onsdag den 16. januar 2013

Arrighætte Vs. Gråstænkt

Jeg ved godt at jeg er temperamentsfuld. Og måske ligefrem hysterisk. Men jeg bliver så rasende, når visse mennesker går i selvsving over de enlige mødre, og deres tilskud. Og brokker sig over hvor meget    
de enlige arbejdsløse får. Og om hvor nemt det er at sidde hjemme og lave ingenting, mens pengene vælter ind på kontoen.
Og således røg G. og jeg ud i en diskussion i går.
Rent politisk står vi i hver vores lejr. (Uhhh, Rødhætte. Du må ikke tale højt om jeres politiske orientering. Sådan noget gør man ikke!)
Hvorfor ikke? Man må da kunne stå ved sine holdninger.
Nå, men G. og jeg står i samme grøft ved rigtig mange ting. Det er jo én af grundene til at vi fungerer så godt sammen. Men modspil er også sundt. Og dét skal jeg love for vi gav hinanden i går i den ufattelige trættende fattigdomsdebat/tilskudsdebat.

Af hensyn til privatlivets fred, vil jeg ikke gå i detaljer og fortælle, at G. syntes, at den fremstillede enlig mor på dagpenge i BT, fik for mange tilskud. Men jeg blev rødglødende. Og har fandeme aldrig før skrællet så mange kartofler på så kort tid. Alt imens jeg snerrende forsøgte at fortælle ham, at den enlige arbejdende mor fik akkurat samme tilskud, men at det nok ikke var nær så morsomt at hidse sig op over. Modsat de slemme slemme arbejdsløse, som i følge visse mennesker åbenbart vælter sig i penge i bedste Joachim Von And stil.
Og så kaldte jeg ham Joachim B. Olsen. Og gik i gang m. at skære kartofler i skiver i en så høj hastighed, at mandolinjernet blev rødglødende. Og tænkte inde i mig selv, at hvis mine ord skulle trænge mere tydeligt igennem, blev jeg nok nødt til at sænke tonefaldet, bruge andre ord og fremstå mere rolig.
Men G....Når du læser dette, så betyder det ikke, at jeg synes du har ret. Overhovedet ikke.  Det betyder bare, at jeg lige skal lære at få mine argumenter frem på en mere sober måde. (Jeg elsker dig).
Men du tager stadig fejl. (Men jeg mente det ikke, da jeg sagde, at du burde tilmelde dig Nationen! på Ekstra Bladet).

Så jeg indrømmer gerne, at jeg burde tæmmes nogle gange. Men jeg bliver så arrig i hele mit hjerte, og hele mit sind, når de svageste i samfundet, skal massemobbes og ses ned på. Og mistænkeliggøres.
Det kan fandeme ikke være rigtigt, at man kun kan være fredet, hvis man arbejder 93 timer om ugen, og har en løn på +30.000,-  Og helst i en stilling m. en fin titel. Og i øvrigt donerer børnepengene til de fattige geder i et u-land.
Og jeg bliver rasende, når folk m. brækkede lemmer beskyttes i hoved og røv, men hvor dem der lider af en psykisk sygdom bare skal tage sig sammen.

Alle mennesker skal sgu da tage sig sammen m. jævne mellemrum. Nogle har bare brug for mere tid end andre. Og er det ikke også okay?
Det skulle jeg mene. Ellers skal vi da ud i noget, hvor mennesket skal have indopereret tekniske dele, som gør det muligt at programmere alle ens.
Selvfølgelig skal en psykisk sygdom ikke blive en sovepude. Hvilket det godt kan blive for mange. Fordi det kendte trods alt er mere betryggende, end det ukendte, som måske kan ændre situationen til det bedre. Der skal nok sidde nogen, som foretrækker den nuværende situation som sygemeldt, fremfor en mere "normal" dagligdag. Fordi...hvis den psykiske lidelse har hængt ved i mange år, er der en risiko for at den bliver en identitet. Og hvis den syge så bliver rask? Hvad så? Hvem er de så lige pludselig?
Og den holder jo ikke. Det kan vi hurtigt blive enige om. For så kommer de jo aldrig med toget. Så kan de stå permanent på banegården, og se alle andre tøffe af sted og opleve verdenen i så mange udgaver.
Men det nytter jo for helvede heller ikke noget at starte ud m. at sende dem m. Orientsekspressen, vel? M. en enkeltbillet.
Man kunne starte m. at sende dem med Grisen i Helsingør. Og så lade være m. at råbe af dem. Ikke? Især burde Globetropperen holde kæft m. at diktere togets destination. Og tro på, at lokoføreren nok har lidt mere styr på situationen.




Alt m. måde. Også mht. mig. For som politiker, ville jeg være for blødsøden over for dem der fortjener det. Og for iskold overfor dem, som er nogle narhoveder.


Nu trænger jeg til et krus kaffe.




5 kommentarer:

  1. Svar
    1. Sandheden er ilde hørt. Og dit yderst konstruktive bidrag, bekræfter blot fordommene :)

      Slet
  2. hvis folk som rødhætte fik politisk magt ville landet gå konkurs meget hurtigt.hun kunne jo melde dig ind i enhedslisten eftersom du sympatiserer med deres holdninger.

    til gengæld kunne det være sjovt at være nasser under hende, altså de par uger det ville vare inden landet brød sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu synes jeg måske, at du skulle tage de lidt stærkere briller på, og læse hvad der egentlig bliver skrevet.
      Som jeg skriver, ville jeg ikke fungere som politiker. Men dermed ikke sagt, at regeringen ikke kunne bruge flere politikere med værdierne i orden.

      Men tak for dit indlæg :) Du beviser jo blot min pointe: Visse typer kan ikke finde ud af at læse en tekst, og forstå indholdet.
      Det er langt sjovere at læse en tekst, og lade sig forarge over noget, der slet ikke står der.
      Selv om mit lixtal er lavt, er jeg samtidig godt klar over, at jeg får skrevet nogle ting på et helt andet sprog, end der bliver brugt i "Basserne". Men, jeg synes nu alligevel, at meningen burde være til at forstå :)

      Slet
  3. Det er menneskeligt fattigt at lukke sådan noget ud, som den første kommentator har gjort og så være anonym. Jeg er enig med Rødhætten og har "sjovt" nok også haft samme diskussion med kæresten i går. Og ja, jeg stemmer Enhedslisten og er ikke bange for at skildre med det.

    SvarSlet