mandag den 30. september 2013

It's time to play the music, It's time to light the lights, It's time to meet the Muppets in the fridge tonight.

Yderst ambivalent dag. Dog et stort plus, at jeg sådan set har 2 x chefer, som er i besiddelse af enormt meget hættetålmodighed og overbærenhed.
Gik ret så galt med de lorte cookies. Og stavblender, som sendte en sky af mad ud over det hele. (Incl. i min kavalergang og i mit hår).
Endnu mere galt gik det, da en lille dreng lettede sit hjerte til mig i dag, og fortalte en så tragisk hændelse der var sket med hans lillebror, at mit hjerte faktisk revnede i fire stykker. Og jeg endte med at sidde og tude i firmabilen senere. Simpelthen fordi livet fandeme kan være så ondskabsfuldt nogle gange. Lille dreng altså...

Og så var der snotungen, som kørte over for rødt på sin knallert - på cykelstien - og kværnede direkte ind i gammel dames indkøbstrolley, lige da hun trådte ud mod fodgængerfeltet.
Og snotungen kørte bare videre. Og fattede ikke en meter.

Men...så kommer man hjem til Uglen, og ser, at hun har gjort hele køleskabet rent.

Det trængte virkelig også...


Virkelig meget...

Altså, jeg vil ikke gå så vidt og kalde mig selv et svin. Men lidt klam er jeg. Dement klam.
Gang på gang får jeg proppet madvarer i køleskabet, og gang på gang glemmer jeg de ældste og bagerste varer. Som næsten udvikler selvstændig tankegang.

Faktisk er det næsten som at stikke hovedet ind og hilse på rollebesætningen fra Muppet Show nogle gange, når man åbner lågen.