Nå...har fået en mail. Fra journalist. (Yndlingsjournalist). Der er et par radioværter, der gerne vil have et interview m. mig.
Ærligt talt, jeg ved ikke lige om min stemme er klar til æteren. Synes bestemt selv, at jeg lyder som en der har stukket tungen ned i en gryde kogende vand.
Overvejer lige. Kan ikke tage beslutning lige nu. Er så pishamrende træt, at jeg kunne tude. Krop mindede mig lige om i dag, at jeg faktisk er den stolte (?) indehaver at kronisk stress. Fuck i helvede, hvor jeg hader det lort. Der var pissetravlt på jobbet i dag. Og lige pludselig valgte min hjerne så at skride fra biksen. Og så står man der m. tomt kranie, og en iq der er gået i minus. Al logisk sans forsvandt. Og skal vi ikke bare sige, at firmabilen fik kørt en del ekstra km. i dag? Først den ene vej, og så den anden vej...og pis...og pis...og pis igen. Fremover må jeg skrive alt ned. Alt jeg skal huske.
Og nu er det weekend. Og jeg skal fandeme sove så længe i morgen, at jeg indhalerer dynen. Og når jeg engang vågner, og har fået hældt noget morgenmad ned, smutter jeg simpelthen op til min veninde. Så daffer vi i hundeskoven m. hendes smukke hund, og så kan jeg slå hjernen fra. Glæder mig så meget.
Skal bare have tisset af inden. Det er hende der har et pigespøgelse boende. På lokummet...fandeme.
Godt nok siger hun, at det er længe siden hun har hørt noget til hende. Gætter på, at hun skred den dag, hvor jeg stod og prøvede tøj oppe på badeværelset. Der døde hun sikkert anden gang.
Altså...det der radio-halløjsa...Så sker der bare ikke nok her i denne landsdel, hvis de vil tale m. mig. Jeg skriver jo bare. Åbne tanker. Intet andet. Og endda i et latterligt lavt lixtal.
Kunne man insistere på at få stemmeforvrænger på? Eller evt. bare et skriftlig interview?
Jeg ER jo ikke altid så klog. Så det skulle da nok lige passe, at jeg kom til at oplyse både navn og personnummer.
Eller også kommer jeg til at ånde lidt for tungt ned i mikrofonen. "Er der nogle frække fyre på linjen?".
Nå, jeg skrider lige. Jeg har en ryg der skal rettes ud. Vender tilbage senere. Er jo X-Factor aften. Og jeg er allerede gået i gang m. at krøller tæer over A. Linnet og hendes "spis' hær - mæ jæm?" gruppe.