tirsdag den 10. juli 2012

Krudthætte.

Okay...jeg er uligevægtig. Må man så erkende. Og rastløs. Aldrig før har der været så fint i walk in closet.
Der er næsten militærisk orden. (Næsten, nu skal man heller ikke forvente mirakler).
Regner med at bage senere. Bliver jo for fanden nødt til at lave NOGET, når jeg nu ikke kan sidde ude på trappen og suge giftig røg i lungerne.

Må nok erkende at jeg er nødt til at køre på apotek for at hente plastik cigaret. Ikke dem med nikotin. Skal jo ligesom ikke være afhængig af noget skidt. Men sådan nogen som man babbede på da man var barn. Som smager af menthol. Og så har apoteket et glas med mentholkrystaller, man kan proppe i.

Øjeblik...kører sgu lige med det samme. Er straks tilbage.

(1½ time senere).

Havde glemt, at H&M lå ved siden af apoteket. Så måtte jo lige ind for at lure i 38 min, blot for at konstatere at jeg ikke er en str. small, og at det meste af tøjet lignede noget man havde flået af Brandon, Brenda, Kelly, Donna, og alle de andre fra Beverly Hills 90210.
Så gik jeg i Zizzi og kiggede på fortelte. Designereren bag deres tøj, aner ikke hvad en talje er, og hvorfor sådan en bør fremhæves. Tværtimod designer vedkommende tøj til store kvinder på samme måde som jeg rydder hurtigt op: "Her er noget grimt. Vi kaster et tæppe over, så kan ingen se det".
Nå, men jeg var heldigvis for lille til teltene. Og så gik jeg glad i Føtex, hvor jeg så verdens grimmeste familie. Mor, far og teenagedreng. De havde alle sammen udpræget dyb jysk dialekt, og temaet var åbenbart kasketter. Mor havde vendte kasketten, så skyggen var på siden af hovedet. Jamen for helvede...

Fik købt ind til lagkage og muffins til i morgen. Nu har jeg tømt terrandaen for flasker, og tøffer snart ud for at købe det sidste jeg mangler.
Når jeg er kølet af. Er pisse sur lige nu. Gik stolt ind for at snakke med Gråstænkt om rygestop, og så får man bare et pædagogisk: "Jaaeehh...det var jo så dumt at du begyndte igen. Du var jo stoppet."

Øhh, ja. Og? Hvad fanden skal jeg bruge den information til? Udover endnu et spark over nederlaget. Vil sgu da som mindste bare gerne have en lille smule støtte.
Så jeg er gal lige nu. Og babber som en gal på plastikcigaret med mentholkrystaller. Lyder som en høne med åndedrætsbesvær.

Var ellers i overskudshumør i kø på apoteket. Smilede sødt til de andre kunder. Drejede hovedet og opdagede en kvinde der stod og stirrede på mig. Normalt ville jeg skule tilbage. Hader folk der stirrer. Men i dag valgte jeg at sende et smil i stedet. Og det virkede. Hun smilede tilbage.

Tror da fanden. Var jo for helvede mit spejlbillede jeg havde fået øje på.