Så var det i aften at Blachmans nye "vi kigger på nøgne kvinder" show fik premiere. Her kommer min anmeldelse:
"Vi ser en krop. Nøgen. Solen og månen er planeter. Det er det store univers. Ligesom kærnemælk på bunden af et badekar.
Store skovtrolde bag myretuer, som spiser lyng en sen eftermiddag.
Der er en fisse. Hvordan fungerer den? Manden skal først have lov til at bedække kvinden, når han kan beskrive og forføre med ord.
Jeg elsker mig selv. Når jeg ringer til folk og siger: "Det er Blachman", så elsker jeg det.
Det er en hængekøje. Fastspændt mellem to svulstige bøgetræer. Kan du se det? Den tør at være sig selv. I nuet. Spekulerer ikke på i morgen. Ænser ikke i går.
Flotte bryster. Det feminine skræmmer mig ikke. Eller gør det? Jeg ved ikke hvad fanden jeg laver. Men jeg er sikker på mig selv. Hvordan fungerer den fisse? Jeg famler mig frem.
Mærker. Føler. Irriteres over bussen der er forsinket. Selv om jeg aldrig kører i bus.
Tak. Du må gerne tage tøjet på igen".
Kunne ikke lade være m. at tænke på hvis jeg havde smidt tøjet foran ham.
Så ville ordene nok i stedet have været:
"Aldrig set noget lignende. Grusomt. Værre end 9/11. Alt for meget hud. 6. grads appelsinhud. Ikke fra denne verden"
Jamen...hvad skal jeg sige? Bortset fra at det var det særeste program jeg længe har set.
Fandeme sært. Og sort. Og har stadig ikke fattet meningen eller budskabet.
Gad vide om han selv har?
Og jeg er ellers vild m. Blachman. Eller var. Eller...
