Nu stopper det altså! Min grænse er nået. Er mere svedig end Ole Thestrup der har hoppet i trampolin.
Har været til familiehygge hos Gråstænkts søde familie. 16 mennesker i en lille stue var ved at få mig til at hyle som en kedel. Så stor var lykken da vi kunne komme udenfor.
Og nu er vi så hjemme. Eller rettere; jeg er. Gråstænkt kører sine piger hjem. Jeg magtede ikke mere, så blev sat af hjemme. Her satte jeg mig i skyggen på trappen udenfor m. en cigaret og en masse vand. Havde plantet bagparti på dørmåtte. I ved, dem m. små stive polyesterhår. Røv ligner nålepude.
Sveder åbenbart så meget at da jeg rejste mig, fulgte dørmåtten med. Charmerende. Indeed.
Magter ikke denne hede! Alt føles som et stort dampbad. Aldrig før har porer været mere åbne i ansigt.
Ej men, det er sgu ikke sjovt at være rødhåret i hedebølge. Kan jo på ingen måde tåle solen. Og kombineret m. forhøjet bmi, er der altså dømt katastrofe.
Vores land er ikke indrettet til så høje temperaturer. Basta! Og lad os så få noget efterår!
Ej, gider sgu ikke engang at skrive lige nu. Det er for varmt.