søndag den 29. juli 2012

Farver og striber. Og grimhed.

Der er to ting jeg ikke forstår. (Okay, der er mange. Men blame it on the landsby folkeskole, hvor jeg gik. Og hvor tid og innovation har stået stille siden 1961)

1) Modetatoveringer.
Begriber det ikke. Tatoveringer kan være så utrolig fede, hvis de er gennemtænkte og personlige. Ville gerne selv have en lille bitte en. Men eftersom jeg ikke engang kan holde indretningen ud i mit hjem mere end seks måneder ad gangen, hvorefter jeg flytter om, tør jeg ikke få noget permanent på min krop. (Glem strækmærker og appelsinhud, blev der sagt!)
Men forklar mig venligst: Hvorfor hulen skal alle kvinder lige pludselig have cupcakes tatoveret overalt på deres krop? Store farverige kager med kirsebær på toppen.
Forestil jer når de kvinder er gamle og sidder på plejehjem. Og plejehjemspersonalet lige skal tjekke om gamle Gerda har skidt i bukserne. Så kan de lige hive ud i strømpebuksen (som man hiver ud i bleen på et barn) og tjekke om der er icing på cupcaken, som jo sidder på længst nede på lænden.

Jeg tror dog hypen med cupcakes er ved at aftage. Pt. er det så fjer og svaler og sløjfer der er moderne.
Dog kan jeg faktisk godt se ideen med at få tatoveret en svale på skulderen. Skide smart, et menneskeligt ur. Jo ældre man bliver, og jo mere løs hud der kommer, des mere hænger svalen med hovedet.


2) Nail art!
Jamen, hvad fanden sker der for det? Hvorfor er det ikke nok at have lak eller fransk manicure? Hvorfor er der pludselig en bunke kvinder som mener at neglene skal ligne sigøjnernes klædeskab?
Er det teenagere kan jeg forstå det. (Generelt kan de skabninger faktisk slippe afsted med en del). Men voksne mennesker der render rundt med Anders And & Co. på neglene? I don't get it.