søndag den 29. juli 2012

Hold nu kæft, Stripper Katrine.

Genudsendelserne kører i baggrunden. Singleliv.

Alt inde i mig krymper, når jeg hører Stripper-Katrine bræge. Hårene på mine ben falder af og hudormene flygter.
Hun er en bodegatrunte i slutty tøj.
Lige nu vælter hun rundt på skærmen med en promille på 8.2. "Helloooooo, I'm Kat from Denmark. I'm a stripper". Ja. Og grim! Og træls!

Har siddet i smug og kigget over mod Gråstænkt for at se, om han kan lide hvad han ser. Kunne ikke rigtig tyde hans mimik. Så spurgte ham simpelthen bare lige ud:

Mig: "Synes du hun er lækker? (Med tryk på du). Ej, det håber jeg fandeme ikke du gør. Hun er jo grotek. Og dum!"
Gråstænkt: (Efter en liiiige lovlig lang tænkepause fra ham)."Naaarrrhhnej. Jeg kunne aldrig falde for sådan en type".
Mig: Men synes du hun er fræk? Hun er jo en bodegatrunte.
Gråstænkt: Nej, hun er alt for overdrevet. Men derfra og så til at kalde hende bodegatrunte, er da lidt langt.


...........................




Fandens også! Han er jo et bedre menneske end jeg er...



Nå, men udover den trælse kost til stripperen, så er der også Putte.
Putte?!
??
Hvorfor vil man kaldes det? Sgu da plat. Nå, men hun ligner konstant en der venter på at få pointen i joken forklaret. Men bortset fra det, så er hun sgu sød.
Det samme er slagter Krabbe. Fin mand. Som garanteret er den perfekte kæreste for den rigtige kvinde.
Men...vil altså også vædde med at hvis man er på date med ham og beslutter at skulle ses igen, så tropper han garanteret op med ægløsningstest, fælles konto og matchende fritidsdragter fra Bilka på anden date.