lørdag den 28. juli 2012

Sausage fingers strikes again.

Jeg har komentar-moderation på bloggen. Det betyder at jeg får en mail når jeg får en kommentar, og den skal jeg så afvise eller godkende.
Som regel gør jeg det via mobilen, og jeg skal lige hilse og sige at det er småt. Og mine fingre er store. Så nogle gange trykker jeg forkert fordi de står lige klods op af hinanden.

Nå, men jeg har fået en besked fra Peter fra Horsens, som gerne vil være anonym. Kom desværre til at trykke afvis ved hans kommentar.
Han påpeger at jeg op til flere gange nævner at varene i Aldi er sat på plads af tornado. Og at det ikke er sjovt længere.
Undskyld Peter. Men:
1) Jeg er glemsom. Det er en af glæderne ved at have stress.
2) Det er en talemåde. Så den vil du nok muligvis måske møde herinde i et senere indlæg. Akkurat ligesom hjemmeværnet nok også får flere stryg hen ad vejen.
3) Gentagelser gør tryg. Det siger de selv i Teletubbies.


Nå, var lige oppe i Fakta og fik parkeret ved siden af Kenned og Danny, som kørte i en gejlet sænket sort Golf. De var ret ens klædt, og gik begge to som om de kæmpede for at holde bukserne oppe. Og de ville rigtig gerne høres. Så den fik ikke for lidt. Samtlige kunder i butikken blev svinet til på det groveste.
Og helt ærligt! Tanker er toldfri. De kan og må tænke hvad de vil. De må sågar tale om det. Men sgu da ikke foran dem de kritiserer.
Men de gav den hele armen. Og de tillagde sig en rigtig vesterbro-accent. Som dog faldt hårdt til jorden, når de glemte det og slog over i rigtig traaaaals Århusiansk.
Utroligt nok fik jeg ikke tur?  Nå, det gjorde jeg nok i bilen. Det er også okay.
Men det er fandeme lavstatus at stå og bræge op og genere folk mens de kan høre det. Man burde kunne uddele dummebøder til sådanne typer.


Nå, må videre. Har skokrise. Tæer er stadig opsvulmede pga. myg.