Det er altså begrænset hvor mange bobler jeg gider skyde ned på div. spil på Facebook, og godt nok er jeg 37 år, men Bingo er sgu ikke lige mig endnu.
Men så har jeg jo masser af tid til at tænke. Og gruble. Og skumle. Ikke mindst. Over de uvidende fjolser, som tænker negative tanker om personer, der som jeg, søger flexjob. Men ærligt talt, jeg orker egentlig ikke at bruge mere af min energi på personer, som tydeligvis ikke ejer social intelligens. Hvis de ikke engang gider at sætte sig ordentlig ind i tingene, så er det jo en evig forgæves kamp.
Dem om det. Jeg véd hvad jeg er værd. Og hvad jeg står for. Og der vil altid være nogen, som forsøger at fortynde ens Round-up, når man går og sprøjter ukrudt.
Tilbage til fleksjob. Afgørelsen kommer først i næste måned. Og ét eller andet skal jeg jo lave imens.
Så efter et krus kaffe, og en hyggesnak med min chef, har vi aftalt at jeg vender tilbage på mandag. Og bliver der, indtil afgørelsen kommer igennem, og forhåbentlig falder ud til min fordel, og en ansættelse kan falde på plads.
For hvis og forhåbentligt (og det skal fandeme lykkedes), så får jeg mit eget ansvarsområde. Og så kan jeg sgu lige så godt bruge tid på at komme ind i en rytme dér, i stedet for at blive Danmarksmester i Bubble Bikini. (Ja, noget så eksotisk hedder det spil jeg pt. er afhængig af).
Og hvor jeg dog glæder mig. Selvfølgelig glæder jeg mig endnu mere til der forhåbentlig bliver lavet en ansættelseskontrakt, som så også betyder at jeg får løn. (Gud, hvor bliver det rart m. mere luft på kontoen) Men én ting ad gangen.
Nu starter jeg i hvert fald m. at trække i kokkejakken igen. Så er første skridt taget.
Ærligt talt, så fatter jeg ikke dem, som helst vil gå hjemme.
Altså, jo..der er jo selvfølgelig dem, som elsker husarbejde, og kan få tiden til at gå m. det. Men det er sgu da ikke særlig motivende. Og ej heller et boost til livskvaliteten.
Nu er jeg så også dén type, som går helt og aldeles og komplet i stå, når jeg går hjemme. Alt kan simpelthen vente til i morgen. For der har jeg heller ikke planer. Men det bliver sjovt nok heller ikke gjort dagen efter. For så overfalder sofaen mig, og så bliver der lige høvlet en masse afsnit af en ligegyldig serie igennem.
Og pludselig er det mørkt udenfor, og så står Gråstænkt der. Og kigger på køkkenet, der står som han forlod det. For jeg har sørme ikke nået det...der har jo lige været noget Hammerslag og andre programmer, som fristede på YouSee boksen. (Jeg ELSKER deres tv-arkiv!)
Og "kan vi ikke lige lave noget let til aftensmad? For jeg ooooorker ikke at lave noget i dag".
Selv tyskerchefen arbejder mere effektivt end mig. Og dét siger ikke så lidt. Vi taler altså om en hvilepuls på 12.
Der er selvfølgelig også dage, hvor jeg tager mig sammen, og får ordnet hele hytten. Men så forventer jeg nærmest også et diplom fra dronningen, og et skulderklap i den lokale avis. (Hvis de da har tid. Vi skal jo huske, at Hortensia-mafien huserer. Så de sprøjter jo up-dates og breaking news ud i en lind strøm)
