søndag den 27. januar 2013

ZzzzzzzhåndboldZzzzzzzZZzzz

Nå, så tabte de. Hvad kan man så lære af det? At man nok lige en anden gang skal vente m. at udnævne en vinder, til kampen er spillet.
Og kan vi så få normale tilstande igen? Tak!
Medierne er gået i selvsving de sidste uger. Har fandeme ligefrem hevet fodboldsejren ved EM 92 frem i håndbolddiskussionen. Ej, men kom nu videre! Jeg havde også engang et normalt BMI. Det var også kun en kortvarig sejr. Sådan er der så meget.

På Facebook går folk også i selvsving. Den ene autodidakte håndboldtræner efter den anden, bjæffer op om hvordan sejren kunne være hevet i land. Ti nu stille! At være bagklog er ikke at være klog. Der er heller ikke rigtig nogen der kan bruge det til noget, hvis jeg fortæller at Titanic nok liiiige skulle have monteret et par redningsbåde mere, vel?

"Naaarhh men Rødhætte, nu spiller jeg ligesom selv håndbold ikke? Så jeg skulle nu nok mene, at jeg ved hvad jeg taler om"

Nej.

For at du spiller på et ukendt provins serie 17 hold, kan ikke rigtig sammenlignes m. landsholdet, vel?
Men altså, hvis du er så skide klog, så synes jeg da at du skal melde dig som hjælpetræner. Jeg kan næsten lugte guldet. Næsten.

Skal vi komme videre?