lørdag den 3. november 2012

Sovehætte.

Nå ja, godmorgen...Jeg har så også kun sovet i 13 timer. Jeg ville bare lige putte mig ind til den langhårede bløde kat, og så var jeg væk. Gled simpelthen ind i søvnen m. mundområdet presset ind mod langhåret kattemave.
Væltede ned i sengen ved 1-tiden i nat. Kan huske jeg smed mig under dynen,og tænkte: "Pis, nu kan jeg ikke sove.", hvorefter alt blev sort.
Det kunne jeg så godt...Åbenbart.

Jeg har forresten tænkt på noget. I ved ham det heldige svin der vandt 135 mio.? Han har udtalt, at han havde gemt lottokuponen i sin ene sok.
Den ville så aldrig gå her...Det ville være rent selvmord for den dyrebare kupon.
Fordi:
a) Mine hove ville ridse og flå i den, og m. garanti komme til at flænse kuponen.
b) Mine hæle og deres hårde hud ville makulere kuponenpå stedet.
c) Mit fodsved ville opløse alt. Der ville ikke være så meget som en enkelt lille bitte papirsnullermand tilbage.


Nå, det er lørdag, og jeg får dejligt besøg i aften. Så jeg skal faktisk snart i køkkenet, så jeg kan komme i gang m. diverse fødevarer.
Kom til at gå lidt amok i Føtex i går. Så der er simpelthen mad til en hel mellemstor vestjysk landsby.
Så har faktisk ikke tid til at sidde her.

Møs. I'll be back.