterer sig. Men desværre passede sammenstødet lige med, at min venstre hånd landede direkte i skridtet på ham. Og jo, jeg kunne mærke anatomien. Jeg fik simpelthen nærmest krammet en fremmed mands skræv med alt der følger med.

- Da jeg mødte på arbejde i morges og fra afstand kunne se, at der var blevet sat en palle med varer udenfor. En pale, der var blevet bygget et større etagebyggeri på med grønne mælkekasser.
Det er endnu uvist, hvad der helt er sket, men jeg har i hvert fad fået båret mig ad med at få bestilt mælk, yougurt og agurker nok til hele postnummeret.

- Da syrisk kvinde spurgte mig, hvad det var jeg stod og sprayede med. I stedet for at bare sige: "Det er fedtstof", fik jeg fortalt hende, "at det var fedt på dåsen".
Altså, hun forstod jo ikke det dybt primitive ordspil, man kunne få ud af det. Men jeg er jo så barnligt indrettet, at jeg måtte vende ryggen til og stå og skjule min latter.
Min ryg har garanteret hoppet i takt med min duknakkethed, som en tegneseriefigur.


Jeg satser på at få mig selv genstartet snarest muligt.