torsdag den 1. august 2013

Klage til vejrværter på TV2

Okay...jeg kaster håndklædet i ringen. Kan ikke længere!

Klikkede mig ind på TV2 vejret i håbet om at møde et varsel om stiv kuling fra nord og risiko for isslag. I stedet blev jeg mødt af dette:










Så nu har jeg sendt dem en mail! Nogen må gøre noget!



Kære vejrværter på TV2!

Jeg vil gerne klage over vejret!

I dag, torsdag d. 1. august, har været en dejlig dag i Rødhætteland. Mine ankler har ikke været hævede. (Kun voldsomme brede og rustikke, som de plejer). Intet vand i kroppen. Ingen salte svedperler på overlæben. Og sidst, men ikke mindst: Intakte inderlår. Ingen klamhed på huden, som har gjort friktion mellem bmi-forhøjede lår, fuldstændig umulig, hvilket medfører slitage og ja...vel noget, som man kan betegne som hudafskrabninger.

Alles gut...tænker I nok.

Nein!

For så tændte jeg for tv'et, og røg direkte ind i vejrudsigten og i lidt for glad tv-vært, som efter min mening måske kunne have smilet med knap så blottede tandhalse.
Kunne de ikke imødekomme svedige rødhætter bare en lille smule, og i det mindste præsentere vejret, som hvis de skulle præsentere en live-reportage fra et toilet, hvor en tilfældig dansker er ramt af Roskildesyge?Det ville klæde dem at præsentere den kommende hedeklambølge med væmmelse og tydelige tics omkring mundvigen.

Der er jo intet at smile af?! Vi er I Danmark! Hvor temperaturer over 25 grader, giver samme følelse, som dengang jeg blev låst inde i en Opel Kadett på en øde parkeringsplads under en hedebølge i 70'erne.

Hvor det føles som at rende rundt i en flyverdragt inde i en sauna.

Ville det være for meget forlangt, at jeres vejrværter kunne præsentere vejret lidt mere dramatisk? Evt. med illustrerede vejrkort. (Se vedhæftet billede)

På forhånd tak.