Så rejser man sig fra sofa for at hente vandflaske. Kommer retur og stopper. Og stivner. Og ser balleaftryk i sofa. Og bliver på det allerkraftigste mindet om, hvorfor det nu lige er at man er på kur. Hold da kæft...der kunne jo lande en fjernstyret helikopter der. I størrelsesforholdet 1: 2 personers helikopter.
Nå. Gråstænkt er sat i arbejde. Med at flytte vores soveværelse i et andet rum. Så i morgen skal jeg nusse rundt og hygge med at indrette.
Og jeg sidder og har forhøjet blodtryk over psykisk syg sønderjyde, som huserer inde på den debat hvor jeg (tadaaa) debatterer.
For nogle år siden, sendte hun dødstrusler afsted mod nogle stykker derinde. Incl. mig. Og jeg skal da lige hilse og sige at de var detaljerede. Så personlige og detaljerede at jeg faktisk frygtede at få kronisk slap ringmuskel.
Og nu er gimpen så vendt tilbage. Og lader som ingenting er sket. Faktisk kan hun ikke engang huske at hun er sig selv.
Og sådan noget kan jeg faktisk godt finde tid til i mit dagsprogam at blive vred over. Og rasende. Hun skal da bare blive væk.
På den anden side, så tager jeg næsten gerne en bortvisning derinde fra. Udelukkende for at fortælle hende hvad jeg mener om hende.
Men så kom jeg til at tænke på at jeg er nogens mor. Og sådan opfører mødre sig ikke.
Vel?
Nej, det gør de sgu ikke. Så jeg lader hende være. Hun har vist nok at rode med i sit hoved og liv. Men hvis hun finder vej til min blog, så er det selvfølgelig en anden sag.
Nå, var lige nede på etagen under mig for at tjekke fremgangen i projekt "Nyt soveværelse. Nu helt uden værktøj"-
Så flot ud. Han er dygtig, ham G. Der var dog bare lige en mindre uoverensstemmelse med noget med en væghylde og en boremaskine. Som han mente godt kunne stå der.
Men det har vi løst.
Den fik lov til at blive stående til vi var helt færdige. Han kender mig for godt. Ved at jeg pludselig kommer traskende med en lampe, som da helt sikkert skal hænges op. Og en antik knage dagen efter.
