mandag den 13. oktober 2014

Alt godt fra havet

(Den titel kunne egentlig være meget passende for et Greatest Hits album fra Lars Lilholt).


Er stadig træt af min spontane indskydelse med at farve håret. Ligner en overvægtig asiat. Dog havde jeg da en smule fornuft med mig, da jeg købte farven. Det er kun en toning. Dvs. den bliver vasket ud med tiden. Så jeg vasker hår. Ret meget. Overvejer at presse en palle citroner og bade håret i det.

Jeg er bare rødhåret. Det er meget muligt, at jeg nogle gange ønsker mig en anden farve, men jeg bliver aldrig andet end en Rødhætte.

Ugens hvad-fanden-er-nu-det-for-noget?
Hvorfor kan visse mennesker ikke bare komme videre? Små sladder-pipfugle har skræppet i mit øre, at en certain eks-kæreste åbenbart stadig render rundt med en sky af bitterhed over sig.
Aber warum? Sgu da noget sært noget at spilde sin tid på. Ved ikke lige helt hvorfor han har et behov for at fremstille mig som Hitlers kusine? Det eneste jeg gjorde var da bare at blive træt af ham. Og det kan man sgu da ikke bebrejde mig.  (Helt ærligt, det kan man ikke.Tro mig.)


Ugens blanke gås:
Side-9 pigen bliver spurgt om, hvad det bedste ved at bo i Danmark er. Og hun svarer: "Det bedste er helt sikkert, at man har lov at drikke på gaden!"
You go, girl!

Ting vi ikke kan diskutere i hytten:
- Politik. Sundhedssøn er blå. Uglen er rød. Og jeg er violet. Måtte afbryde snakken ved bordet efter aftensmaden, fordi jeg ligesom godt kunne fornemme, hvor Sundhedssøns lettere hævede toneleje var på vej hen. (Og hvor mange fremmedord har den dreng da lige lært på så kort tid?).
- OTA Solgryn Vs. Skyr.
- Det forladte paprør på badeværelset. Alle påstår, at de smider den ud. Men den kravler åbenbart ud af skraldespanden og vandrer tilbage.


Jeg håber virkelig ikke:
At arvingerne har brugt SnapChat...alternativt.


Gid:
Der blev lavet en version af "Den store bagedyst" med folk der ikke kan bage.

Hvor har Mette Blomsterberg dog egentlig:
En stor mund. Hun er jo lige ved at tage teltet med, når hun kører deltagernes kager ind i munden.

Dagens Gul & Gratis annonce:
Hådværker hjælp mod sex, Pænt goddag.
jeg er en mand på 42 år som er meget remlig og pæn af udsende.
Jeg er Håndvære med værktøjet iorden smiler...Jeg kan næste lave alt i bytte med lidt frækt hygge bag efter at opgaven er udføret...Så er du en dame som lige mangler lidt hjælp.Eller måske et par,så skriv endelig en besked her inde.
Jeg køre over det meste af landt.

Mvh Håndværkeren.

I det mindste lærte han da at stave "håndværker" rigtigt i sidste linie.

Dagens wtf? annonce:
Ønskes gratis, Black Magic magi bruges til at bringe i penge, tjene penge, få et jobtilbud eller forfremmelse, få penge skyldte tilbage, forstørre gambling gevinster, øge lykke, tiltrække samarbejdspartnere og kunder, eller øge velstanden. Grøn trylleformularer kan være blid eller stærk, tankevækkende eller tvangsforanstaltninger; hvad der gør dem alle de grønne magi er, at de ikke har noget at gøre med penge, hasardspil, forretningsmæssig succes, eller rigdom.