tirsdag den 29. maj 2012

Overvægt i kilo vs. overvægt i dumhed.

Så denne video på en anden blog. Og blev simpelthen nødt til at dele. For denne kvinde er da bare vidunderlig. Og klog. Og for en fedthætte som mig, er det virkelig skønt at høre hvad hun siger. Og ikke mindst inspirerende. Man burde lære af hende, og bare elske sig selv, som man nu engang ser ud på nuværende tidspunkt. At man så er i gang med at tabe flere kilo, er noget helt andet. Det er ens eget valg, og det kan jo ikke passe, at man skal foragte sit eget spejlbillede, indtil man når sin ønskede vægt.

Der findes mange røvhuller derude, som mener at det er deres ret at genere andres udseende, fordi bmi'et ikke er inden for normalen. Jeg begriber ikke sådanne typer. Hvad er det man helt præcist får ud af at mobbe og ikke mindst såre folk? Tanker er toldfrie. Jeg tænker også mit om en del mennesker. (Bare læs min blog). Men jeg går sgu ikke hen og siger det til dem.
En af Gråstænkts bekendte har også moret sig over mit udseende. Og faktisk gjorde det mig møghamrende ked af det. Hvorfor? Hvad fik han ud af det? Fik han det bedre? Voksede hans selvværd?
Jeg ved sgu godt, at jeg ikke er perfekt. Det tænker jeg hver dag. Så jeg har ikke brug for at andre fortæller mig det.  Og da slet ikke fra en primitiv ugennembagt person, med en iq der er mindre end kalorieindholdet i 100 gram agurk. (MED skræl), og som virkelig er grim. Som i: Meget grim. Han ligner chimpanse med søvnproblemer. Og så er han dum. Som en foldedør. Så når selv sådan en sølle person kan ramme mig, og gøre mig ked af det, så er det tid til genmæle. Så det fedeste ved at nå min ønskevægt, bliver når jeg en dag møder ham, og kan fortælle ham, hvad jeg mener om ham. Indtil videre har jeg undgået at tage med nogle steder hen, hvis jeg ved han er til stede. Hvor latterligt er det lige? Jeg har bare slet ikke brug for et nedladende blik og en dum bemærkning. Og slet ikke fra sådan en person. Jeg er så meget over hans niveau. Og det skal han også nok finde ud af.

Men se videoen. I love it.