mens jeg venter på, at trætheden overmander mig.
Kan ikke helt finde ud af, om man kan være for pligtopfyldende? Eller om man skal lade visse ting glide hen over hovedet og sige til sig selv, at det ikke vedkommer en?
Kan man det? Jeg ved det egentlig ikke.
Jeg ved bare, at det går mig på, når nogen taler ned til mig. Især når afsenderen virkelig ikke har noget at lade nogen høre. Og at det går mig endnu mere på, når nogen mener at deres liv konstant skal prioriteres højst.
Argh, har ramt den der mur, som jeg ellers sjældent rammer her på bloggen. Hvor jeg trods alt har så meget respekt at jeg ved, at visse ting skal ikke nævnes detaljeret.
Men der er denne her ene person i min "cirkel", som ikke er tæt på, men som jeg alligevel ikke kan undgå helt, som er verdensmester i at være sød overfor mig, samtidig med at personen taler helt ekstremt nedladende til mig.
Jeg kan ikke tage det. Magter ikke sådanne mennesker, som er blottet for enhver form for ydmyghed. Og som har så stor en kæp i røven, at det burde kunne smages og efterlade trykmærker oppe i mundvigen.
Og det irriterer mig, at jeg er så loyal, at jeg påtager mig deres fejl.
Og igen...kan man være FOR loyal?
Nå, jeg ved det som sagt ikke. Og kan egentlig heller ikke tænke klart lige nu. Mave er i undtagelsestilstand. Prutter så meget, at jeg faktisk har kvalme af lugten.
Har bandet "restauranten" fra Just ,Eat langt væk. Har sendt en stille og rolig klage til dem.
Og kom så i tanke om den bøtte sukkerfri lakridspastiller, som jeg har gnuflet.
Som jo altså har en "tarm-advarsel" trykt på låget. "Overdreven indtagelse kan medføre luft i maven og diarré".
Ja tak...
Men ellers en dejlig søndag, som dog startede kl. seks i morges, fordi jeg havde glemt at slå vækkeuret fra.
En lille smule hovedpine efter vin med god sød ven i aftes.
Og en tur i byggemarkedet efter nyt gulv til køkkenet. Nu skal det grimme "jeg tror jeg er kork, men i virkeligheden er jeg bare spættet bæbrun syntetisk" gulv væk.
Og nye lamper. Magter ikke de der 70'er lamper længere, som har en kirkegård af forstenede døde (sjovt nok) insekter liggende oppe under den plastbakke, som dækker de frække lysstofrør.
Det er svært at pynte en mødding, men nu bliver køkkenet trods alt en smule pænere. Så behøver jeg ikke at skamme mig, når firmaet kommer til fest om ikke så længe.
Nå, Fraiser kalder...
