tirsdag den 29. maj 2012

Ti dog stille, spætte!

Efter jeg har smidt over 40 pakker margarine, så havde min krop endelig tilpasset sig de gode varme sommertemperaturer. Og selv om jeg allerede er blevet stegt to gange på en uge, så vil jeg da have mere. Og nu er det bare blahh-køligt udenfor. Hvad sker der for det?

Nå, endnu en dag er overstået på job. Min kontrakt udløber d. 4. juli, og hvad der så skal ske, står lidt hen i det uvisse. Men hvis alt går vel, så skal jeg starte i et køkken med et rigtig godt ry, til august allerede. Så kryds lige fingre, tæer og åreknuder for mig.
Men det er vel tid til at gøre status for tiden der gik derude.

Kommer til at savne:
- En håndfuld søde kolleger. (Problem ikke så stort. Må bare ses med dem i fritiden så)
- Den gode stemning, og de interne bemærkninger.
- At have frie hænder når det kommer til fremstilling af desserter og kager.
- Alle de søde komplimenter og roser jeg får for det jeg laver.
- Min søde søde leder. (Problem ikke så stort. Hun er min genbo)

Kommer nok ikke til at savne:
- Det tårnhøje helvede, som fandeme snakker hurtigere, end en spætte hakker i et træ. Og som er en rigtig træls giftig alge, der kun venter på at bryde ind i en samtale, som hun ikke deltager i (og gad da lige vide hvorfor, hva'?) for at fyre en harsk led perifid kommentar af. Man får jo lyst til at blæse isoleringsskum i munden på hende. ("Nårhh, så blev du tavs, hva'?)
- Vindmøllen. Ikke at han generer mig. (Længere) Kommer bare ikke til at savne ham.
- De knap så ergonomiske arbejdsvilkår.


Men det bliver godt at komme videre til nye, og sikkert også større udfordringer. Og så slipper jeg også for spætten. Kan seriøst ikke klare hende. Og det siger jeg meget sjældent om andre mennesker.
Og jeg HAR givet hende en chance. Men den voldtog hun på det groveste. Og nu er der lukket for det varme vand. Især efter i dag, hvor hun uden varsel og uden grund, angreb yndlingskollega. Så bliver jeg en gnavhætte.
Man troede jo ligesom, at når man blev voksen, så slap man for visse typer. Men hendes mentale udvikling gik åbenbart i stå, da hun var 14 år.
Arghh, men det er da bare ikke rimeligt, at sådan en krage skal ødelægge ens humør. Det skal være hyggeligt at være på job. Som hovedregel og generelt. At der kan være dage, hvor det er stresset, må man tage med. Med dem man arbejder sammen med, skal dælme ikke opføre sig så stupidt.
Var til sidst så irriteret i dag, at jeg knap nok kunne holde ud at kigge på hende og hendes stikkende øjne bag de ekstremt stærke brilleglas i det alt for overpyntede brillestel.
Og når hun så fyrer en sviner afsted med 79 km/t (hvordan fanden det er muligt for hende at sige så mange ord på så kort tid, er mig en gåde), så har man lyst til at proppe hende i opvaskemaskinen.

Og det er ikke engang det værste (Ja, jeg er gnaven lige nu). En dag, hvor jeg talte med en anden om mit vægttab, blandede hun sig selvfølgelig igen. Og her fik hun da of course også fyret en sviner afsted, og samtidig fremhævet sin egen krop.
Hør her, din kost. Det er da meget muligt, at dine ben er 83 cm. længere end mine, og at de er uhyggelig slanke. Men til gengæld har jeg talje og forholdsvis flad mave, i modsætning til den citronfromage du gemmer under din virkelig grimme bluse.

Nej, jeg kommer virkelig ikke til at savne hende. Kan mærke, at jeg lige skal lade mentalt op inden i morgen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar